Politiets ansatte trives godt - omvæltningerne i Rigspolitiet sætter dog spor
Der er stadig udfordringer med balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt arbejdsmængde og tid, men generelt er de ansattes trivsel i politi og anklagemyndighed høj og med små udsving fra kreds til kreds. Det viser den seneste trivselsmåling, hvor resultaterne netop er landet. Politiområdet halter dog lidt efter i denne omgang, og formand for Rigspolitiforeningen er ikke i tvivl om, at det skyldes et 2021 med stor usikkerhed omkring fremtiden.
Af: Karina Bjørnholdt
Resultaterne af politiets og anklagemyndighedens trivselsundersøgelse ligger klar. 82 procent af alle medarbejdere i dansk politi har svaret på, hvordan de synes, det går med deres arbejdsmiljø, ligesom lederne er blevet evalueret. Overordnet ligner det et spejlbillede af forrige trivselsmåling fra 2020, selvom den fandt sted i skyggen af corona og en hård samfundsnedlukning.
På en score fra 1 til 7, hvor 1 er dårligst, og 7 er bedst, placerer de fleste svar sig tæt på scoren 6, hvilket de fleste arbejdsgivere nok vil kalde for et meget tilfredsstillende resultat.
Der er desværre ikke noget, der tyder på, at folk har fået mere luft siden forrige måling. Fra min egen kreds, Midt- og Vestjyllands Politi, ved jeg, at det drejer sig om store sagsmængder i efterforskningen, og i beredskabet er det en hyppig weekendfrekvens og mange ændringer i vagtplanlægningen, fordi der mangler folk, som trækker trivslen i den gale retning.
For meget at lave
I Politiforbundet betegner Henrik Skriver Jensen, der er personale politisk ansvarlig, da også resultatet som pænt.
- Overordnet kan man slutte, at det – i hele træskolængder – kører meget godt i dansk politi med hensyn til trivslen, siger han.
Dog er der stadig nogle advarselslamper, der blinker, når det kommer til medarbejdernes oplevelse af at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv samt mellem arbejdstid og arbejdsmængde. Her ligger scoren på henholdsvis 5,6 og 5,2.
Med andre ord føler mange, at de har alt for travlt, når de er på arbejde, og at de arbejder mere, end hvad godt er i forhold til privatlivet.
- Der er desværre ikke noget, der tyder på, at folk har fået mere luft siden forrige måling. Fra min egen kreds, Midt- og Vestjyllands Politi, ved jeg, at det drejer sig om store sagsmængder i efterforskningen, og i beredskabet er det en hyppig weekendfrekvens og mange ændringer i vagtplanlægningen, fordi der mangler folk, som trækker trivslen i den gale retning. Jeg vil tro, at det er et billede, man kan nikke genkendende til i de fleste kredse, og det er klart et opmærksomhedspunkt, som vi fortsat vil have i Politiforbundet, siger Henrik Skriver Jensen.
Svært at identificere hvor
Hvis man dykker ned i den enkelte politikreds eller afdeling kan der naturligvis være individuelle udfordringer, som træder tydeligt frem i trivselsmålingen eller i kommentarsporet.
Henrik Skriver Jensen har netop gennemgået kommentarsporet for sin egen kreds sammen med politidirektøren.
- Når man læser kommentarerne, kan man da godt lige tænke: Hold da op, står det så slemt til her i kredsen? Men så skal man lige huske sig selv på, at det faktisk er et fåtal, der benytter kommentarfelterne. Om det så skyldes, at resten er godt tilfredse, eller de bare ikke orker at skrive en kommentar, fordi de ikke mener, at det nytter noget, skal jeg ikke kunne sige.
Henrik Skriver Jensen pointerer dog, at kommentarfelterne kan give nyttig viden, man som arbejdsmiljøorganisation kan rykke på. Dog kan det i realiteten være svært at gøre, da kommentarfelterne ikke er tilknyttet de enkelte besvarelser, fordi de ikke må kunne henføres til en bestemt person. Men det kan eksempelvis være svært at undgå i mindre afdelinger, hvor der kun er få ledere.
- Jeg synes, det kalder på en evaluering, for det er en udfordring, at man kun må udlede generel organisatorisk lære af kommentarsporene, fordi det ikke må være personhenførbart, som Rigspolitiet kalder det. Men i nogle tilfælde kan den regel altså ende med at gøre det rigtig svært at handle på en viden – eller bare at videregive ros til en leder, påpeger Henrik Skriver Jensen.
Én hændelse er én for mange
Under emnet ”Særlige psykiske belastninger”, der omhandler chikane, trusler eller vold, mobning på arbejdspladsen, seksuel chikane og voldsomme hændelser, som krævede opfølgning, er billedet også uændret i forhold til forrige trivselsundersøgelse. Langt de fleste ansatte i dansk politi stifter aldrig bekendtskab med disse former for psykiske belastninger.
