Ekspert: Behov for central efterforskning af sager om digitale krænkelser
Det giver ingen mening, at digitale krænkelser i dag skal efterforskes af den politikreds, hvor den formodede gerningsperson er bosiddende – såkaldt værneting. Det er utidssvarende og ufleksibelt i en digital verden, hvor gerningspersoner opererer på tværs af kredsgrænser. I værste fald svigtes ofrene, sådan som det er sket i en sextortion-sag, hvor gerningsmanden i tre år havde frit spil til at fortsætte sine krænkelser af børn og unge kvinder, fordi politiet ikke fik koordineret efterforskningen. Det siger Miriam Michaelsen, der er advokat og bestyrelsesformand for foreningen Digitalt Ansvar. - Jeg tror, at der er brug for en central efterforskningsenhed, der følger sagerne fra start til slut, hvis vi skal undgå lignende svigt i fremtiden, siger hun.
Af Karina Bjørnholdt
I denne uge var rigspolitichef Thorkild Fogde ude at beklage, at politiet ikke havde løftet en sag om sextortion godt nok. Politiet burde både have handlet hurtigere og mere koordineret i sagen, hvor 69 unge piger og kvinder anmeldte den samme gerningsmand i en periode over tre år, fra 2016 til 2019, uden at politiet skred til anholdelse.
Ifølge Rigspolitiet blev efterforskningen vanskeliggjort af, at gerningsmanden opererede på tværs af kredse og brugte forskellige falske profiler på forskellige sociale medier. Det er dog også vurderingen, at forskelligartet registrering af sagerne samt manglende dialog og koordinering internt i politiet medvirkede til, at gerningsmanden ikke blev identificeret tidligere.
”Det er selvfølgelig ikke godt nok, og vi skal arbejde for, at politikredsene har de bedst mulige forudsætninger for at samarbejde og dele viden. Vi har allerede strammet op på en række områder, men vi vil nu i politiets koncernledelse se på, om der er behov for yderligere tiltag,” udtalte Thorkild Fogde i en pressemeddelelse.
Sextortion er en sammentrækning af ordene "sex" og det engelske ord for afpresning "extortion.”
Ved sextortion bruger afpresseren seksuelle eller intime billeder og videoer af offeret til afpresning. Offeret skal eksempelvis betale penge eller sende flere intime billeder til afpresseren for at undgå, at afpresseren offentliggør billederne til eksempelvis offerets familie eller Facebook-venner.
Kilde: Red Barnet
Behov for særlige kompetencer
Advokat og bestyrelsesformand for foreningen Digitalt Ansvar, Miriam Michaelsen, mener, at politiet bør overveje at oprette en central efterforskningsenhed til sager om digitale krænkelser for at sikre, at lignende svigt ikke kommer til at ske igen.
Miriam Michaelsen er stifter af foreningen Digitalt Ansvar, der blandt andet arbejder for tidssvarende lovgivning og effektiv efterforskning af digitale krænkelser. Hun er desuden advokat og partner hos NJORD Law Firm og arbejder blandt andet som bistandsadvokat for ofre for digitale krænkelser.
- Jeg ser derfor primært på processen i de her sager med ofrenes øjne. Jeg er ikke oprindeligt strafferetsadvokat, så jeg er kommet lidt udefra og har måske kunnet se på området med lidt andre øjne. Jeg oplever ofre, der forgæves går til politiet med oplevelser, der er så intime og grænseoverskridende, at det kræver en kraftanstrengelse bare at anmelde, og så har de ikke nødvendigvis fået den hjælp, de havde brug for, fortæller Miriam Michaelsen og fortsætter:
- De psykiske konsekvenser for de her ofre er at sammenligne med voldtægtsofre, i min optik. De bør tilbydes en særlig hjælp og ikke af hvem som helst. Det skal være nogle med erfaring og kompetencer inden for området. I dag er det i nogle kredse stadig tilfældigt, hvem der lige er på arbejde den dag i politiets ekspedition, og er der ikke umiddelbart en gerningsperson, henlægges sagen. Det er ikke godt nok, slår hun fast.
Miriam Michaelsen er stifter af og bestyrelsesformand for forening Digitalt Ansvar (DIGA). Foreningen arbejder blandt andet for tidssvarende lovgivning og effektiv efterforskning af digitale krænkelser.
Miriam Michaelsen er også advokat og partner hos NJORD Law Firm. Her har hun gennem de sidste fem år arbejdet med sager om digitale krænkelser og på at sætte fokus på digitale overgreb, og hun fungerer som bistandsadvokat for ofrene.
Kritik af systemet ikke af den enkelte betjent
Miriam Michaelsen bifalder, at der i politiet tages skridt i den rette retning i form af en opdatering af politiets anmelderportal, som gør det lettere for politiet at lave søgninger og finde lignende sager på tværs af politikredse. I november 2019 blev der desuden oprettet en særlig enhed for cyberrelaterede seksualforbrydelser (SPOC), som bistår kredsene i efterforskning af seksuelt krænkende materiale på de sociale medier. Derudover indebærer den nye flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, at der oprettes en digital patruljeenhed under den nye Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, som skal patruljere i åbne grupper på sociale medier i forebyggelsesøjemed.
