Nyhed

Politi og psykiatri i fællespatruljer var en succes – alligevel parkeres de mange steder

Gennem tre år er fælles udrykningsteams (FUT), bemandet med to politifolk og en psykiatrisk sygeplejerske, rykket ud til hændelser med psykisk ustabile borgere i fire af landets politikredse. Forsøget har haft mange positive effekter, viser evalueringen. Men nu er satspuljemidlerne opbrugt, og politikredse og regioner skal fremadrettet selv finde pengene, hvis fællespatruljerne skal fortsætte. Indtil videre er det kun på Fyn, det prioriteres. Politiforbundet kalder det utroligt trist, hvis et vellykket koncept, der hjælper nogle af samfundets mest sårbare borgere, opgives på grund af økonomi.

FUT ARKIV ØSTJYLLAND

Af Karina Bjørnholdt

Antallet af patienter i både voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien er stigende. Det betyder ikke kun et pres på psykiatriske skadestuer og -afdelinger, men også på politiet. Ifølge Rigspolitiets tal fra 2018 har en beredskabsbetjent på cirka hver anden vagt en opgave, der involverer psykisk ustabile borgere. Det er vel at mærke ofte meget komplekse, tidskrævende og til tider farlige opgaver.

Et pilotprojekt med fælles udrykningsteams, hvor politifolk og en psykiatrisk sygeplejerske rykker ud sammen, har vist sig at være vellykket på langt de fleste parametre og alle – fra de berørte borgere, deres pårørende, psykiatrien, politiet, kommunale samarbejdspartnere med flere – udtaler sig i positive vendinger om de såkaldte FUT-patruljer.

Alligevel er det kun på Fyn, at konceptet lever videre, efter at satspuljemidlerne, der finansierede forsøget, nu er opbrugt (læs artikel i linket til højre). Håbet er dog, blandt andre hos Politiforbundet, at de politiske partier på Christiansborg vil finde midler til en central finansiering, så de tværfaglige patruljer kan fortsætte – eller sættes i værk – hvor det er relevant.

- Den burde være lige til det politiske højreben. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen først på året kom med et udspil til en mere sammenhængende psykiatriindsats på tværs af sektorer. Det giver simpelthen ikke mening, hvis man opgiver den her indsats på grund af økonomi, siger Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet.

Kort om pilotprojektet

• Pilotprojektet med Fælles Udrykningsteams (FUT) har kørt i perioden august 2019 til og med juni 2021. (I to kredse er der kørt frem til årsskiftet).

• Det har været finansieret af satspuljemidler. I alt 37,9 millioner kroner fordelt over de tre år.

• Formålet med projektet var et ønske om at styrke samarbejdet mellem politi og sundhedssektoren.

• De medvirkende i pilotprojektet har været: Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland.

• De fælles udrykningsteams har bestået af to politifolk og en psykiatrisk sygeplejerske, der sammen har kørt ud til opgaver, som involverede personer med psykiske lidelser.

Kilde: Evalueringsrapport af Fælles Udrykningsteams

Til gavn for alle

Pilotprojektet med fælles udrykningsteams blev skudt i gang i 2019, fordi man fra politisk side netop mente, at der var behov for at tænke ud af boksen – på tværs af fagligheder og sektorer – for at finde mere helhedsorienterede løsninger på området. Forsøget har kørt i Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og de medvirkende regioner var Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland.

Pilotprojektet sluttede i sommeren 2021. Evalueringsrapporten er dog først blevet fremlagt for aftalepartierne  på Christiansborg og offentliggjort i slutningen af marts i år.

Hovedkonklusionen er klar: Den tværfaglige indsats er til stor gavn over for såvel borgerne, psykiatri, politi og andre samarbejdspartnere. Eller som der står skrevet i evalueringen:

”Betjente og sygeplejersker i de fælles udrykningsteams supplerer hinanden betydeligt, idet sygeplejersken har mulighed for at tænke i behandling og hjælp til borgeren, mens betjentene sikrer, at borgeren ikke er til fare for sig selv eller andre. Tilsammen gør tilstedeværelsen af de to fagligheder i mødet med borgeren, at der tænkes i mere helhedsorienterede løsninger på tværs af myndigheder.”

