Politisk flertal bag genetisk slægtsforskning i efterforskningen

Af Karina Bjørnholdt

Justitsministeriet og Rigspolitiet vil nu i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning i de alvorligste straffesager.
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse i dag, efter at borgerforslaget har været i første behandling i Folketinget.

Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler:

”Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet. Vi kan se, at metoden har været afgørende for opklaring af sager i andre lande, men det rejser også nogle væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål, som vi skal undersøge til bunds, inden vi indfører det i politiet.”

Justitsministeriet oplyser i den forbindelse, at der i det kommende udvalgsarbejdet vil blive inddraget erfaringer fra Sverige, som inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af en undersøgelse om mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.

Tog kampen op

Det er efterforsker og konsulent på drabsområdet i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi, Martin Wittrup Enggaard, der har fået politikernes øjne op for genetisk slægtsforskning.
Som tidligere fortalt i en artikel i fagbladet DANSK POLITI i 2022 valgte han som privatperson at rejse borgerforslaget ”Dansk Politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning som et efterforskningsværktøj i sager om drab og grov personfarlig kriminalitet” den 22. juni 2022 via hjemmesiden borgerforslag.dk. Det skete sammen med fem medstillere med erfaring fra politiefterforskning.

Han har gennem flere år sat sig grundigt ind i andre landes ret succesfulde brug af genetisk slægtsforskning i opklaringen af personfarlig kriminalitet, men selvom han internt længe talte varmt for at indføre værktøjet i dansk politi, kom det aldrig rigtigt videre.

”Jeg kunne mærke, at jeg blev stadig mere frustreret, næsten derud hvor det blev et valg for mig enten at kæmpe for at få værktøjet eller at tage mit arbejde op til revision”, fortalte Martin Wittrup Enggaard til DANSK POLITI.

Det hele værd

Og så er vi tilbage til borgerforslaget, der i september 2022 nåede de krævede 50.000 underskrifter for at det kan blive oprettet som et beslutningsforslag i Folketinget.  

Det er ikke lykkedes DANSK POLITI at fange Martin Wittrup Enggaard for en kommentar i dag, men på hans platforme på de sociale medier, hvor han går under navnet ”Retfærdighedsaktivisten”, skriver han blandt andet, at det har været en lang proces, men det hele værd, og at han håber, at et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om beslutningsforslaget.

”Men processen er jo først reelt slut, når den første sag er opklaret”, påpeger han.

Justitsministeriet oplyser, at den konkrete udmøntning af beslutningsforslaget vil skulle tage hensyn til nogle praktiske forhold samt Danmarks internationale forpligtelser – deriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer behandling af dna-profiler, som udgør en særlig kategori af såkaldt følsomme personoplysninger. Der gælder strenge krav til behandling af følsomme personoplysninger, herunder ift. overførsel til lande uden for EU. Derfor kræver beslutningsforslaget en nærmere klarlægning af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi.

Læs hele pressemeddelelsen fra Justitsministeriet her.