- Verdens bedste arbejde på verdens dårligste arbejdsplads

Af Stine Svarre Gaardhøj

Politifolk er i høj grad drevet af samvittighed over for borgeren og opgaveløsningen. Hvis man spørger en polititjenestemand om, hvorfor han eller hun søgte ind i politiet, vil svarene ofte falde uden tøven: For at gøre en forskel og for at løse vigtige samfundsmæssige opgaver. Det fastslår et nyt forskningsprojekt ”Med samvittigheden på arbejde”, som undersøger moralsk stress i politiet, folkeskolen og ældreplejen. Målet med undersøgelsen er at belyse, hvordan opgave- og tidspres påvirker politifolk, lærere og sosu’ers oplevelser af moralsk stress, og hvordan man håndterer situationen individuelt og organisatorisk.

Ifølge forskerne viser resultaterne blandt andet, at politifolk oplever en moralsk stress, som ikke er bæredygtigt for arbejdsplads eller arbejdsmiljø, fordi der ifølge politifolk løses for mange forkerte opgaver, der er spild af tid, og nogle begynder at arbejde uden om systemerne for at kunne se sig selv og borgerne i øjnene. Det hjælper heller ikke, at der er udviklet et system, hvor skønnet er afløst af et actioncard-styret politi, hvilket forskerne kalder for ”dømmekraft-glidning”.

Dobbelt drive

Det er tre forskere fra Københavns Professionshøjskole, docent Nana Vaaben, lektor Kristian Gylling Olesen samt lektor Martin Gylling, som har undersøgt og interviewet en lang række politifolk på tværs af landet og i forskellige funktioner. 

- Man kan dele politifolks ”drive” og motivation op i to dele: Hvor det ene er at tjene samfundet og hjælpe borgerne, og den anden del kalder vi ”Rambo-delen”, som handler om at opleve spænding, køre stærkt og komme ud i pressede situationer, fortæller lektor Kristian Gylling Olesen. 

Politijobbet og andre velfærdsjob er præget af, at medarbejderne i høj grad har deres samvittighed og et stort følelsesmæssigt engagement med sig, når de udfører deres arbejde.

- De mennesker, der søger ind i politiet, er typisk drevet af en lyst til at gøre en forskel for borgeren, og netop derfor kan man ikke bare beslutte, at de skal lade samvittigheden blive hjemme og nøjes med at gøre det, de får besked på. Hvis man gør det, risikerer man at miste dem. Eller også kan der ske det, at medarbejderne oplever moralsk stress og begynder at arbejde uden om systemerne og under radaren for alligevel at kunne gøre det, deres samvittighed og professionalisme byder dem at gøre – og det er ikke bæredygtigt for arbejdspladsen eller den enkelte medarbejder, forklarer docent Nana Vaaben.

Udvikler dårlig samvittighed

Fire kilder til frustration

Politifolk demotiveres af og bliver frustreret over, når de i deres opfattelse skal løse ”forkerte” opgaver, der tager tid fra det, de oplever som de ”rigtige” opgaver: Samfundsmæssige vigtige opgaver og at hjælpe borgeren.

Forskerne har identificeret fire kilder til demotivation og frustration:

• Mål, sags- og tidsstyringen i politiet.

• Centralisering af opgavekoordinering i vagtcentraler og den medfølgende dømmekraftglidning.

• Lav risikovillighed.

• Mødet med psykisk syge borgere, som politifolk oplever ikke at kunne hjælpe.

Men hvad sker der, hvis politifolk oplever, at de ikke kommer til at gøre en forskel i deres arbejde? Det korte svar er, at de oplever at bruge deres tid på forkerte opgaver, og de dermed udvikler dårlig samvittighed over for borgerne, som de føler, de ikke kan hjælpe ordentligt. Fremfor at bruge tiden på det, som opleves som de ”rigtige” opgaver, tager moralske overvejelser og følelser over: Svigter jeg borgeren? Bliver jeg hørt? Skal jeg gå på kompromis med mine værdier og moralske integritet?

”Jeg har verdens fedeste arbejde, men bare superærgerligt, at det er på verdens dårligste arbejdsplads.” Sådan lyder et citat fra en polititjenestemand, som er blevet interviewet i forbindelse med projektet.

- Citatet rammer hovedet på sømmet, fordi det bekræfter, hvad vores resultater peger på, nemlig at politifolk oplever modstridende følelser i forbindelse med deres arbejde. De skelner mellem deres arbejde og deres arbejdsplads. De kan godt lide deres arbejde, når de oplever, at de gør en forskel for andre borgere eller for samfundet. Men når arbejdspladsen præges af stramt styrede systemer, hvor eksempelvis måltal og registrering fylder meget, så ramler det sammen og kan udløse det, vi kalder moralsk stress, fortæller Nana Vaaben.
 

Presset af måltal og stram styring

Forskerne peger på forskellige faktorer, der gør, at politifolk oplever frustrationer og demotivation i deres arbejde. Et af de helt centrale områder er, at arbejdet er underlagt mål-, sags- og tidsstyring, som opleves hæmmende og ofte meningsløst og ofte er inden for kategorien ”forkerte” opgaver.

