Niels og Jesper hjælper udsatte unge på rette spor

Af Benedicte Rasmussen

 

Vi kan se, hvor stor forskel vores arbejde gør for en gruppe unge. Det betyder meget, når vi kan se, at en ung er kommet godt videre i livet fra småkriminalitet, et utrygt hjem eller et misbrug.

Niels Gøttler og Jesper Bang sidder på deres fælles kontor på Silkeborg Lokalstation en mandag over frokost. Iført politiuniform er de to politiassistenter klar til dagens opgaver. Selvom uniformen er den samme, så skiller de sig ud på lokalstationen. Kærligt går de under navnet ”Pædagogbetjentene”, fordi de har en meget pædagogisk tilgang til de unge, og de samarbejder ofte med pædagoger, vejledere og mentorer.

Niels og Jesper står for det forebyggende arbejde i Silkeborg, hvor de særligt har fokus på byens unge. Arbejdet er et krydsfelt mellem benhårdt politiarbejde og pædagogik. Målet er at opbygge tillid mellem de unge og systemet og få dem ind i voksenlivet uden kriminalitet. 

I dag har de inviteret DANSK POLITI med på arbejde. De skal blandt andet besøge byens produktionsskole og til aftensmad i en ungdomsklub. Formålet er at pleje og opbygge relationer med unge udsatte og dyrke netværket med deres kontakter i eksempelvis kommunen og skolerne.

Jesper Bang har arbejdet med forebyggende politiarbejde i 11 år. Undervejs har han taget en diplomuddannelse i arbejdet med socialt udsatte unge. Niels Gøttler har været ansat i Silkeborg Politi siden 1987, og han har arbejdet med området i seks år nu. De er havnet på den rette hylde og kunne ikke forestille sig at arbejde med noget andet.

- Vi kan se, hvor stor forskel vores arbejde gør for en gruppe unge. Det betyder meget, når vi kan se, at en ung er kommet godt videre i livet fra småkriminalitet, et utrygt hjem eller et misbrug, siger Niels.

Og Jesper tilføjer:

- Jeg siger til mine yngre kolleger, at de skal arbejde i vores afdeling, hvis de vil gøre en forskel i politiet.
 

Ny afdeling med skærmede ressourcer

De to politiassistenter er ansat i afdelingen for Forebyggelse, Nærhed og Tryghed. Afdelingen blev oprettet den 1. december 2018 og er en af få afdelinger med skærmede ressourcer, hvilket gør en stor forskel for deres arbejde og relationer med de unge og samarbejdspartnere.

Før måtte de ofte sponsere i beredskabet og blev nødt til at aflyse aftaler med de unge, kommunen eller andre samarbejdspartnere. I dag sponserer de kun til kredsdækkende opgaver, og der kan de planlægge således, at én af de to stadig er på stationen. Den nye arbejdsfrihed gør, at de i langt højere grad kan planlægge arrangementer i weekender og om aftenen, rykke hurtigt ud til sager og holde aftaler. Det gør, at deres arbejde får en større effekt, mener de begge. 

- De unge skal se os løbende og vide, at vi er der, hvis vi skal opbygge en relation, og de skal føle tillid til os. Det er først dér, det nytter noget. Jeg føler særligt, vi har nedprioriteret klubberne i de senere år, fortæller Jesper.

Og Niels tilføjer:

- Det var ikke rart at skulle aflyse en vigtig aftale med en ung, fordi vi blev kaldt på vagt. Vi er nu ved at opbygge de relationer, vi ikke kunne pleje før, siger han.
 

De bliver en nær kontakt

De to forebyggelsesbetjente får med jævne mellemrum opkald fra unge, de kender gennem deres arbejde. For dem begge er det en del af jobbet, at de bliver en nær kontakt for de unge, og det vil de rigtig gerne.

- De ringer tit til mig direkte og vil have hjælp med det ene eller andet. De stoler på mig, og de vil derfor gerne høre min mening. Jeg hjælper dem altid så godt, jeg kan, men de ved også godt, at jeg aldrig vil holde hånden over dem, siger Jesper.

Flere har de kendt i mange år, og ofte kender de hele familien. Derfor vælger de unge at kontakte Jesper eller Niels, hvis der er problemer, eller de har brug for at snakke nogle ting igennem. Bliver de taget af politiet, sker det ofte, at de beder om at tale med Niels eller Jesper.

