Politiassistent og traumeterapeut: - Vi bliver stærkere af at være åbne om vores sårbarhed

Af Karina Bjørnholdt

Måske har du set med på DR1 her i sensommeren, hvor dokumentaren ”De usårlige betjente” er blevet sendt over fire mandage? I givet fald har du mødt en hudløst ærlig politiassistent ved navn Michael Molin, som også er uddannet krise- og traumeterapeut.

Den 49-årige Molin har brugt en række af sine egne voldsomme oplevelser i politiet til at fortælle om, hvor skidt man egentlig kan få det som politimand/-kvinde, når man for eksempel har været vidne til trafikdrab, været i ”krig” med autonome på Nørrebro, har kæmpet med pushere på Christiania og jagtet en terrorist. I dokumentaren medvirker også andre politifolk, der fortæller om episoder, som påvirkede dem stærkt, men hvor de ikke rigtigt fik åbnet op omkring, hvordan de gik og havde det.

Der tale om en dokumentar, hvor følelserne sidder helt uden på tøjet – eller uniformen, om man vil. Og det er også hele Michael Molins pointe:
- Jeg vil gerne være med til at gøre det mere legitimt at tale om sine følelser og vise sin sårbarhed som politibetjent. Der er stadig en macho- og en tavshedskultur i visse dele af dansk politi – især i de afdelinger hvor det skal gå stærkt – men hvis man vil have politifolk til at ”gå længere på literen” og ikke "gå ned med flaget", så er det vigtigt, at vi er åbne om vores sårbarhed, mener Michael Molin.

Han taler om et dobbeltansvar.
- Dels er der kollegernes eget ansvar: De må selv gøre opmærksom på over for deres nærmeste leder eller en anden, de har tillid til, hvis de tumler med noget. Og så har lederen et ansvar for at agere på den viden, vedkommende får, siger Michael Molin.

Kort om Michael Molin

• 49 år, gift og far til tre.
• Ansat i Københavns Politi i 2002.
• Har specialiseret sig krisehåndtering, konfliktmægling og security awareness i løbet af sin politikarriere. Er desuden uddannet inden for krise- og traumebearbejdning og en del andre terapiformer, herunder blandt andet Gestaltterapi og NLP. Er desuden rehabiliterings & træningsterapeut.
• Driver egen terapeutiske praksis på Frederiksberg.
• Står bag dokumentaren ”De Usårlige betjente” på DR1.

Læs mere på michaelmolin.dk

Eget bæger var fyldt op
Molin vendte i april tilbage til Københavns Politi efter at have været på orlov i et år. Han er uddannet krise- og traumeterapeut m.v., inden han kom ind i politiet, og han har sin egen praksis på Frederiksberg, som han gennem flere år har drevet sideløbende med sit politijob, men i orlovsperioden ville han hellige sig det terapeutiske arbejde, som interesserer ham meget. Han har i løbet af sine 18 år i politiet blandt andet specialiseret sig i krisehåndtering, konfliktmægling og mental parathed.

Men baggrunden, for at Michael Molin søgte orlov, skal også findes i, at hans eget mentale bæger var ved at løbe over. Voldsomme, ubearbejdede hændelser blandet med frustrationer over at være ”tvangsudskrevet” til en jobfunktion, som han ikke ønskede, hobede sig op indeni. Dertil kom en konstant følelse af at skulle være kampklar - også når han havde fri.

- Det var oven på terrorangrebet i 2015. Jeg var blevet flyttet til den nyoprettede enhed for bevogtning og tilsyn i Københavns Politi. Når jeg nærmede mig hovedbanegården på vej til arbejde, kiggede jeg konstant efter terrorlignende personer, og når jeg nærmede mig politigården var jeg fuldstændigt fokuseret på folks hænder og ansigter for at afkode, om nogle var ude efter politiet som mål, husker Michael Molin.

Sad ”fast”
Michael Molin ville gerne væk fra enheden og vende tilbage til sin karriere som kildefører. Men det gik op for ham – efter ti forgæves ansøgninger til andre afdelinger – at han ikke foreløbig ville få lov til at søge væk, fordi han nu var blevet ”forretningskritisk” for enheden.
Han stod blandt andet for – qua sin terapeutiske baggrund – for at ruste kollegerne mentalt til bevogtningsopgaven. Mange anså nemlig opgaven som ekstremt farlig og følte sig som regulære skydeskiver uden en reel mulighed for at forsvare sig selv. Flere i enheden havde heller ikke været operative i over et årti og stod nu pludselig med en maskinpistol og bevogtede terrormål uden at føle sig tilstrækkeligt klædt på til opgaven.

Molins følelse af at sidde fast i en jobfunktion, han aldrig selv havde lagt billet ind på, var medvirkende til, at han i 2019 søgte orlov at bruge kræfterne på sin terapeutpraksis. Han havde desuden brug for en mental pause, så den kampklare Michael kunne få skuldrene ned igen.

- Efter jeg havde været på orlov i nogle uger, så min kone på mig og siger, at det var som om, at jeg havde fået kærligheden tilbage i mine øjne. Så orloven havde nok været mere tiltrængt, end jeg selv lige havde tænkt, siger Michael Molin.

Dokumentarist ved et tilfælde
Før han fik set sig om, endte han dog med at bruge en god del af sin orlov på at producere dokumentarserien om ”de usårlige betjente”.
- Det var slet ikke derfor, jeg gik på orlov – det var en mulighed, som opstod lidt tilfældigt, fortæller Michael Molin.