Når politifolk ikke kan løse og udleve det, de opfatter som de moralsk rigtige opgaver over for samfundet og borgerne, så har vi et problem.

- Politifolk opdeler groft sagt deres arbejde i ”rigtige” og ”forkerte” opgaver. Hvor de ”rigtige” opgaver er kerneopgaven og dem, hvor de løser samfundsopgaver eller hjælper en borger, fortæller Kristian Gylling Olesen.

Han fortsætter:

- De ”forkerte” opgaver kan eksempelvis være sager, som kræver dobbelte registreringer, men som ikke bliver brugt, men skal gøres fordi det ser godt ud i en statistik. Eller det kan være opgaver, som ikke holder mål i forhold til tidsforbruget, eksempelvis forskellige typer af runderinger. Hvis politifolk oplever, at de ”forkerte” opgaver fylder mere end de ”rigtige” opgaver, så viser vores forskning, at den enkelte polititjenestemand kan havne i moralsk stressede situationer. Når politifolk ikke kan løse og udleve det, de opfatter som de moralsk rigtige opgaver over for samfundet og borgerne, så har vi et problem, forklarer Kristian Gylling Olesen.
 

Får ikke lov til at bruge fagligt skøn

En anden faktor, som er medvirkende til, at politifolk oplever moralsk stress, er, når deres faglige skøn og dømmekraft bliver undermineret, eller at de ikke kan komme til at handle på det. Nana Vaaben fortæller, at mange af de politifolk, de har interviewet, har givet udtryk for en frustration i den forbindelse.

Hvad er moralsk stress?

At opleve at man er forhindret i at løse de opgaver, man mener burde være de rigtige, og mere generelt involvering i moralsk uønskede situationer, hvor man oplever at gå på kompromis med sine værdier og moralske integritet.

Moralsk stressede situationer kan skabe samvittighedskvaler og et belastende psykisk arbejdsmiljø, for eksempel i form af magtesløshed, frustration og jobutilfredshed, overarbejde, kropslig og mental træthed, udbrændthed og sygemelding.

- De oplever at skulle forholde sig til et hav af actioncards og vejledninger, eller at de har en vagtleder i røret, som fortæller dem, hvad de skal gøre. Vi kalder det ”dømmekraft-glidning”, når den enkelte ikke får lov til at bruge sin egen dømmekraft, og det giver frustrationer og dermed dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal siges, at vi også har interviewet politifolk, der fortæller, at der en god dialog med vagtcentralen om fordeling og løsning af opgaverne, fortæller Nana Vaaben.

I nogle tilfælde oplever politifolkene, at al bureaukratiet omkring registrering bliver styrende og producerer andre arbejdsopgaver uden for systemerne, der også er tidskrævende og ligegyldige. I en fokusgruppe fortæller en af politifolkene om, hvordan vedkommende føler sig nødsaget til at køre ud til sager som ”knallert til ulempe”, på trods af at anmeldelsen er mange timer gammel, og de ved, at de vil køre forgæves, men gør det alligevel blot for at kunne registrere, at de har været der. 

”Og så kører man derud, og så kører man igen, for der er ikke noget. Og det er sådan noget. Altså vi kører til alt muligt forgæves hele tiden.”

Arbejdet med psykisk syge belaster

Der er forskellige reaktioner på at være i et arbejde, som giver moralsk stress. Nogle af dem kan være at få dårlig samvittighed, føle anger, eksempelvis hvis man har lovet en borger noget, som så viser sig ikke at holde. Andre følelser kan være frustration, utilfredshed, rådvildhed og skuffelse. Det kan også være apati og en følelses af magtesløshed.

De to forskere peger på, at politiets arbejde med psykisk syge borgere fylder meget og ofte kan efterlade den enkelte polititjenestemand med en følelses af frustration og magtesløshed. Det opleves som meget meningsfuldt at hjælpe en udsat borger, som er til fare for sig selv eller andre. Men denne opgave kan retrospektivt blive meningsløs.

- Sager, som vedrører udsatte eller psykisk syge borgere, er typiske sager, hvor polititjenestemanden oplever både dårlig samvittighed, men også frustration over at køre ud til en psykisk syg borger og hjælpe i en ekstremt svær situation og opleve, at hjælpen eller arbejdet ikke fører til noget, fortæller Nana Vaaben.

Vi kalder det ”dømmekraft-glidning”, når den enkelte ikke får lov til at bruge sin egen dømmekraft, og det giver frustrationer og dermed dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Som en af politifolkene siger i et interview til forskerne, efter at de må køre ud dagen efter, de har været med til at tvangsindlægge en borger, der har forsøgt at begå selvmord:

”Så kører vi præcis til samme opgave dagen efter. Der føler man ikke, at man gør den forskel, fordi der ikke bliver gjort noget længere oppe i systemet, og vi føler os lidt som skraldemænd”.

Finder alternative måder at arbejde på

En måde at håndtere oplevelsen af moralsk stress er ifølge forskerne, at politifolkene prøver at arbejde ”rundt om” opgaveløsningen for at kompensere og for at prøve at finde en mening med opgaven eller for at komme videre til dét, som giver mere mening for dem.