Der er ikke nogen tvivl om, at det er mere skånsomt, og at det er mere menneskeligt at have en sygeplejerske med, der er vant til at arbejde med de her mennesker […]. De har nogle helt andre kompetencer og værktøjer.
Sagt af FUT-betjent i evalueringsrapport

Mindre magt og aflastning af beredskabet

Der uddybes i rapporten: ”De fælles udrykningsteams muliggør mindre komplekse tvangsindlæggelsesforløb med mindre anvendelse af magt og tvangsindgreb i det efterfølgende indlæggelsesforløb.”

Det fremgår også af evalueringen, at pilotkredsenes beredskaber klart mærker, at de bliver aflastet af FUT-patruljerne i deres i forvejen travle hverdag, og på de psykiatriske skadestuer oplever man en langt bedre overlevering af borgerne, når der er en psykiatrisk sygeplejerske med, der ”taler sproget”. Borgerne er desuden mere rolige, når de ankommer, og dermed også mere behandlingsparate.

Eller som en sundhedsmedarbejder i psykiatrien udtrykker det i evalueringsrapporten:

”... der er heller ikke nær så mange, der kommer med bælte. Med en almindelig patrulje, så ser jeg dem ofte komme i transportbælte, hvor med FUT så er der ikke noget. Jeg har nogle gange studset over, gud kommer han ikke i bælte, det plejer han da, og så er det, fordi han er kommet med FUT.”

Ro og tid er afgørende

De fælles udrykningsteams har været forskelligt opbygget i pilotkredsene ud fra lokale hensyn og praksisser. I Midt- og Vestjyllands politikreds har FUT-patruljerne eksempelvis primært taget sig af forebyggende opgaver, bekymringssamtaler og opfølgninger på tidligere anmeldelser, hændelser og sager. På grund af de store geografiske afstande i politikredsen gav det ikke mening at være en ”udrykningspatrulje”, da FUT ikke nødvendigvis ville kunne være først fremme til en akut opgave med en psykisk ustabil borger.

I Østjyllands Politi har FUT derimod oftest løst opgaver med tvangsindlæggelser, men har også taget sig af bekymringshenvendelser og opfølgning på hændelser og sager.

Trods forskellighederne er et fælles kendetegn på, at FUT har været et positivt tiltag over for psykisk ustabile borgere, at der har været den fornødne tid til opgaven. I evalueringen pointerer flere af de adspurgte faggrupper, at den ekstra tid har haft afgørende betydning for opgaveløsningen. En investering, der giver mulighed for mere langsigtede løsninger for borgeren, ligesom den fornødne tid er et konfliktnedtrappende værktøj, når der ikke skal skyndes på borgeren. Ro og tid er altså helt centrale elementer for en god opgaveløsning, påpeges det.

Flere steder har FUT-patruljerne ikke været underlagt responstider, og en FUT-patrulje bruger i gennemsnit mellem 3,24 timer og 4,33 timer pr. sag, mens en beredskabspatrulje til sammenligning bruger i gennemsnit 1,22 timer på en sag med ”psykisk uligevægtig”, ifølge evalueringen.

Det er jo en kollega, jeg kender. Så det er nemmere at kommunikere med hinanden, fordi vi kender hinanden, og min kollega kender afdelingen og rutinerne [...]. Man stoler på sin kollegas vurdering, så det gør jo meget for kommunikationen om den overgang, der er fra politiet til vores varetægt.
Sagt af sundhedsmedarbejder i evalueringsrapport

Hjælper folk, inden det går galt

Evalueringen viser også, at FUT gennem sit opsøgende arbejde når ud til borgere, der ellers ikke ville have fået hjælp. Det kan være borgere, der endnu ikke er farlige for dem selv eller andre, men som har vrangforestillinger, er selvmordstruede eller barrikaderer sig i hjemmet. FUT får kontakten typisk gennem naboer eller pårørende, der er bekymrede. Der er tale om borgere, der ellers ofte tabes af systemet, da de befinder sig i en gråzone.

”FUT-personalets opfattelse er, at de i flere tilfælde afværger personfarlig kriminalitet, og at de også kan være med til at forebygge udadreagerende og farlig adfærd.”, lyder det i evalueringen, hvor også beredskabsfolk, sundhedsmedarbejdere i psykiatrien og samarbejdspartnere udtrykker, at FUT kan mindske mængden af gengangere, fordi FUT har tiden til at køre ud og tage hånd om dem, inden de bliver rigtig dårlige.

