Fællestillidsrepræsentant i København: Politikerne må lægge snittet for, hvad politiet skal løse – og melde det ærligt ud
Krisen i dansk politi – herunder det massive arbejdspres i landet efterforskningsafdelinger – handler ikke om dårlige politiledelser. Det handler om, at politikkerne har sat barren for, hvad politiet skal kunne løse, alt for høj i forhold til de ressourcer, de har tildelt politiet. Politikerne må lægge et realistisk snit og melde ærligt ud om det til befolkningen. Sådan lyder opfordringen fra Jeppe Fjeldsted, der er fællestillidsrepræsentant i Københavns Politi.
Af Karina Bjørnholdt
Bunkerne hober sig op, sager henlægges eller skæres til, for at der skal bruges mindst mulig tid på at efterforske dem, og stramme tidsfrister udhuler fagligheden. Det er virkeligheden i landets efterforskningsafdelinger – og beskrevet i seneste nummer af fagbladet DANSK POLITI.
Billedet er desværre alt for velkendt for Jeppe Fjeldsted, der er fællestillidsrepræsentant – også kaldet enhedstillidsrepræsentant – for de seks efterforskningsafdelinger i Københavns Politi.
Han holder dagligt møde med afdelingerne og understreger gang på gang over for de pressede efterforskere, at løsningen ikke er, at de tager sagerne med hjem, eller at de foretager efterforskningsmæssige skridt på vej hjem fra arbejde, sådan som han har oplevet flere tilfælde af.
- Alle knokler 100 procent, men de skal ikke knokle 110 procent. De skal restituere, når de holder fri. Udfordringen er bare, at politifolk melder sig under fanerne, fordi de vil borgerne, og fordi de vil være med til at skabe et godt og trygt samfund. Derfor har de så svært ved at gå på kompromis med deres sager, siger Jeppe Fjeldsted.
Forventninger og ressourcer skal passe sammen
Jeppe Fjeldsted er glad for, at efterforskernes arbejdsvilkår er beskrevet råt for usødet i seneste nummer af DANSK POLITI. Og han ved, at flere ledere i Københavns Politi også bifalder det, men at det kan være svært for dem selv at melde klart ud i offentligheden, fordi der hersker en meget stærk og uskreven regel om, at man ikke skal skabe utryghed i befolkningen.
- Men nu er vores virkelighed blevet beskrevet i detaljer fra politiets egne fagfolk. Det er positivt, for det bør give politikerne en indsigt i den reelle tilstand og give dem noget at arbejde med. I min verden er det altoverskyggende problem, at politikerne har sat barren alt for højt oppe med hensyn til det serviceniveau, som samfundet og befolkningen kan forvente af politiet, samtidig med at de har sat ressourcerne til politiet for lavt. De to ting skal passe sammen, og det er politikerne, der må lægge det snit og melde ærligt ud til befolkningen, hvad den kan forvente – eller ikke forvente – at politiet løser, siger Jeppe Fjeldsted.
Han har på det seneneste kunnet læse i medierne, at flere politikere lægger dårlig ledelse i politikredsene til grund for, at der sker forskellige svigt af borgerne.
- Det er et fuldstændig vildskud at pege ad vores ledelser. De gør, hvad de kan. Det er politikerne, der lover, at vi kan det hele, uden at tilføre de nødvendige ressourcer til det. I Københavns Politi vil jeg vurdere, at vi mangler omkring 100 efterforskere, for at vi kan yde bare en nogenlunde service over for borgerne. Vel at mærke som kriminalitetsbilledet er nu. Kommer der nye digitale kriminalitetsformer til, sådan som udviklingen har været de seneste år, eller en ny bandekrig, kan vi ikke følge med, fortæller Jeppe Fjeldsted.
Han er enig med Politiforbundets udmelding om, at en langsigtet plan med en tilførsel af minimum 3.000 ekstra politifolk over de næste 10 år, er eneste reelle løsning for at få rettet op på krisen i politiet.
Strammere lovgivning efterlyses
Den digitale udvikling er også en af årsagerne til, at landets efterforskningsafdelinger er presset på tid, ifølge Jeppe Fjeldsted
Et eksempel er en drabsefterforskning, som tidligere ”kun” krævede forhør, en gerningsstedsundersøgelse og afhøringer. I dag skal tidskrævende digitale spor også gennemgås. Det kan være mange tusinder mails, som skal læses for at lede efter et muligt motiv.
- Ressourcemæssigt er der slet ikke taget hensyn til den udvikling, siger Jeppe Fjeldsted.
Inden for økonomisk kriminalitet har den digitale udvikling skabt mange nye mulighed for personer med kriminelle hensigter, og mulighederne benyttes i stor stil. Derfor vil en strammere lovgivning på visse områder også kunne afhjælpe travlheden i landets efterforskningsafdelinger, vurderer Jeppe Fjeldsted.
Eksempelvis hvis det blev sværere at oprette eget firma. I dag kræver det stort set kun tre tast på computeren, så har man et cvr-nummer og kan oprette en bankkonto og få et kreditkort – i en stråmands navn. Herefter kan svindlen med moms og skat samt hvidvaskning af penge sættes i værk.
Ovennævnte form for svindel kan beløbe sig til trecifrede millionbeløb, som statskassen snydes for, og svindlen trækker samtidig enormt mange efterforskningstimer ud af afdelingerne for økonomisk kriminalitet, beskriver Jeppe Fjeldsted.
Forebyggelse frem for at halse bagefter
Overordnet så Jeppe Fjeldsted gerne, at man politisk hævede sig op i fugleperspektiv og så på, hvordan samfundet får mest ud af sine ressourcer. At man ved i højere grad at forebygge kunne forhindre meget kriminalitet – lige fra at stoppe nye bander i at opstå til at udvikle digitale sikkerhedsløsninger, der gør livet sværere for de kriminelle.
- Der er behov for, at man politisk tør tænke ud af boksen, hvis politiets udfordringer skal løses, siger Jeppe Fjeldsted.
Også anklagemyndigheden er for hårdt spændt for.
Bunker af sager hober sig op hos flere anklagere, og antallet af straffesager, der er over 180 dage gamle, er mere end firedoblet de seneste tre år.
Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået.
Anklagemyndigheden har således 47.390 sager liggende, der er mere end 180 dage gamle, og hvor der stadig ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale, skriver avisen.
I 2016 var tallet 11.394.