Han blev spurgt af stifteren af Veteranskytterne, Jacob Panton, om han ville med til Warrior Week i Virginia Beach i USA, hvor de forenede stater hylder deres sårede, syge og skadede veteraner. Michaels rolle på turen skulle være som terapeut for de danske veteraner, der blandt andet talte soldater og nogle af de tilskadekomne politifolk fra Krudttønden. Efter turen til USA lavede han en podcast, ”De Blå Stemmer”, som Thin Blue Line producerede, og en bekendt spurgte ham, hvorfor han egentlig ikke også lavede en dokumentarfilm?

Han fik han kontakt med den danske tv-producent Thomas Heurlin og sammen fik de solgt et ”pitch” til DR om en dokumentarrække om de psykiske påvirkninger i politiuniformen.

- Jeg løb hurtigt ind i den der tavshedskultur, som vi har i politiet. Ingen skulle nyde noget af at stille op og eventuelt komme til at krænke nogle med deres udtalelser, men hen ad vejen – og via mit netværk – fik jeg fundet nogle modige kolleger, der havde tillid til mig, fortæller Michael Molin.

Reflektér og bliv stærkere
I programmerne går han selv forrest ved at fortælle om sine egne oplevelser, følelser og sårbarhed under uniformen.

- Jeg ville gerne vise, hvor stærk man bliver som menneske, hvis man tør være i alle sine følelser og være åbne omkring dem. Hvis man som politibetjent skal kunne modstå noget af al den ondskab, som vi støder på via vores arbejde, er det vigtigt, at man kan slukke for følelserne i situationen, men lige så vigtigt, at man bagefter kan håndtere dem og reflektere over dem. Når man så tager uniformen på igen, så er den fyldt stærkere ud, forklarer Molin, der via sin terapeutpraksis har haft mange politifolk i terapi gennem årene.

- Jeg taler med en del om, at det er vigtigt, at de også finder sig en identitet uden for jobbet. Ellers går det galt den dag, hvor de skal pensioneres eller bliver sygemeldt, for hvem er de så?

Mange positive tilkendegivelser
Michael Molin har fået omkring 500 henvendelser fra folk på baggrund af DR-dokumentarserien. Under en håndfuld af henvendelserne har været negative med budskaber a la: ”Tag en tudekiks”.

De resterende var positive tilkendegivelser fra såvel kolleger, pårørende eller ”almindelige” borgere. Kollegerne fortalte blandt andet, at de kunne genkende mange af de psykiske reaktioner, der blev beskrevet i programmerne og takkede Molin for at have sat fokus på emnet. De pårørende kvitterede for et større indblik i de følelser og adfærd, som deres uniformerede samlever kan komme hjem med efter endt arbejdsdag.

Terapibog for mennesker i uniform

Michael Molin syntes ikke, at han fik alle sine budskaber uddybet i tilstrækkelig grad i DR-dokumentarserien ”De usårlige betjente”. Derfor brugte han også to måneder af sin orlov på at skrive bogen “Terapi for Mennesker i Uniform”.
Bogen handler kort fortalt om, hvad det vil sige at være menneske bag uniformen og de særlige udfordringer, det rummer. Molin giver i bogen et indblik i krise- og traumeterapien, og hvad den kan gøre for mennesker i uniform og deres pårørende. Ikke kun efter traumet er en realitet, men også som den altafgørende forebyggende indsats.
“Terapi for Mennesker i Uniform” er udgivet via Saxo Publish.

Brug for flere tiltag
Michael Molin medgiver, at der i løbet af de 18 år, han har været i politiet, er sket løbende forbedringer i forhold til de støttetiltag, man kan møde som medarbejder. Herunder psykologsamtaler og psykologiske debriefinger. Men der er stadigvæk plads til forbedring, mener han.

- Når jeg får henvendelser fra nyuddannede betjente, der fortæller, at de ikke helt tør dele, hvordan de går og har det, fordi hverdagens travlhed ikke ligefrem lægger op til den slags samtaler, og fordi det bekymrer dem, hvor karrierefremmende det er at vise sårbarhed, så er vi altså ikke i mål endnu. Jeg har også selv oplevet, i en rolle som tilsynsførende, at en garvet vagtchef ikke ville sætte en psykologisk debriefing i værk for et vagthold, der havde været ude for en voldsom hændelse, fordi han ikke mente, at det var nødvendigt. Så ja – der er stadig plads til forbedring, siger Molin.

Fremadrettet ser han gerne, at politikerne tilfører politiet flere ressourcer for at kunne optimere de støttetiltag, der allerede findes, eller for at udbygge paletten. Han foreslår for eksempel, i tråd med de årlige MUS-samtaler, at der også skal være en obligatorisk samtale med en psykolog, hvor man får vendt de seneste ti voldsomme hændelser, man har været ude for.

- Ja, det koster noget økonomi og vil blandt andet indebære ansættelse af flere faste psykologer i politiet, men på den lange bane, hvis vi kan undgå lange sygemeldinger, så er det godt givet ud. Det gælder om at få tømt rygsækken, inden den bliver for fyldt, og det er vi stadigvæk ikke gode nok til i dansk politi, mener Michael Molin.

Fik du ikke set dokumentarserien ”De usårlige betjente”, kan du streame den via DR’s hjemmeside