- Vi kan give dem ro på, når de ringer til os. Og i nogle tilfælde kan vi hjælpe til, at situationen forholder sig god mellem den unge og vores kolleger. I en konkret sag ringede en ung kvinde for at høre, om hun skulle udlevere sin fængslede brors mobiltelefon. Umiddelbart tænkte hun selv nej, men her forklarede jeg reglerne. Hun blev tryg, telefonen blev konfiskeret, og mine kolleger var tilfredse, fortæller Jesper.

I disse situationer oplever de, at deres arbejde skaber værdi for deres kolleger. På samme tid er det en måde at skabe en positiv relation til politiet for den unge, for som begge politiassistenterne siger: ”Det er svært at hade én, du kender”.

Kender alle elever på produktionsskolen

Niels bliver tilbage på kontoret, hvor han skal mødes med en ung dreng og hans mor til en afhøring om en ulovlig kniv, mens Jesper tager ud til produktionsskolen. Det gør han hver anden uge for at se, hvordan det står til.

På produktionsskolen går der omkring 120 elever. Skolen skal hjælpe de unge med at finde frem til, hvad de gerne vil arbejde med eller uddanne sig til. En del af eleverne er utilpassede eller sårbare, og derfor giver det mening, at Jesper har tæt kontakt med dem.

Han når kun lige over dørtærsklen, før han møder den første unge, der gerne vil sige hej. Alle kender Jesper, og han kender dem. Han mødes med en af skolens vejledere, Brian Jensen, på hans kontor. Her vender de kort, hvordan det går de unge. Jesper spørger ind til nogle elever, og Brian Jensen fortæller.

- Det betyder rigtig meget, at Jesper kommer her så tit. Skolens elever ved, hvem han er, og hvad han kan hjælpe med. Og de vil ofte gerne snakke og sige hej. Det gør også, at når der så er et problem, så tør de betro sig til ham, siger Brian Jensen.

Jesper fortsætter:

- Man betror sig ikke til én, man ikke kender. Derfor er det vigtigt, at de unge ser os mange gange. Det kan være, at der går 20 besøg, før de har opbygget nok tillid til, at de vil fortælle, hvis der er noget galt, siger han.

Senest har han haft en sag, hvor en ung kvindelig elev betroede sig til Jesper om, at hun havde været udsat for misbrug af sin stedfar. Sagen er endt med otte års fængsel til stedfaren. Vejleder Brian Jensen er overbevist om, at hun ikke havde haft lyst til at melde det til politiet, hvis ikke Jesper havde hjulpet hende igennem forløbet og klædt hende på til, hvad der skulle ske.

Vil gerne i kontakt med Jesper

Jesper går en tur rundt på skolen for at sige hej og tale med eleverne. Det er ved at være sidst på skoledagen, nogle elever er i gang med rengøring af gangene, mens andre stadig er på de forskellige værksteder. På metalværkstedet er der en gruppe unge, der arbejder. En af dem kan ikke dy sig for at kommentere på en ishockeykamp, Jesper arrangerede mellem Silkeborg Politi og elever fra skolen i  februar.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at når de har muligheden for at tackle politiet helt lovligt, så gør de ingenting, skraldgriner drengen.

-Jeg ser Jesper, som en af mine venner

Batu er en af de unge silkeborgensere, hvor det nære politiarbejde har haft en stor betydning. Han er i dag 21 år og lever et godt liv. Men som ung teenager havde han problemer på hjemmefronten, og i den tid havde han tæt kontakt med Jesper Bang.

​​​​​Jesper og Batu mødte hinanden i den ungdomsklub, som Batu gik i. Her kom Jesper og hans kolleger og spillede fodbold med de unge fra tid til anden.

- Jesper har hjulpet mig, da jeg havde brug for det. Han har hele tiden været én, jeg kunne stole på. Jeg ser ham ikke som en politimand men alene som en person, jeg har stor respekt for, fortæller han.

Det var både gennem møder og samtaler med hans familie, at Jesper hjalp Batu i teenageårene. De har holdt kontakten i alle årene, og selv i dag ringer de stadig til hinanden med jævne mellemrum for at høre, hvordan det går. Batu ser Jesper som en af sine venner.

Nedbryder fordomme

Ifølge Batu er det rigtig vigtigt, at der er politifolk som Jesper, der har lyst til at blive en tæt kontakt for unge som ham selv.

