Temperaturmåling: Stor tilfredshed med tonen, men også et par advarselslamper
Mere end 3.800 medlemmer af Politiforbundet har svaret på Studiekredsudvalgets temperaturmåling i forhold til kultur og sexisme i politiet. Den gode nyhed er, at 98 procent oplever, at tonen altid er god eller for det meste god. Til gengæld oplever 15 procent, at der er en sexistisk kultur i politiet. Yderligere svarer 55 procent, at det er vigtigt, at forbund og foreninger løfter debatten om sexisme og krænkende adfærd. 32 procent svarer nej til samme spørgsmål. - Vi har fået et pænt vink med en vognstang om, at der er noget at tage fat på, hvis vi skal bruge debatten om sexisme og adfærd til at skabe en bedre kultur alle kan se sig selv i, og uden at splitte arbejdspladsen ad, siger Poul Buus, der er ansvarlig for studiekredsarbejdet i Politiforbundet.
Af Nicolai Scharling og Stine Svarre Gaardhøj
I to uger i oktober kunne medlemmer af Politiforbundet svare på en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til deres private mails. Undersøgelsen kom fra forbundets Studiekredsudvalg, som ville samle op på sexismedebatten ved at lave en bred temperaturmåling blandt medlemmerne.
- Vi ville stikke fingeren i jorden for at blive klogere på oplevelsen af kultur og tone på arbejdspladsen. Det var ikke en videnskabelig undersøgelse, men et forsøg på at blive klædt på med viden, så vi kan handle rigtigt og skabe en bedre arbejdsplads, fortæller Poul Buus, der er formand for Politiforbundets Studiekredsudvalg.
Udvalget og Politiforbundets kommunikationsafdeling besluttede derfor at udsende en survey, som ikke handlede om at jagte sager eller pege fingre, men om hvordan medlemmerne generelt oplever kulturen og adfærden. Også set i forhold til sexisme. Mere end 3.800 medlemmer besvarede undersøgelsen. De er fordelt på 26 procent kvinder og 74 procent mænd. Altså lidt anderledes end politiets sammensætning, hvor kvinderne udgør ca. 17 procent. Alle aldersgrupper og ledelseslag er nogenlunde ligeligt repræsenterede, det samme gør sig gældende for landets politikredse.
Hver sjette har oplevet krænkelser
Næsten hver sjette eller 17 procent (626) svarer, at de har oplevet, at deres grænser er blevet overskredet af sexistisk eller krænkende adfærd eller grænseoverskridende bemærkninger fra en kollega eller leder. 15 procent (569) svarer, at de oplever, at der er en sexistisk kultur i politiet, og ud af dem mener 44 procent (231), at de oplever, at det er et problem.
- Inspireret af kommunikationsafdelingen blev vi enige om, at netop sexisme skal italesættes og italesættes konstruktivt. Det er en debat, som skal tages, og som skal tages alvorligt, fortæller Poul Buus.
Han fortsætter:
- Hvor det kørte på de højeste nagler i resten af samfundet og handlede om anklager, afsløringer og næsten krig på følelser, så skulle vi skaffe os viden til rent faktisk at bruge en vigtig debat konstruktivt. Til at kigge fremad og ikke bagud. Hvis 15 procent svarer, at de oplever en sexistisk kultur, så skal vi lytte til dem og lære af dem. Meget handler om at forstå hinanden i stedet for at skabe fjendebilleder, siger Poul Buus.
Flertallet ønsker debatten
Poul Buus glæder sig i samme forbindelse over, at 55 procent eller små 2.000 har svaret, at det er vigtigt, at forbund og foreninger løfter debatten om sexisme og krænkende adfærd. 32 procent har svaret ”nej”, og resten har svaret ”ved ikke”.
