Brandhunden Aske finder beviser, som tidligere gik op i røg

Tekst og foto  Anne Nyhus Haurum

Opgaven er klar: Snus dig frem til duften af en brandbar væske, markér med snuden og stå stille. Lad så din fører markere med en gul plastikpil, hvor din snude har været, og træd forsigtigt poterne tilbage.

Brandhunden Aske, en fireårig schæferhund, er på en mission.

Efter en længere køretur fra hjemmet i Herning til en anden jysk provinsby er den blevet sendt på arbejde. En bolig har stået i flammer og udgør nu – sandsynligvis – et gerningssted. Derfor har efterforskningsholdet tilkaldt en af landets to firbenede eksperter udi netop dette: At afsøge et område for brandbare væsker. På den måde kan det påvises, hvis der er en tilstedeværelse af brandbare væsker. Det kan blive en del af bevisførelsen, hvis man har mistanke om, at der er tale om en påsat brand.

Da Aske bliver lukket ind i den udbrændte bolig, tager det ikke den garvede brandhund mange øjeblikke, før den laver en tydelig markering med snuden. En lugt, som et menneske aldrig ville have været i stand til at opfatte, har nået Askes snude. Det viser den straks sin fører.

- Brandhunden er det vildeste værktøj. Hvor brandefterforskningen tidligere byggede på tolkning af brandbilleder, og hvad et menneske kunne lugte sig frem til, har vi nu fået et langt mere præcist værktøj, siger Claus Worsøe, der er fører af brandhunden Aske.

Snuden i sporet trods blod på næsen

Claus Worsøe placerer en gul plastikpil, hvor Aske har lavet en markering med sin snude. På den måde ved han, hvor der skal indsamles materiale til videre teknisk efterforskning.

Aske snuser videre i den udbrændte bolig, hvor efterforskere iført blå sikkerhedsdragter, sikkerhedshjelme og luftværn, også er på arbejde. Lugtgenerne efter branden er hverken for sarte sjæle eller snuder.

Da Aske er oplært i at have fuld fokus på opgaven – at snuse sig frem til brandbare væsker – går han roligt uden om alle menneskene. Arbejdet kalder.

 

Ved en kommode fatter Aske interesse, så Claus Worsøe trækker en skuffe ud, og ved den ene side laver Aske en klar markering. En gul plastikpil placeres, og Claus Worsøe tager Aske ud af boligen for en stund. Selv kommer han tilbage med værktøj. Ved Askes markering på gulvet skærer Claus Worsøe et stykke gulvtæppe af, som sendes til undersøgelse, ligesom den kommode, Aske har udpeget som arnested, skæres op ved hjælp af en elektrisk stiksav. Præcis det materiale, hunden har markeret, placeres i en gennemsigtig pose og sendes til analyse hos Teknologisk Institut.

Sådan får Aske lov til at besigtige den brandskadede bolig ad flere omgange.

På et tidspunkt er der pludselig blod på gulvet, og Claus Worsøe opdager, at det er Aske, der bløder fra snuden. Det skyldes formentlig et glasskår. Men Aske arbejder videre, og det lykkes ham – trods den blodige snude – at lave endnu en markering.

Biografi: Claus Nørgaard Worsøe

• 47-årig politiassistent, har arbejdet som brandhundefører i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) siden 2020.

• Begyndte på Politiskolen på Artillerivej 1. december 1999 og var stationeret i Roskilde.

• Fik en efterforskningsstilling i Herning i efteråret 2002, hvor han begyndte på den daværende generalistuddannelse (syv måneder i Præventiv Afdeling, og efterfølgende et år hos Kriminalpolitiet).

• Patruljehundefører i Herning pr. 1. august 2004. Har fungeret som patruljehundefører indtil august 2020.

• Foruden brandhunden Aske og brandhunde­hvalpen Anton har Claus Worsøe og familien privathunden Lasse. Han er en labrador, der bruges som jagt-/familiehund, og han er på vej mod sin sjette fødselsdag.

Første gang med en labrador

Askes arbejde denne dag er på sin vis som mange andre: Han kører med sin fører til et udbrændt gerningssted, kommer med ind og snuser sig frem til eventuelle brandbare væsker. Og så får han løbende pauser og frisk luft.

