Hypnose­mordene

 

 

   31/3-2014

Sneen dækkede København den 29. marts 1951, og i Landmands-banken på Nørrebrogade 58 nærmede klokken sig 10.35, da en ung mand - iført kedeldragt og en slags skibriller og med en mappe under armen – kom ind i banken. Han hev en pistol op af lommen, affyrede et skud op i loftet, kastede mappen hen til bankkassereren og krævede med høj stemme at få den fyldt med sedler. Kassereren forholdt sig imidlertid afventende, hvilket fik den unge mand til resolut at rette pistolen mod ham og affyre et skud. Det skulle senere vise sig at være dræbende. Bag bankrøveren havde de fleste nået at søge dækning – undtagen nogle kunder og bankbestyreren. Nærmest uden varsel og som i trance blev pistolen rettet mod bestyreren, og et skud ramte ham i hjertet. Han var død på stedet.

Skytsånden

Den unge mand stormede ud af banken og kastede sig op på en cykel. Flere sammenstimlede personer forsøgte at stoppe den flygtende røver, som på trods af de sneglatte veje lykkedes at lægge afstand til sine forfølgere - ned ad Griffenfeldsgade og ind i en trappeopgang. Få minutter senere var politiet på stedet og fik ham anholdt. Fra starten undrede politifolkene sig over røverens opførsel. Han virkede distræt og fraværende, som om han befandt sig et helt andet sted. Under afhøringen blev de endnu mere forundrede; han tilstod nemlig uden tøven dobbeltdrabet men holdt hårdnakket fast i, at han af sin skytsånd var blevet befalet at udføre bankrøveriet. Det rejste mistanke om, at han var sindssyg, men omvendt virkede han på mange områder både fornuftig, velargumenterende og fuldt ud rationel.

Palle Hardrup

Den unge bankrøver, Palle Hardrup, var ikke ukendt af politiet. Han havde frem til februar 1945 været medlem af Schalburgkorpset og siden en del af det berygtede Hipokorps. For dette modtog han en fængselsdom på 14 år – men blev allerede i 1949 løsladt fra fængslet. Politiet stod altså over for en tidligere Hipomand, men en usædvanlig én. Hardrup kom nemlig, noget atypisk, fra det bedre borgerskab, idet hans far var tidligere fabriksbestyrer. Selv var han udlært værktøjsmager. Desuden interesserede han sig for det okkulte og mystik. Men havde denne mærkelige mystiker begået bankrøveriet alene? Det spørgsmål rejste sig hurtigt hos politiet. 
To dage efter røveriet henvendte en mand, Bjørn Schouw Nielsen, sig selv til politiet. Han påstod, at Hardrup havde kørt på hans cykel fra bankrøveriet. Det lød underligt, og efterforskerne begyndte at gå Schouw Nielsen efter i sømmene. Det viste sig hurtigt, at han havde et godt kendskab til Hardrup – og var mindst lige så særpræget.

Bjørn Schouw Nielsen

Den forurettede cykelejer var en del ældre end Hardrup og kom, i modsætning til sin filosofiske ven, fra jævne forhold. Han var en vanekriminel og havde især under krigen udviklet sig i en uheldig retning. I december 1943 blev han en del af modstandsgruppen Frie Danske, og i den forbindelse holdt han en tysk soldat op og sårede ham alvorligt. Under dække af at udøve modstandsarbejde havde han blandt andet holdt en betjent op, som han, helt uberettiget, mistænkte for at være stikker. Sideløbende med sin ”modstandsaktivitet” var han medlem af Frikorps Danmark, hvor han, efter eget udsagn, havde oplevet forfærdelige forbrydelser i Polen. Da han senere vendte tilbage til Danmark, blev han stikker for tyskerne, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 12 år. Schouw Nielsen var, ligesom Hardrup, oprigtigt optaget af det okkulte, mystik – og hypnose.

Hypnose i fængselscellen

De to mærkværdige personligheder mødtes i fængslet og fattede sympati for hinanden via deres lidt særprægede interesser. Hardrup søgte derfor om at blive overført til Schouw Nielsens celle, hvilket blev imødekommet. Derefter indledte de forsøg med yoga og hypnose-kunstarter, hvor Schouw Nielsen var ganske velbevandret. Begge var politisk interesserede og havde intentioner om at skabe et nyt nationalkommunistisk parti, der skulle virke for verdensfreden – og en arbejdsdag på to timer. Netop i forhold til hypnosen og dette parti satte politiet efterforskningen ind. Hvor meget havde Schouw Nielsen via hypnose påvirket Hardrup, og hvad var intentionerne bag det nye parti? Hardrup havde meget stærke følelser for det nationalkommunistiske parti, og han havde udset sig selv til fører 
og et andet nazistisk koryfæ, Ejner Vaaben, til sekretær. Schouw Nielsen var der tilsyneladende ikke nogen klart defineret post til. Dagen før bankrøveriet havde de tre afholdt møde, og Hardrup havde her nævnt, at han, som tidligere Stalin, ville skaffe penge til partiet gennem et bankrøveri.

