100 år med politiidræt i København
12. januar 1920 stiftede en række yngre københavnske politifolk Politiets Idrætsforening, som senere blev til PI-KBH. Det blev startskuddet til, at hver dansk politikreds samt Rigspolitiet i dag tæller en idrætsforening under hovedforbundet Dansk Politiidrætsforbund. Københavnerne er storebror med 3.700 medlemmer og trænings- og turneringstilbud inden for 15 forskellige sportsgrene. Evnen til at tilpasse sig er en vigtig årsag til, at PI-KBH nu kan fejre 100-års jubilæum.
Af Karina Bjørnholdt
Der er mange gode grunde til at være medlem af en politiidrætsforening. Næsten lige så mange, som der er år på bagen hos PI-KBH. I hvert fald hvis man spørger formanden Gunnar Nørager.
I helikopterperspektiv handler det om fysisk og mental parathed, sundhed, sammenhold, et godt arbejdsmiljø og et lavere sygefravær.
- På medlemsplan handler det om muligheden for at kunne dyrke sin sportsgren med såvel kolleger som civile, at styrke kammeratskabet på tværs af stillinger, anciennitet og kredse, om velvære – og så naturligvis om at opnå gode sportslige resultater, siger Gunnar Nørager.
Han tilføjer, at PI-KBH også tæller en motionsafdeling, hvis man blot søger et løbefællesskab.
Skiftende sportsgrene
Gennem tiderne har der været stor udskiftning på hylderne i forhold til, hvilke sportsgrene PI-KBH har tilbudt sine medlemmer. Da PI-KBH så dagens lys i 1920, stod den på gymnastik, boksning, fodbold og svømning, og senere kom tovtrækning, håndbold og motorsport til. I 1926 blev der oprettet en dameafdeling, der først lagde ud med gymnastik og sidenhen svømning og håndbold.
Løbende er afdelinger (sportsgrene) blevet lukket ned i takt med, at medlemmernes interesse dalede, og der ikke længere kunne stilles hold. Men så er andre sportsgrene kommet til.
Ét af PI-KBH’s flagskibe er gymnastikafdelingen, som har været med helt fra begyndelsen. Hér har man så dygtige instruktører, at de deltager på DGI Verdensholdet. Af andre sportsgrene, hvor PI-KBH gør sig positivt bemærket, kan nævnes skydning, undervandsrugby og judo. Sidstnævnte afdeling kan sandsynligvis levere en judokæmper til OL i Tokyo.
- I PI-KBH synes jeg altid, at vi har været gode til at omstille os efter medlemmernes interesser, nye trends inden for sport og de omskiftelig vilkår, som politiets verden byder på. Det er også helt essentielt, hvis vi vil overleve som en frivillig forening, siger Gunnar Nørager.
Slut med tjenestefri
De ændrede vilkår, som formanden omtaler, er blandt andet, at det ikke længere er muligt for politifolk at få tjenestefri til at deltage i træning, turneringer eller mesterskaber. Det faldt bort i 2012, da kundgørelsen blev lavet om. Fra da af var det heller ikke længere muligt at låne tjenestekøretøjer til idrætsudøverne.
- Det betyder, at alt nu skal foregå i kollegernes fritid, og da de er meget presset arbejdsmæssigt, er det blevet mere vanskeligt at få dem til at rejse langt efter en turnering eller et mesterskab. De værner om deres fritid, og det kan vi jo sagtens forstå, siger Gunnar Nørager.
Også politikredsreformen i 2007 betød ændringer i PI-strukturen. I København blev politikredsene på Frederiksberg og i Tårnby nedlagt og blev en del af Københavns Politi, og deres politiidrætsforeninger kom ind under PI-KBH.
Seneste organisatoriske ændring i politiet, der vil få indvirkning på PI-KBH, er, at der er kommet to lokationer for Politiskolen.
- Vi forudser, at vi kommer til at miste potentielle medlemmer på den konto, da vi udfører et meget aktivt hvervningsarbejde i forhold til de nyansatte på Politiskolen. Men når en del af de studerende nu går på skole i Fredericia, og på sigt i Vejle, vil vi jo ikke få fat i disse studerende, beskriver Gunnar Nørager.
Også økonomisk har tiderne ændret sig i PI-KBH. Førhen ydede Københavns Politi økonomisk støtte til forening fra politikredsen, men det faldt bort for år tilbage. P.t. forhandler man dog med Københavns Politi om et bidrag til den frivillige idræt.
Udover medlemmernes kontingentkroner, har PI-KBH også en støtteforening, PI’s Venners, som bidrager til, at økonomien kan hænge sammen. Men et lige så vigtigt råstof er de mange frivillige kræfter, der stiller sig til rådighed som trænere, ”praktiske grise” med videre – ved siden af deres job.
- De er helt uvurderlige, fastslår Gunnar Nørager, der selv er mangeårig foreningsildsjæl, oven i et travlt job som politikommissær i Københavns Politi.
Nye tider på vej?
Gunnar Nørager begræder den udvikling, han i de senere år har oplevet i dansk politi, hvor alt, som ikke kan måles eller vejes på bundlinjen, ikke tæller hos øverste ledelse. Herunder kollegernes sportspræstationer samt det sammenhold, som politiidrætsforeningerne er med til at fremdyrke på tværs af kredsene.
- Vi prøver faktisk at tilpasse nogle af vores aktiviteter, så de kan være en direkte hjælp til vores arbejdsplads. Eksempelvis kan politistuderende, der har svært ved faget magtanvendelse, blive bedre via vores afdelinger for judo eller brasiliansk jiu-jitsu, og i vores skydeafdeling får man jo trænet sine kompetencer inden for dette, beskriver formanden.
Han vejrer dog en smule morgenluft i forhold til, at der kan være bedre tider på vej.
Måske er tilskuddet fra Københavns Politi, som nævnt, på vej retur, og i 2018 indstiftede Politidirektørforeningen en ”ildsjælepris”, som hvert år tildeles en ildsjæl i en af landets politiidrætsforeninger, som har gjort en særlig indsats for politiidrætten.
- Det glæder mig, for vi har en grundlæggende tro på, at kollegerne, ved at besidde en god fysisk form, har nemmere ved at håndtere de mange særegne og foranderlige situationer, som vi politifolk står over for, siger Gunnar Nørager.