- Det betyder utroligt meget, at han gider komme i klubberne og spille lidt fodbold med de unge. Det har gjort en stor forskel for mig, og det gør det også for andre unge. Det kan også være med til at nedbryde nogle fordomme om politiet. Jeg synes i hvert fald, han har gjort en kæmpe forskel her i Silkeborg, fortæller Batu, der faktisk selv overvejer, om han skal uddanne sig til politibetjent.

 

Kampen endte i øvrigt med en kæmpe sejr til politiet.

Der er smådrillerier i luften og kamp om Jespers opmærksomhed. Politiuniformen tiltrækker positiv bevågenhed, og det er også det indtryk, Brian Jensen generelt har om besøgene. Han forklarer, at det er positivt for både elever og lærere, at Jesper kommer mere fast nu.

Laver aftaler med de unge

Udover at være opsøgende på skolerne og i klubberne, så står de to politiassistenter også for at sagsbehandle og afhøre i sager med unge fra 10-14 år, hvis de skal for det nye Ungdomskriminalitetsnævn. De rådgiver desuden nævnet i sager vedrørende unge i alderen 15-18 år. Derudover holder de en del bekymringssamtaler med unge og deres forældre.

Jesper har særligt haft god erfaring med at opstille aftaler med de unge og følge op på dem. Det kan eksempelvis være, at en ung kommer ind til en bekymringssamtale. De aftaler, at Jesper ikke skal kunne finde vedkommende i døgnrapporterne de næste tre måneder, og så mødes de igen til en opfølgende samtale. Det betyder faktisk, at mange af de unge får lyst til at overholde aftalerne.

- Det er tydeligt at mærke, at der er mange af de unge, der har ambitioner, men de skal have et formål med at holde sig på den rigtige side af loven. Det kan være svært, når man er i en stor gruppe. Derfor laver vi for eksempel aftalen, at de skal sende en tom besked til deres forældre, hvis de er på vej ud i noget ballade. Så ringer forældrene og beder dem komme hjem. På den måde taber de ikke ansigt over for vennerne men kan i stedet bebrejde deres ”åndssvage mor”, og det fungerer godt, fortæller Jesper.

Niels tilføjer, at forældresamarbejdet er rigtig vigtigt:

- Vi samarbejder tæt med de unges forældre, for de skal også gerne være med til at få ændret på tingene. I ni ud af ti sager er de også frustrerede over situationen og er meget samarbejdsvillige, uddyber Niels.

 

Til middag i ungdomsklubben

Sidst på eftermiddagen kører Niels hen mod den kommunale Alderslyst Ungdomsklub, hvor han skal mødes med personalet til aftensmad. Klubben ligger lige ved siden af det udsatte boligområde Resedavej/Lupinvej, som ved årsskiftet er blevet sat på den officielle ghettoliste. Det er ikke en klassisk ghetto med bombastiske kassebygninger i grå beton og let forfald, der ligger på det grønne græsområde. Her ser de beige lejligheder nymalede ud, og i den sidste eftermiddagssol udstråler de ikke utryghed.

I boligbyggeriet bor der omkring 1.900 personer. Niels kender efterhånden en del af de unge fra området, og på vej hen til ungdomsklubben ruller han bilruden ned og vinker til de forbipasserende unge drenge. De vinker tilbage.

Alderslyst Ungdomsklub er for unge fra 7. klasse op til 18 år og er et sted, de kan komme om aftenen. I fællesstuen dufter der af mad, og der er lagt duge på bordene, og en buket tulipaner er indkøbt i dagens anledning. På trods af et ihærdigt forsøg på at skabe hygge i rummet, står resten lettere forfaldent. Konstitueret leder Rya Detlefsen snakker med Niels om, hvordan det går med de unge i klubben og at de, med det nye personale der kommer, forhåbentligt kan få mere liv i klubben. Lige nu har de svært ved at få det til at fungere.

Der er endnu ingen unge, der er mødt op. Niels kommer ellers forbi om aftenen og bruger tid på at snakke med dem. Som han selv siger, så skal han minimum bruge tre kvarter med dem, før der bliver åbnet op. Det er dog det hele værd, når det ændrer de ”hårde drenges” syn på politiet, forklarer han.

- Når en ung eller en gruppe unge går fra at råbe ”Hey pansersvin!” til at sige ”Hej Niels”, så er det virkelig en sejr, fortæller han.