Krænket på sociale medier: Kravler ind under huden

Af Nicolai Scharling

Det er dybt ubehageligt at blive udstillet og krænket på sociale medier, fordi man passer sit arbejde i politiuniform.
Det ved 30-årige Emma alt om.

- Det kravler ind under huden, ind i privatlivet, og man føler sig virkelig krænket og uretfærdigt behandlet. Det er svært at beskrive, men det er nok lidt følelsen af at få konstant ondt i maven, når man går på arbejde, og oplevelsen af, at man begynder at se sig over skulderen, når man har fri. Det trænger bare dybt ind, fortæller politiassistenten.

Emma arbejder med forebyggelse og unge i lokalpolitiet i en større jysk by. Hendes efternavn er kendt af redaktionen, men på grund af sagens karakter ønsker Emma ikke, at hendes fulde navn skal fremgå.

Seriechikane og hate speech

I foråret 2020 blev hun af SSP-medarbejdere gjort opmærksom på, at hendes navn og foto blev delt på såvel Instagram og siden også på TikTok af en gruppe unge i byen. Det var unge, som var en del af det kriminelle miljø, politifolkene og SSP-medarbejderne fokuserede på. Opslagene, som var blandinger af fotos, tekst og små videoer, indeholdt grov seksuel chikane, seksuelle opfordringer, beskrivelser af, hvad man kunne få Emma til at gøre, samt hate speech mod politiet.

- Det var seriechikane, og jeg må sige, at jeg var overrasket over, hvor hårdt det påvirkede mig, og hvor meget jeg kom i tvivl om, jeg overhovedet var god nok til politiarbejdet, når jeg blev udsat for sådan noget. Jeg blev usikker. Jeg plejer at elske mit arbejde, den glæde forsvandt. Det sad i baghovedet hele tiden, at hvad nu, når jeg mødte de unge bag opslaget, og om der kom flere opslag, og hvad det betød? Jeg frygtede at møde dem. Jeg havde kolleger og SSP-konsulenter, som fortalte mig, at det faktisk skyldtes, at jeg var god til mit arbejde, og at det gjorde mig interessant, men det virkede ikke rigtigt, fortæller Emma. 

Det var seriechikane, og jeg må sige, at jeg var overrasket over, hvor hårdt det påvirkede mig, og hvor meget jeg kom i tvivl om, jeg overhovedet var god nok til politiarbejdet, når jeg blev udsat for sådan noget. Jeg blev usikker. Jeg plejer at elske mit arbejde, den glæde forsvandt.

Blev nervøs og påvirket

Usikkerheden tærede på hende.

- Jeg kunne se, at de havde fundet frem til en del oplysninger omkring mig, og sendt venneanmodninger for at komme ind på min private Facebook-profil, som ellers er lukket godt af og registreret med et andet efternavn, end det jeg bruger i arbejdssammenhæng. Så begynder man straks at tænke, hvad så med min familie, hvad så med min kæreste og andre, skal de nu også udstilles og generes? Sagen påvirkede også dem. Selvom jeg bor i en anden by, fik jeg hemmelig adresse og begyndte også at holde øje med, hvem der gik forbi på mærkelige tidspunkter. Det kommer så tæt på, når det bevæger sig ind i privatlivet, at man faktisk bliver småparanoid, forsætter politiassistenten.

Skulle selv efterforske

Emma anmeldte i øvrigt straks chikanen til den lokale ledelse, og fik beskeden om, at hun og hendes afdeling selv måtte efterforske chikanen.

- Det er ubehageligt at søge efter delinger og opslag om en selv på Facebook, Instagram og andre sociale medier. Jeg blev konfronteret med det hele. Jeg så på, hvordan jeg blev personligt udstillet og delt med henvisninger til, hvilke seksuelle ydelser jeg sikkert kunne yde. Alt sammen bare fordi jeg arbejder i politiuniform. Det kommer meget tæt på, og hvis ikke det havde været for gode kollegers opbakning, og siden også politiforeningen, så havde det helt sikkert tæret meget hårdere, siger hun.

På et tidspunkt blev sagen mod de unge, der også omfatter en række andre forhold, dog så stor, at kredsens efterforskningsafdeling tog over.

Emma så de unge første gang, siden sagen blev startet, da de blev hentet ind på stationen til afhøring.

- Jeg var spændt og nervøs, men fik det ikke bedre af det. Så tog jeg på sommerferie, og det var et par dage inde i ferien, at jeg opdagede, at de havde forsøgt at blive venner med mig på Facebook, så det fyldte også der, husker hun.

Hjælp fra advokat

Der gik næsten et halvt år, før Emma hørte mere til sagen.

Hun fik en skriftlig besked i starten af januar 2021 om, at sagen var lukket, og at der ikke ville blive rejst tiltale.