Bjørn Schouw Nielsens rolle

Hardrup brændte altså for det nye parti, men gjorde Schouw Nielsen også det? Politiet begyndte at tvivle og fik mistanke om, at Schouw Nielsen havde benyttet sine hypnotiske evner til at få Hardrup til at begå forbrydelser under dække af politisk idealisme - hans virkelige intention var at skaffe midler til spiritus og damer. Og politiet havde flere beviser, der indikerede Schouw Nielsens kendskab til røveriet. Dels kørte Hardrup på hans cykel, dels havde Hardrup før røveriet opholdt sig i en lejlighed, som tilhørte Schouw Nielsens tante, og endelig havde Schouw Nielsen forsynet Hardrup med et patronmagasin til den pistol, han benyttede under røveriet.
Politiet havde altså en mistanke men 
hvad med psykiaterne? Hardrup blev undersøgt af den berygtede Max

Schmidt, som efter besættelsen havde stået for de danske kollaboratørers mental-er-klær-inger, og han kunne ikke blive klog på Hardrup, som konstant talte om den infame skytsånd men samtidig virkede ganske rationel. Schmidt endte med at erklære Hardrup for paranoid skizofren, men var sam-tidig bevidst om politiets mistanke om, at han havde været udsat for hypnose. Schmidt borede i dét, men Hardrup be-nægtede hårdnakket.

Psykiaterne skifter kurs

Schmidt trak imidlertid sin mentalerklæring tilbage og meddelte, at Hardrup ikke var skizofren, men havde været under påvirkning af hypnose, da han begik bankrøveriet – også under et tidligere tilstået bankkup i 1950 i Hvidovre, som det dog forekom tvivlsomt, at han skulle stå bag. Schmidts kovending skyldtes, at Hardrup nogle måneder forinden havde givet ham nogle noter, hvor han skrev, at ”skytsånden, eller jeg vil hellere sige Schouw Nielsen”, havde fået ham til at begå røveriet.

Schmidts nye mentalerklæring var en regulær bombe, og kort efter blev han erstattet af dr. med. Reiter, som var fuldstændig overbevist om Hardrups uskyld og anså ham som et offer for Schouw Nielsens udspekulerede hypnotiske manipulationer. På baggrund af analytiske eksperimenter – hvor Reiter blandt andet benyttede hypnose og lettere narkotiske stoffer – konkluderede han, at Hardrup vitterligt havde været udsat for hypnose under bankrøveriet. Dette underbyggedes af, at man på Politigården mente at kunne finde mystiske X’er rundt omkring i bygningen, og man antog, at Schouw Nielsen havde sat dem for fortsat at påvirke Hardrup. I breve til Hardrup havde han nemlig tidligere underskrevet sig med X.

Dommen

Schouw Nielsens forsvarer var i sagens natur uenig. Han protesterede og hævdede nu, at psykiateren havde hypnotiseret Hardrup til sine tilståelser. Det lykkedes derfor at få retten til at afbryde yderligere udredning fra Reiters side. Desuden fremførte forsvaret en anden psykiater, som hævdede, at Hardrup ikke havde været under hypnose, da han begik røveriet. Endelig blev sagen ført til doms i Østre Landsret - og dommen var klar: Schouw Nielsen havde påvirket Hardrup på forskellig vis, blandt andet med hypnose, sådan at det medførte bankrøveriet i Hvidovre og mod Landmandsbanken. Schouw Nielsen blev idømt livsvarigt fængsel, mens Hardrup fik en forvaringsdom på en psykopatanstalt. Højesteret stadfæstede senere dommen.

Justitsmord?

Var der tale om justitsmord, eller var Schouw Nielsen skyldig? Spørgsmålet står stadig åbent! Flere har hævdet, at Hardrup langtfra var så uskyldig, som han gav udtryk for. Prøvede den tidligere Hipomand at tørre ansvaret af på sin kammerat for at slippe for den forvaringsdom, han havde i udsigt? Eller foregav Schouw Nielsen en naivitet og dumhed, han i virkeligheden ikke var i besiddelse af? Hvem var skytsåndens ofre? Begge mænd døde med deres hemmeligheder. Efter sin løsladelse i 1967 begik Bjørn Schouw Nielsen selvmord med cyankalium, og Palle Hardrup døde som en gammel mand efter årtier som kristen taler og foredragsholder under nyt navn.

 

Fra foråret 2014 kan man se genstande fra hypnosemordene udstillet på Politimuseet.