Århundredets mordgåde
I februar var det 53 år siden, at hushjælpen Asta Hansen indfandt sig hos Wilhelm og Inger Jacobsen, Peter Bangs Vej 74, 3. sal til højre, og åbnede døren til Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag – dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, der siden er blevet berømt og berygtet som ingen anden drabssag i det 20. århundrede.
Af Frederik Strand, museumsleder Politimuseet 8/4-2013
Næppe har noget fascineret mere end det gådefulde og uhyggelige gerningssted. Da Frederiksberg Kriminalpoliti ankom klokken 08.18 den 20. februar, tilkaldt af den chokerede hushjælp, fandt de Wilhelm Jacobsen med sønderslået ansigt og meget dybe snitsår i det ene håndled. Over den dræbtes hoved var der lagt en spadserestok. Stokken havde tilhørt Inger Jacobsens afdøde far.
I det næste værelse fandt man på en hylde over radiatoren Inger Jacobsens tandprotese, et par øreclips og to pyntekamme. Genstandene var placeret minutiøst ved siden af hinanden og indsmurt i blod.
I soveværelset lå fru Jacobsen på maven tæsket til døde. Hen over liget var der anbragt en spadserestok, som havde tilhørt fru Jacobsens moder.
Resten af lejligheden virkede imidlertid bemærkelsesværdigt urørt, og der var ikke fjernet noget af værdi – på trods af at Wilhelm og Inger Jacobsen ejede flere værdifulde antikviteter og smykker. Der manglede dog to checkblanketter, der aldrig siden blev fundet eller indløst. Ligeledes var gardinsnore og el-ledninger skåret af forskellige steder i lejligheden.
Graverende fodfejl
Allerede fra begyndelsen stod politiet rådvilde over for det bizarre gerningssted, der yderligere kompliceredes ved, at det kun lykkedes at finde enkelte handske-aftryk, idet gerningsmanden/-mændene havde vasket alt i lejligheden minutiøst af.
Sagens vanskeligheder medførte en række graverende fodfejl: For mange personer blev lukket ind i lejligheden, hvilket vanskeliggjorde den essentielle sikring af gerningsstedet. Hertil forfulgte efterforskerne spor i alle mulige retninger og lænede sig samtidig ukritisk op af vidneudsagn fra bekendte af Jacobsen-familien – uden grundigt at have undersøgt disse bekendtes alibier og mulige relation til drabene.
På trods af efterfølgende assistance fra både rejseafdelingen samt Københavns opdagelsespoliti, og en afhøring af ikke mindre end 14.000 personer og 4.000 skrevne rapporter, lykkedes det derfor heller ikke at finde blot antydningen af gerningsmand/-mænd til drabene.
Drabenes konsekvenser
I et politihistorisk perspektiv havde de uopklarede drab store konsekvenser for politiet. Den mislykkede efterforskning blev således kædet sammen med korruptionsskandalen "Edderkoppe-sagen", idet der opstod vedholdende rygter om, at betjente med relation til denne sag havde været involveret i dobbelt-drabet og hindret sagens opklaring.
På baggrund af disse ubegrundede rygter blev der i 1954 nedsat en særlig undersøgelseskommission, der dog heller ikke kunne opklare sagen. Ligeledes blev der udformet et regulativ for sikringen af gerningssteder – noget der som bekendt fortsat er gældende.
I medierne har sagen også været omtalt som ingen anden – senest i Peer Kaaes bog "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", der igen i 2011 har vakt diskussionen om sagen til live. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er på mange måder sagen, der ikke vil dø.
|
Dobbeltmordet på museum: Medlemmer af Politihistorisk Selskab har mulighed for gratis at høre forfatteren Peer Kaae fortælle om dobbeltmordets mange spændende aspekter. Foredraget finder sted den 22. marts klokken 16.30 i Rigspolitiets kantine. |