En udryknings- og en forebyggelsesmodel

Der anbefales to modeller i evalueringsrapporten, som der bør køres videre med i politikredsene alt efter sociografiske, demografiske og organisatoriske forhold. Modellerne kan dog tilpasses efter behov.

Den ene er en udrykningsmodel, hvor det fælles udrykningsteam primært vil håndtere de daglige hændelser og sager, der kommer til politiets vagtcentral, og patruljerne disponeres derfor delvist af vagtcentralen. Det vil typisk dreje sig om tvangsindlæggelser, akutte hændelser og øvrige opgaver, der relaterer sig til det fælles udryknings-
teams kompetencer.

Den anden model er en forebyggelsesmodel, hvor fokus primært er på håndtering af psykisk ustabile borgere i gråzonen og borgere med højt recidiv hos politi, kommuner og psykiatri. I forebyggelsesmodellen er det særligt opfølgningsopgaver, der løses.

Evalueringen peger desuden på, at der er et stort behov for fremadrettet at få en juridisk afklaring i forhold til journalføring og deling af informationer mellem politi og sundhedspersonale. Det har der manglet under hele pilotprojektet, trods henvendelser til Justitsministeriet, hvilket blandt andet har betydet, at FUT ikke har haft mulighed for at foretage relevante, sundhedsfaglige opslag inden mødet med borgeren.

Tværfaglighed kørt i garagen

Det er dog kun en enkelt politikreds og region, der er fortsat med at køre fællespatruljer i dets oprindelige form, efter pilotprojektet er stoppet. Der er tale om Fyns Politi i samarbejde med Region Syddanmark (se artikel på side 18). Så vidt vides står heller ingen på spring for at påbegynde konceptet, hvis politikredsen ikke har været en del af prøveperioden.

Efter at satspuljemidlerne er ophørt, er det nemlig politi og regioner, som selv skal prioritere – og altså finansiere – de fælles udrykningsteams.

Foreningsformand i Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Skriver Jensen, fortæller, at man i hans kreds har nedlagt FUT i sin oprindelige form.

- Konceptet indeholdt mange gode aspekter, men havde svære vilkår, blandt andet som følge af de store afstande i politikredsen. Vi afventer evalueringen blandt aftalepartierne, herunder finansiering, men der kigges i øjeblikket på alternative muligheder lokalt, siger han.

I Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er FUT kørt i garagen, men kredsen har ansat en sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien, som skal medvirke til at kvalificere politiets håndtering af psykisk ustabile borgere, oplyser foreningsformand Anders Koefoed.

Når man kommer som beredskab, kommer man for at løse en opgave. Når man kommer med FUT, kommer man med en anden agenda og i et andet ærinde. Og det er jo at hjælpe borgeren. Og det er ikke, fordi man ikke vil det i beredskabet, men man har måske bare ikke kompetencerne eller viden om mulighederne.
Sagt af FUT-betjent i evalueringsrapport

Håber på centrale midler

I Østjyllands Politi kører FUT-patruljerne stadig ud, men ikke i den oprindelige form, da Region Midtjylland valgte at udtræde af projektet fra årsskiftet på grund af manglende økonomi, fortæller formand for Østjyllands Politiforening, Anita Frank.

- Det har vi i Østjylland været rigtig kede af, da FUT virkelig har vist sin berettigelse. Men heldigvis har vores ledelse til stor ros valgt at køre videre med en politibemandet FUT-patrulje. Det betyder, at vi i praksis fortsat vil have tre dage om ugen, hvor FUT kan aflaste beredskabet i forhold til tvangsindlæggelser, kan tage imod bekymringssamtaler med videre – men dog uden en psykiatrisk sygeplejerske i bilen, forklarer Anita Frank.

Hun fortæller, at de østjyske politifolk, der har været en del af FUT-projektet, er blevet rigtig dygtige og kompetente på området, og at det også er et stort ønske fra dem, at de kan få en psykiatrisk sygeplejerske med på holdet igen, fordi de supplerer hinandens fagligheder utroligt godt.

Anita Frank kan desuden konstatere, at kredsens tilfælde af arbejdsskader, der er relateret til opgaver med psykisk ustabile borgere, har været faldende i den periode, som det fælles udrykningsteam har kørt i det østjyske.