- Jeg var skuffet og ked af det. Virkelig ked af det. Jeg var krænket helt vildt, og det påvirkede mit arbejde, og også privat. Jeg havde det ikke godt. Jeg følte mig svigtet. Jeg var blevet krænket og udstillet personligt for at passe mit arbejde, og det havde ingen konsekvenser, siger hun.

- Jeg kunne se af skrivelsen, at jeg havde fire uger til at påklage. Ifølge Retsplejeloven havde jeg i øvrigt ret til en bistandsadvokat. Så jeg gik til min lokale tillidsrepræsentant, som straks sagde, at det havde jeg ret til, og at det skulle jeg have, fortæller politiassistenten.

Emmas fik dermed kontakt til bistandsadvokat Jakob Buch-Jepsen, som mente, at der var tale om ærekrænkelse, og at der burde rejses en tiltale på den baggrund.

- Det lykkedes Jakob at få medhold i klagen. Han lyttede til det, jeg havde at sige, og mødte mig og min sag med større interesse, end jeg ellers synes, jeg havde oplevet under forløbet. Jeg havde nok følt mig meget alene. Det betød enormt meget, at der var en, der var på min side, som tænkte ud af boksen og fik rejst en sag, i stedet for bare at lukke den ned. Det betød også meget, at tillidsrepræsentanten støttede, siger hun.

Det er ikke de 5.000 kroner, jeg fik i erstatning, som er vigtige. Det er det at få ret og rettens medhold, og at der faldt dom, som er vigtigt. Dommerne anerkender, at jeg er blevet krænket.

Dom var en anerkendelse

Den 7. marts 2022 faldt der så dom i sagen. Retten idømte en ung mand at betale erstatning til Emma for at have krænket hendes ære i forbindelse med hendes hverv som polititjenestemand og for at have fremsat en usand beskyldning om Emma på Instagram.

- Det er ikke de 5.000 kroner, jeg fik i erstatning, som er vigtige. Det er det at få ret og rettens medhold, og at der faldt dom, som er vigtigt. Dommerne anerkender, at jeg er blevet krænket. Det betyder virkelig noget, fordi, jeg har følt mig krænket, det har påvirket mig langt ind i privatlivet, siger Emma. 

Hun er igen kommet ovenpå, er pt. på barsel, men har genfundet arbejdsglæden.

- Det, som måske er svært at forstå for andre, der ikke har prøvet det, er, hvordan det trænger ind i hovedet og planter usikkerhed, når den private grænse bliver overskredet, bare fordi man passer sit arbejde. Når man får følelsen af at være handlingslammet, krænket og ikke aner, hvor det ender, siger hun.

Et nyt fænomen

I dag er hun ikke længere så påvirket af sagen, men undervejs har der måttet psykologhjælp til for at komme videre.

- Det at advokat Jakob Buch-Jepsen kommer ind og lytter og tager sagen alvorligt, gør en stor forskel. Jeg tror måske stadig, at sager med digitale krænkelser og brugen af sociale medier til chikane er så nyt et fænomen, at vi måske ikke helt har forstået endnu som samfund og i politiet, hvor meget det påvirker, og hvor tæt på det kommer. Det opleves meget uretfærdigt. Det er ikke noget, vi skal gå stille med eller finde os i, siger hun.

- En anden lære er i øvrigt, at vi også skal huske at få bistandsadvokater tilknyttet, når muligheden er der. Vi vejleder folk igen og igen om, at de må bruge dem, men vi er selv for dårlige til at sige, at vi gerne vil have en bistandsadvokat. Vi skal tage den støtte, vi kan få, for den er vigtig, siger Emma.

Advokat: Retten har sendt et budskab

Advokat Jakob Buch-Jepsen er bistandsadvokat for den 30-årige politiassistent Emma, som oplevede, at en gruppe unge i den by, hvor hun arbejdede i lokalpolitiet, delte krænkende videoer og opslag på sociale medier med hende.

Efter at Emma fik sin sag lukket i egen politikreds, blev Jakob Buch-Jepsen koblet på.

Han fik genåbnet sagen med henvisning til Straffelovens paragraffer 267 og 268 om krænket ære.

Den 7. marts i år faldt der dom i sagen ved byretten, og en af de unge blev idømt bøde og dømt til at betale tort-erstatning til Emma for ærekrænkelse.

- Retten har sendt et klart budskab. Det viser, at der også er andre paragraffer, som 267 og 268 om ærekrænkelse og bagvaskelse, der kan benyttes i den slags sager, hvor man ellers typisk har kigget på paragraf 119 a, som skal have en vis grovhed før man forfølger den, siger Jakob Buch-Jepsen.

Det siger paragrafferne 

Straffeloven § 267:  Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Straffeloven § 268:  En straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis

1. en alvorlig beskyldning er usand eller

2. en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Straffeloven § 119 a: 1) Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

2) Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.