I pauserne denne dag får Aske mulighed for at træne og lege med dens lille lærling, Anton. Han er en blot 11 uger gammel labrador – og han er under oplæring som brandhund.

Oplæringen af Anton er ikke bare oplæringen af en ny brandhund. Det er nemlig første gang, man forsøger at oplære en labrador til at blive brandhund i Danmark, hvor de tidligere brandhunde alle har været schæferhunde. I Norge har man gode erfaringer med også at bruge hunde af racen labrador, og nu afprøves det så også herhjemme:

- Næsen fungerer næsten ens på alle hunde. Det er mentaliteten hos hundene, der varierer, siger Claus Worsøe.

Straks de to livlige hunde kommer ud af deres specialbyggede hunderum i brandhundebilen, stopper folk op for at følge med. Den lille labrador løber i livlige runder rundt om den langt større schæferhund, der finder sig i at dele sit legetøj med hvalpen.

Da en borger stopper op for at tale, tager Claus Worsøe sig tid til en snak, ligesom en del af efterforskerne og de teknikere, der er til stede, også gerne vil vide mere om hundene. En efterforsker har billeder af brandhunden Aske på sin telefon, fra da schæferen var hvalp. Lige så loyale hundene er over for deres fører, lige så interesserede virker omverdenen i de helt særlige brandefterforskere.

Uforudsigelighed er hverdag

Egentlig skulle Aske sammen med sin fører og Anton have været på træningsbanen ved Fredericia i dag. Dels fordi Anton er under oplæring til brandhund som Aske. Dels fordi fagbladets udsendte havde bedt om at møde politistyrkens firbenede brandefterforskere. Derfor havde deres fører foreslået en tur på træningsbanen.

Sådan gik det ikke.

- Vores virkelighed er, at vi tager derhen, hvor brandene har fundet sted. I hele Rigsfællesskabet, hele året rundt, siger Claus Worsøe.

Hans specialbyggede bil rummer både et rum til Aske, et rum til Anton, en lille kontorplads samt et mindre arsenal af værktøj. Det er gavnligt på en dag som i dag, hvor Claus Worsøe både sender Aske på arbejde og siden sikrer beviserne ved hjælp af stiksav og hobbykniv.

Derudover er Claus Worsøe også certificeret fjernpilot, hvilket han i dag bruger til at sikre tekniske beviser i form at en lang række luftbårne billeder.

Både Aske, Anton og Claus Worsøe er vant til at køre landet rundt. Med den uforudsigelighed det medfører, og med timerne på landevejen som et vilkår.

- Jeg får indimellem hørt en del lydbøger og podcasts, siger Claus Worsøe og uddyber:

- Og jeg har nok lidt tendens til at dykke ned i true crime-genren, siger han og kalder det ”en tålelig arbejdsskade”.

For politiets opgaver optager Claus Worsøe. Hans arbejde er da også alt andet end et 8-16-job.

Faktisk er hele Claus Worsøes tilværelse præget af hans job som fører af en brandhund. Ikke mindst nu, hvor også lærlingen Anton er flyttet ind i parcelhuset i Herning. Et parcelhus, der i forvejen er fuld af liv med to voksne, to hjemmeboende børn og hundene Aske og Lasse.

Brandhunde i Danmark

• I Danmark er der pt. to brandhunde. Dels den fireårige brandhund Aske, dels den syvårige brandhund, Murphy. Begge er af racen schæfer.

• Som noget nyt er en labrador under oplæring til at blive brandhund i Danmark. Det er labradorhvalpen Anton.

• I Norge har man i mange år haft gode erfaringer med labradorer som brandhunde.

• De to udlærte brandhunde i Danmark dækker både Danmark, Færøerne og Grønland. Brandhundene skal derfor også kunne håndtere en flyvetur, sejltur og køretur.

• En brandhund er under oplæring i 12-18 måneder, hvorefter den skal godkendes.

• Kravene til brandhundene er mange. Foruden en skarp snude og stor loyalitet over for opgaven og føreren, skal hundene også være meget stærke miljømæssigt. Det betyder, at de skal kunne bevæge sig sikkert i glatte, beskidte og krævende miljøer uden at miste fokus på opgaven.

• En brandhund skal gennemgå en mentaltest, når den er mellem seks og syv måneder gammel. Hvis hunden ikke har det mentale overskud, jobbet indebærer, bliver hunden ikke færdigudlært.