Henrik Skriver Jensen noterer sig, at det kun er omkring halvdelen af dem, der har været udsat for enten seksuel chikane eller mobning på arbejdspladsen, der svarer ja til, at der er taget hånd om problemet. Han medgiver, at det kan virke voldsomt, men da der heldigvis er tale om meget få hændelser, kan det reelt handle om, at der er én sag, som er håndteret, og én sag der ikke er.
- Men lige præcis i de her kategorier er én hændelse én for mange, og derfor er det noget, vi har utroligt stort fokus på i såvel koncernregi som i tillidsværket, siger Henrik Skriver Jensen.
Usikre tider smitter af på Politiområdet
Som nævnt er der ret små udsving mellem kredsene i forhold til den score, som medarbejderne i dansk politi har afgivet på spørgsmålene i trivselsundersøgelsen.
Indimellem er der dog dyk, der falder i øjnene. Eksempelvis ved spørgsmålet ”Alt i alt er jeg glad for mit arbejde”. Gennemsnittet for hele dansk politi er på 6,1, men på Politiområdet er man nede på 5,6.
Også på spørgsmålet ”Det er tydeligt, hvilke forventninger, der er til mig i mit arbejde” høster Politiområdet en lav score på 5,2 i forhold til gennemsnittet på 5,7.
Balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde er heller ikke optimal i Politiområdet, der har den laveste svarscore på 4,7, mens gennemsnittet for hele dansk politi er på 5,2.
Formand for Rigspolitiforeningen, René Reimann, er ikke overrasket over, at trivslen på Politiområdet er faldet siden trivselsmålingen i 2020. Det seneste år har nemlig været præget af stor usikkerhed for medarbejderne omkring deres jobmæssige fremtid. Rigspolitiet skulle halveres, hvilket var politisk bestemt i flerårsaftalen, og mange opgaver og medarbejdere skulle flyttes ud i kredsene.
- I talende stund er der stadigvæk ikke helt styr på opgavefordelingen, og hvad der skal flyttes ud til kredsene. Det er jo voldsomt frustrerende for den enkelte. Vi har heller ikke haft særlig stor indflydelse på processen i forhold til at pege på, hvor det politifagligt ville gøre mindst ondt at rykke opgaverne væk fra Rigspolitiet. Det har primært været en taløvelse i at finde de påkrævede 125 mand, der skulle ud i kredsene pr. 1. januar i år, siger René Reimann.
Taget i betragtning af, hvad Politiområdet har gennemgået de seneste år siden udmeldingen fra Mette Frederiksen om, at Rigspolitiet skulle halveres, så er trivselsmålingen ikke så slem, som jeg havde troet. Det vidner om, at Rigspolitiet har nogle sejlivede medarbejdere, der holder ud.
Sejlivede medarbejdere
Tilbage står Politiområdet, kraftigt reduceret, men stadig i en limbo omkring mange af opgaveløsningerne.
René Reimann fortæller, at det strammer mere og mere til, og at der er en frygt for, at Politiområdet ikke længere har musklerne til eksempelvis at nedsætte de nødvendige stabe over længere tid, hvis flere større hændelser rammer samtidigt.
- Det er virkeligt bekymrende, fastslår René Reimann.
Faktisk er han forundret over, at trivselsmålingen for Politiområdet ikke er bonet mere negativ ud, end tilfældet er.
- Taget i betragtning af, hvad Politiområdet har gennemgået de seneste år siden udmeldingen fra Mette Frederiksen om, at Rigspolitiet skulle halveres, så er trivselsmålingen ikke så slem, som jeg havde troet. Det vidner om, at Rigspolitiet har nogle sejlivede medarbejdere, der holder ud, siger han.
Foreningsformanden har dog endnu ikke haft mulighed for at læse kommentarsporet i undersøgelsen. Her forventer han at finde nogle ret hårde kritikpunkter.
- Vi må jo ikke offentliggøre dem, da de ikke må være personhenførbare, men jeg vil læse dem grundigt igennem for at se hvilke læringspunkter, der kan bruges fremadrettet i organisationen, siger René Reimann.
• Undersøgelsesresultatet fra trivselsmålingen skal nu behandles i de lokale samarbejdsudvalg (SU) og hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMU). Her besluttes det, om der skal iværksættes handleplaner på nogle områder.
• Processen forankres typisk i HAMU-sporet og kanaliseres videre til kredsenes lokale afdelinger, som får adgang til deres egne resultater. Disse vil typisk blive drøftet på kontaktudvalgsmøder og egentlige afdelingsmøder. Har der været tilfælde af eksempelvis mobning eller seksuel chikane kan det dog kun drøftes i generelle termer, da der er tale om anonyme besvarelser.
- Men jeg kan kun opfordre til, at man får betroet sig til en tillidsrepræsentant eller en anden, man nærer tillid til, hvis man har været udsat for sådanne nogle hændelser, så organisationen kan agere på de konkrete sager og yde den nødvendige støtte og hjælp, siger Henrik Skriver Jensen, personale politisk ansvarlig i Politiforbundet.