- I mange tilfælde kommer det til at resultere i overarbejde for at nå til de ”rigtige” eller vigtigere opgaver, som ellers er blevet underprioriteret. Andre eksempler kan være, at man skyggekoordinerer vagtplaner eller udskyder en klarmelding til vagtcentralen for at prøve at håndtere opgaverne og den dårlige samvittighed. Og det bliver en glidebane og er ikke godt for arbejdsmiljøet, forklarer Nana Vaaben.

Om undersøgelsen

Formålet med det kvalitative forskningsprojekt er at bidrage med viden om, hvordan, hvor og hvornår opgave- og tidspres påvirker velfærdsprofessionelles oplevelser af moralsk stress, og hvilke individuelle overlevelsesstrategier og parallelorganiseringer de udvikler.

Formålet er også at bidrage med viden, tænke teknologier og cases om, hvordan moralsk stress kan identificeres og forebygges organisatorisk og gøres til et kollektivt frem for et individuelt anliggende.

Projektet er endnu ikke afsluttet, men kører indtil 2023, hvor det bliver offentliggjort.  Det er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Københavns Professionshøjskole.

Forskerne har lavet en kvalitativ undersøgelse bestående af observation, interviews, snaplogs og fokusgruppeinterviews i politiet, folkeskolen og ældreplejen. 45 observationer af medarbejdere og ledere i 15 afdelinger, 45 interviews og 15 fokusgrupper.

Tillid og offervilje udfordres

Forskerne peger også på, at politifolk er trætte af at få et vide, at deres arbejdsforhold er et vilkår, som de skal lære at leve med.

- De er trætte af at skulle kæmpe mod systemet og gang på gang få at vide, at det er et vilkår, der ikke kan ændres. De kan godt udvikle en vis form for apati over for systemet, siger Kristian Gylling Olesen.

Nana Vaaben supplerer:

- Politifolk kan også føle, at deres tillid og vilje til at ofre sig for deres arbejde bliver alvorligt testet og sat på prøve. De føler måske ligefrem, at deres offervilje og samvittighedsfølelse bliver udnyttet til mere ligegyldige ting. I den sammenhæng spiller familie- og privatlivet også ind i forhold til at opleve moralsk stress over for familien derhjemme, når de bliver kaldt på arbejde i tide og utide. De gør det gerne, hvis der virkelig er bål og brand i gaderne, men ikke hvis de bare handler om at opfylde måltal.

 

 

 

---

Politifolk om deres arbejde:

Vi føler os lidt som skraldemænd
”Vi har rigtig mange problemer med psykisk syge. Vi kan være ude og tvangsindlægge en person den ene dag, fordi han eller hun har forsøgt at begå selvmord, og så dagen efter så blev vi sendt ud igen, fordi der ikke er ressourcer på sygehuset til dem. Så bliver de bare sluppet fri derinde fra.”

Vi drukner i mails og actioncards
”Jeg tror faktisk, at man mister overblikket, fordi vi får så mange mails tilsendt med vejledninger omkring, at nu skal vi huske at gøre sådan. Bare de her skide sound-boxes, som har politisk fokus, dem fik vi jo flere siders actioncards omkring og forskellige vejledninger om, hvordan vi skulle gøre, og hvordan de skulle registreres, og vi skulle ind og oprette hændelser på det i systemet, og serienumre skulle registreres. Og det er også fint nok, men det er rigtig meget, man skal sætte sig ind i for så lille en sag, og sådan nogle ting er der mange af.”
 

 

 

Det jeg er sat i verden for
”I forhold til moralsk stress, så har man ekstremt meget moralsk stress over for ens familie. Og det slæber man jo med på arbejde. For eksempel når der er tilkald og sådan noget, så er jeg personligt nået dertil nu, at det gider jeg ikke. Jeg synes, jeg er nok på arbejde. Og jeg synes ikke, jeg har tiden til det. Og jeg ved også, at hvis jeg tog et tilkald, så ville min kone blive ret træt af mig. Men når der er tilkald til indtrængning eller en helt specifikt aktiveret romeo-opgave, så siger hun ”Bare kør med det samme!”. Og så har man slet ikke den stress. For det er det, vores jobfunktion er, og det er det, man føler, at det er det, jeg er sat i verden for i det her firma lige nu. Så er man ikke stresset.”
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen tid til skøn og omtanke
”Vi bruger hele første semester på politiskolen på at lære om skøn. Lige at tænke sig om og stikke en finger i jorden og lige vurdere det her. Det er jo fuldstændig spildt uddannelse, når far – kalder vi ham, vagtchefen - han sidder på vagtcentralen og siger, hvad vi skal gøre.”

 

 

Kører til alt muligt forgæves
”Også sådan noget registrering for eksempel som ”knallert til ulempe”. Og den anmeldelse kan være otte timer gammel, men man insisterer på, til trods for, at det er otte timer efter, så er den knallert jo væk. Man insisterer stadigvæk på, at vi skal køre ud og sige, at vi har været der. Så kan vi vinge den af med god samvittighed. Og så kører man derud, og så kører man igen, for der er ikke noget.”