- Det bekræfter, at det er en vigtig debat. Vi skal turde gå forrest og skabe dialog, hvor andre kaster det videre til HR-afdelinger, som skræmte begynder at lave nye regler. I virkeligheden er det som med bilnøglerne og spritkørsel. I dag er det helt naturligt, at alle siger fra og skrider ind, hvis nogen vil køre efter at have drukket. Det samme skal vel gælde, når vi hører krænkende bemærkninger, som er sexistiske eller på anden måde grænseoverskridende. Eller mobning. Det skal være fællesskabet, som siger fra. Det ændrer jo ikke ved, at man stadig kan have en sjov tone, ja sågar småflirte. Det er et spørgsmål om at forstå hinanden og tænke sig om. Det er ikke så svært, fastslår han.
Skal have tilliden tilbage
Tallene fra temperaturmålingen ligner sådan set en tendens, som er set på andre arbejdspladser i de seneste måneder. Ledelser og ansatte har overalt spurgt sig selv, hvorfor der pludselige vælter historier ud af skabene om sexisme, som på ingen måde flugter med resultaterne i trivselsundersøgerser og arbejdspladsvurderinger. Her har ansatte også kunnet svare anonymiseret på lignende spørgsmål, men kun ganske, ganske få har meldt tilbage, at der var et problem.
I seneste trivselsundersøgelse i politiet, den såkaldte 3 i 1 måling fra 2020, ligger tallet på ca. 0,5 procent. Og PTSD-undersøgelsen har et tal på næsten 10 procent. Til gengæld fastslog samme undersøgelse, at der er et relativt stort problem med mobning, hvilket ikke fremgår af trivsels-
undersøgelsen. To omfattende undersøgelser fra i år, som tegner meget forskellige billeder af arbejdspladsen.
Heino Kegel, der er formand for det Personalepolitiske Udvalg i Politiforbundet, har noteret sig forskellen, men undrer sig ikke over tallene.
- I dag taler vi om sexisme i en ny sammenhæng. Som noget ”oplevet”, der også handler om tone, adfærd og tale. Som kultur. I trivselsmålinger tror jeg, det opfattes mere som konkret og grænseoverskridende sexchikane, der medfører en sag. Der skal være en åben erkendelse af, at sexchikane er forkert og skal håndteres uden, at det rammer offeret. Der skal være tillid til, at man kan anmelde overgreb og chikane, uden at blive udskammet eller skulle frygte for sin karriere, siger Heino Kegel.
Åbenhjertig tone kan godt bevares
Han var selv med til at kickstarte behovet for en debat om sexisme i politiet i oktober, netop baseret på de erfaringer og afsløringer, som kørte i alle medier på samme tidspunkt.
- Der er tale om et samfund, som har flyttet sig, og nogle grænser for adfærd, som er skubbet. Og det er helt sikkert vigtigt og nødvendigt. Derfor skal vi også gribe muligheden for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor flest muligt trives. Jeg synes, vi skal se debatten som noget positivt. Vi skal ikke blive skræmte, men sørge for, at debatten ikke løber af sporet og skaber et arbejdsmiljø, ingen kan se sig selv i. Vi skal bevare det gode ved en åbenhjertig tone, men absolut også sige fra over for grænseoverskridende adfærd eller bemærkninger, som rent faktisk kan opleves krænkende eller sexistiske. Det kræver, at vi lærer af hinanden og også lærer at sige fra sammen, når nogen går over stregen. Det gøres altså bedst ved fokus og dialog og ved at forpligte ledelsen på at gå forrest med god adfærd, fastslår Heino Kegel.
En streg i sandet – ikke jagt i fortiden
Han har allerede haft flere møder med Rigspolitiet omkring en fælles indsats for at forebygge sexisme og i det hele taget få sat fokus på kulturen og adfærden.