- Det er godt, at FUT ikke er lukket helt ned, fordi indsatsen betyder meget for vores udsatte borgere, politiet og psykiatrien. Håbet er selvfølgelig, at evalueringen vil føre til, at der i fremtiden afsættes midler til denne vigtige, tværfaglige indsats fra centralt hold – om ikke andet i de store byer. Det vil komme alle parter til gode, mener Anita Frank.

Den burde være lige til det politiske højreben. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen først på året kom med et udspil til en mere sammenhængende psykiatriindsats på tværs af sektorer. Det giver simpelthen ikke mening, hvis man opgiver den her indsats på grund af økonomi.
 
Heino Kegel, forbundsformand

Politiforbundet: Lokal økonomi må ikke være bremsen

I Politiforbundet er forbundsformand Heino Kegel enormt trist over, at et succesfuldt tiltag, der hjælper nogle af samfundets allermest sårbare borgere på en mere skånsom og fagprofessionel måde, og som er med til at aflaste psykiatri og politi, nu ser ud til at falde mere eller mindre til jorden. Heino Kegel efterlyser, at der afsættes midler fra centralt hold:

- Det bør ikke være et spørgsmål om økonomiske prioriteringer i politikredse eller regioner, der afgør, om konceptet videreføres eller ej. Samfundet har et stigende problem med psykisk ustabile personer, der er til fare for dem selv eller andre, som vi bliver nødt til at blive bedre til at håndtere og forebygge. Politiforbundet har derfor tidligere gjort justitsminister Nick Hækkerup opmærksom på, at de fælles udrykningsteams er et koncept, der er for vellykket til, at det får lov at løbe ud i sandet. Det ville være helt forkert, og jeg håber, at FUT-patruljerne vil blive prioriteret fra politisk side, siger Heino Kegel.

Passer ind i regeringens ønsker

Han tilføjer, at der skal nogle juridiske justeringer til, førend konceptet kan fungere optimalt, og at FUT ikke er lige relevant i alle kredse, så derfor skal det ikke presses ned over kredsene. Eksempelvis har man i Københavns Politi et samarbejde med Københavns Kommune, der driver en såkaldt sociolance, som kan sendes ud til borgere med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger.

- Men i de kredse, hvor det er relevant, er jeg overbevist om, at de fælles udrykningsteams i sidste ende kan spare samfundet for penge, fordi der bliver taget bedre og tidligere hånd om borgere med sindslidelser, siger Heino Kegel.

Et synspunkt, der underbygges af evalueringen, hvori det hedder, at ”Fordelene ved de fælles udrykningsteams må anses at være mange og bør afvejes i forhold til den lønomkostning, der er ved at stille en FUT-patrulje til rådighed i politikredsene.”

Heino Kegel tilføjer, at de fælles udrykningsteams i øvrigt passer perfekt ind i regeringens ønske om at styrke indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser gennem en 10-årsplan. I et fagligt oplæg fra Sundhedsministeriet, der blev offentliggjort først på året, anbefales der netop en langsigtet indsats på tværs af sektorer.

- Det burde altså være lige til det politiske højreben at sikre centrale midler til, at FUT-patruljerne kan fortsætte eller påbegyndes i de kredse, hvor det er relevant, mener Heino Kegel.

Hovedresultaterne fra pilotprojektet

• Mere helhedsorienterede løsninger for borgeren, fordi de to fagligheder, politifolk og sygeplejersker, supplerer hinanden godt.

• Tid og ro til opgaven, som minimerer risikoen for konflikter på stedet og ved en eventuel indlæggelse, fordi der kan skabes dialog og opbygges tillid på borgerens præmisser.

• Mindre behov for magtanvendelse. Udrykningsteamsene gør sjældent brug af håndjern eller transportbælte.

• Borgeren får den rette hjælp tidligere, fordi den sundhedsfaglige vurdering af borgerens situation sker på stedet, og fordi sygeplejersken ”taler sproget” i kontakten med samarbejdspartnerne.

• Borgerne er mere behandlingsklare som følge af en rolig overlevering fra de fælles udrykningsteams.

• Styrket samarbejde på tværs af politi, psykiatri og kommunale indsatser, fordi der opnås en større forståelse for hinandens fagligheder og kompetencer.

Kilde: Evalueringsrapport af Fælles Udrykningsteams