- Alle de tiltag er gode, men det kan blive endnu bedre. Når vi i Digitalt Ansvar går i medierne og kritiserer forløbet i den her sextortion-sag, er det ikke en direkte kritik rettet mod politifolkene. Der er utroligt mange engagerede, dygtige og empatiske politifolk. Det er systemet, der ikke fungerer optimalt. Vi kan ikke behandle de her sager om digitale krænkelser på samme måde som sager med et fysisk gerningssted. Retsplejeloven og systemet bør skrues sådan sammen, så det passer til den digitale verden, vi lever i, siger Miriam Michaelsen.
Det er systemet, der ikke fungerer optimalt. Vi kan ikke behandle de her sager om digitale krænkelser på samme måde som sager med et fysisk gerningssted. Retsplejeloven og systemet bør skrues sådan sammen, så det passer til den digitale verden, vi lever i.
Hastighed er afgørende
Advokaten vender tilbage til det ulogiske i, at sager om digitale krænkelser skal efterforskes af den politikreds, som den formodede gerningsperson er bosiddende i.
- Hastighed er en vigtig faktor i efterforskningen af de her sager. Det har både afgørende betydning for at undgå fortsatte krænkelser, spredning af ulovligt materiale, og at den samme gerningsperson får tid til at finde endnu flere ofre. Det nytter derfor ikke noget, at sagerne sendes frem og tilbage mellem forskellige politikredse, startende fra hvor den anmeldes, til hvor den formodede gerningsperson bor. Og hvis enten forurettede eller gerningspersonen flytter adresse i mellemtiden, så sendes sagen over til en helt tredje politikreds og en ny efterforsker. Herudover bliver sammenhængen mellem sagerne på tværs af kredsene ikke nødvendigvis kædet sammen og sager henlægges slet og ret, fordi der ikke er en formodet gerningsperson. Samtidig bliver børn og unge i nabokredsen udsat for lignende forbrydelser, uden at det opdages, at der er tale om den samme profil og modus. Jeg har desværre oplevet forurettede blive svigtet på den konto, siger Miriam Michaelsen.
Central efterforskning vil sikre ensartet kvalitet
En anden fordel ved at oprette en central efterforskningsenhed, der skal tage sig af sager om digitale krænkelser fra start til slut, vil i Miriam Michaelsens øjne desuden være, at de forurettede får ens kvalitet i sagsbehandlingen, uanset hvor i landet de befinder sig. Det vil ikke nødvendigvis ske, hvis sagerne ”pakkes” centralt efter en indledende efterforskning og derefter sendes ud til kredsene for nærmere efterforskning – sådan som proceduren i dag er for sager inden for it-relateret økonomisk kriminalitet, hvor LCIK er centralt anmeldelsesportal.
- Det optimale er i min optik en specialiseret enhed, der behandler sagerne hele vejen, fordi det vil sikre, at alle får den hjælp, de har behov for.
- Det optimale er i min optik en specialiseret enhed, der behandler sagerne hele vejen, fordi det vil sikre, at alle får den hjælp, de har behov for. Hvis sagerne sendes ud i kredsene, vil de forurettede stadigvæk opleve en uens sagsbehandling, fordi nogle kredse virkeligt har opprioriteret dette område og har erfarne og dygtige kræfter siddende, mens andre ikke nødvendigvis har det endnu, siger Miriam Michaelsen og tilføjer:
- Vi er ikke i mål med den fælles håndtering og prioritering af den her form for kriminalitet. For den her sag er hverken den første eller den sidste af sin slags. Og de her sager kan for de forurettede være lige så psykisk invaliderende, som var de blevet udsat for voldtægt. Jeg har set børn og unge knække, få angstanfald og udvikle PTSD, for de ikke ved, hvem der vil dem ondt, om der er flere gerningspersoner, eller hvornår eller hvordan de vil blive udsat for krænkelserne igen. De er i konstant alarmberedskab og har brug for en særlig hjælp, når de endelig tager mod til sig til at få det sagt højt og anmelde det. Så må vi ikke svigte dem som samfund, siger Miriam Michaelsen.
Ifølge advokat og stifter af foreningen Digitalt Ansvar, Miriam Michaelsen, har tech-aktørerne også et stort ansvar for, at der dæmmes op for digitale krænkelser. Hun bifalder derfor erhvervsminister Simon Kollerups nylige lovforslag om, at selskaberne bag sociale medier som Facebook og YouTube skal fjerne ulovlige billeder og videoer inden for 24 timer, hvis politiet beder om det.
- Det vil være med til at løfte ansvaret væk fra de forurettede, og vi bør som samfund konstant arbejde for, at vi rent lovgivningsmæssigt udstyrer politiet med værktøjer, der gør det muligt at hjælpe ofrene bedst muligt, siger hun.
Tech-aktørerne bør dog pålægges et større ansvar end det, der lægges op til i lovforslaget, efter hendes opfattelse:
- I dag opererer aktørerne efter devisen ”notice and take down” – altså at de fjerner det ulovlige materiale, de bliver gjort opmærksom på. Men det burde udvides til ”notice and stay down”, så det også er deres ansvar, at materialet ikke bliver lagt op igen andre steder på deres tjenester. De har jo allerede algoritmerne til det, da de i forvejen for eksempel kan blokere børnepornografiske billeder og terrorrelateret materiale, pointerer Miriam Michaelsen.