- Der er ingen tvivl om, at ledelsen har et stort ansvar for at sikre en arbejdsplads, hvor der bliver skredet ind over for sexchikane og krænkelser. Og at et offer aldrig skal stå alene eller føle sig presset, hvis han eller hun anmelder en sag. Der skal være et klart setup, hvor alle behandles ordentligt. Også ud fra devisen om, at man er uskyldig indtil andet er bevist. Den del er vigtig, og her er vi enige med Rigspolitiet, siger Heino Kegel og fortsætter:
- Lige så vigtigt er dog at skabe kulturændringer og dialog, så vi får forebygget fremtidige sager. Det handler langt hen ad vejen om simpel fornuft. Det er ikke raketvidenskab. Der er også brug for, at vi sammen i vores arbejdsfællesskaber kan tale åbent om, hvor hinandens grænser går. Langt, langt de fleste kender dog godt grænserne for god adfærd og ved godt, hvornår de går for langt. Men jeg tror åbenhed og tydelighed, også fra ledelsen side, er en god start. På den anden side synes jeg heller ikke, man skal bruge tiden på grave i gamle hændelser, men hellere trække en klar streg i sandet, siger han.
Emne på de kommende studiekredse
Der er dog også en del at glæde sig over i temperaturmålingen. 98 procent af de adspurgte svarer eksempelvis, at de oplever, at tonen altid er god (2.151) eller for det meste god (1.591).
Svarene glæder såvel Poul Buus som Heino Kegel.
- De viser heldigvis, at det kontinuerlige fokus på arbejdsmiljø faktisk har en effekt. Vi er langt fra i mål, men indsatsen for god trivsel er så vigtig og skal hele tiden evalueres og styrkes, siger Heino Kegel.
- Det er faktisk et godt rygstød til netop at sige, at nu skal vi så kigge på kulturen og få italesat de dele, som ikke er fungerer for alle. Dermed også at 15 procent har en opfattelse af, at der er en kultur, som opleves sexistisk, supplerer studiekredsudvalgsformand Poul Buus.
Han hæfter sig ved, at over halvdelen, 51 procent, har svaret ”ved ikke” på spørgsmålet, om politiet som arbejdsplads gør nok for at bekæmpe sexisme eller krænkende adfærd. 14 procent har svaret ”nej”, og 35 procent har svaret ”ja”.
- Der er altså et stort ukendskab til en indsats, som burde være synlig. Det efterlader helt klart et hul i viden og afslører en manglende debat. Den skal vi have taget nu, og derfor vil vi også udnytte de kommende studiekredse til at få sat yderligere gang i debatten, siger Poul Buus.
1.200 kommentarer viser delt politi
Som et led i undersøgelsen havde deltagerne mulighed for at komme med kommentarer, forslag og input i forhold til at bekæmpe sexisme eller krænkende adfærd.
Godt 1.200 har benyttet sig af muligheden. Kommentarerne er ligesom svarene anonyme. De tegner i sig selv et klart billede af de dybe grøfter, som allerede er gravet, og de følelser, som er i spil i forhold til debatten om sexisme.En del kommentarer slår devisen fast, at ”hvis man ikke kan tåle lugten i bageriet, så må man jo søge andet arbejde”. Eller angriber Metoo-debatten for at være ødelæggende og hysterisk.
Andre påpeger, at det er blevet løbende bedre, men at tonen kan være sexistisk, og at der sjældent bliver skredet ind.
Flere ønsker langt mere fokus på sexisme og tone, fordi det er svært at sige fra på egne eller andres vegne, sådan som det er nu. Det forklares med, ”at det er svært at gå op imod vagtstuen”, eller at nogen ser det som en ”stikkerkultur” at anmelde en kollega for grænseoverskridende adfærd. Flere fortæller, hvordan netop Metoo-debatten åbenlyst bliver nedgjort og kaldt hysterisk af såvel ledere som de erfarne kolleger.
- Alt i alt viser kommentarerne i sig selv, at der virkelig skal foregå et brobyggerarbejde, fordi folk let maler sig op i et hjørne af sort-hvide holdninger. Man synes enten-eller. Og det er en skadelig tilstand, hvis vi skal fungere sammen. Der er brug for at tale åbent og ærligt om kulturen, uden at nogen peger fingre eller nedgør andre, fortæller Poul Buus.
Han har, som den eneste sammen med kommunikationsafdelingen, fået adgang til alle kommentarerne.
Det har nemlig handlet om, at de, der har svaret, skal kunne føle sig trygge i deres anonymitet, og fordi sigtet for os har været at blive klogere på stemning og realiteter ude på stationerne, siger Poul Buus.