• En brandhund bliver desuden røntgenfotograferet for at få tjekket, om hofter, ryg og albuer kan holde til det fysisk krævende arbejde. Det sker typisk snarest efter mentaltesten, da begge er stopprøver.

• I Danmark har man haft brandhunde i politistyrken siden 2014.

• Hvert år er Claus Worsøe, hans makker og deres to brandhunde ude på mellem 160 og 180 opgaver.

 

Labrador og livlig lærling

Særligt familiens nyeste medlem, Anton, sikrer et højt aktivitetsniveau døgnet rundt. For at få logistikken – og søvnen – til at hænge sammen for hele familien, har Claus Worsøe derfor lavet en særlig installation til Anton. Ved siden af Claus Worsøes side af sengen har han bygget en lille kravlegård til Anton.

- Hvis det stod til Anton, var han overalt – hele tiden. På denne måde er han hegnet en anelse ind i nogle timer, og på den måde kan også de andre hunde og familiemedlemmer få lidt søvn, smiler Claus Worsøe.

I det hele taget smiler Claus Worsøe ofte. Især når han taler om hundene, deres træning og alt det, de lykkes med. 

Claus Worsøe har store forventninger til oplæringen af Anton. Fordi han ved, hvilken forskel en dygtig brandhund kan gøre. Og han er stolt over alle de tilfælde, hvor Aske har spillet en afgørende rolle i opklaringen af en brand.

Når Aske laver en markering med sin snude på et gerningssted, er der i over 80 procent af tilfældene tale om verificerede brandbare væsker. Det reelle tal er formentlig højere, da flere af de såkaldt negative fund alene vurderes negative, fordi resultaterne er under detektionsgrænsen hos Teknologisk Institut. Og den firbenede efterforsker formår at komme steder, hvor intet menneske ville kunne kravle hen.

- For nylig var vi ude på et gerningssted, hvor gulvene var belagt med glasskår fra tusindvis af flasker. En del af bygningens tagkonstruktion og reolsystemer var styrtet sammen, og det var svært overhovedet at bevæge sig rundt, fortæller Claus Worsøe.

Han fortsætter:

- Men det holdt ikke Aske tilbage. Faktisk lykkedes det ham at kravle op på et fire meter højt stillads. Målet for ham var at markere en duft, han opfangede på en lille rest af en vindueskarm. Og det lykkedes. Men ikke uden kraftigt blødende poter. Hårene rejser sig stadig på mine arme, når jeg tænker på, hvordan Aske på et tidspunkt stod med forbenene igennem et knust vindue og markerede vinduesrammen. Der var hul i taget lige ved siden af markeringen og fire meter ned.

Aske får altid tilbudt beskyttelsespoter – en slags vanter til poterne – når han er ude på farligt terræn med for eksempel glasskår. Men schæferen sparker selv de særlige fodvanter af og insisterer på at bevæge sig rundt uden. Blødende poter eller ej.

Med lærlingen Anton bliver potesokkerne prioriteret fra hvalp, så eventuelle skader kan minimeres fremover.

Specialiseret arbejde der gør en forskel

Og det er netop, hvad hunden er i stand til, forklarer Claus Worsøe, da han giver Aske en velfortjent godbid.

- Aske arbejder videre. Det er opgaven, der står forrest. Uanset blod på snuden eller glasskår under poterne, siger han.

Selv oplever Claus Worsøe at være landet på den helt rette hylde.

- Jeg har altid drømt om stillingen som brandhundefører. Det er meningsfuldt, det gør en forskel, og jeg oplever det som et privilegium at have mulighed for at blive rigtig dygtig til noget, som de færreste kan, siger han.

Faktisk, siger han, kunne han ikke holde sig tilbage, da jobbet blev slået op:

- Jeg skrev ansøgningen til jobbet direkte efter, jeg kom hjem fra en nattevagt, da jeg havde hørt, der var slået en stilling op. Det har jeg aldrig fortrudt.

På samfundsplan er alle politifolk med til at gøre en kæmpe forskel, mener Claus Worsøe. Hans ambition er at være skarp og præcis – ved hver eneste opgave. Og i hans jobfunktion foregår det så på en stærkt specialiseret måde, fortæller han:

- Det er som at være arkæolog. Man leder efter nålen i høstakken. Og når man finder den, kan det være virkelig betydningsfuldt.