Uddannelse
Ny efter- og videreuddannelse: Politifolk skal have mere viden for at forebygge bedre i svære sager
Efterforskere og civile nøglepersoner skal uddannes til bedre at håndtere komplekse sager med vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. Efterforskerne skal klædes på med mere viden på området, men det handler også om at arbejde sammen på tværs i specialiserede teams og om i højere grad at forebygge, fortæller specialkonsulent Tine Søberg, som har været med til at sammensætte uddannelsen og komme med anbefalinger til, hvor man kan forbedre politifagligheden på området.
Af Stine Svarre Gaardhøj
- Det er essentielt at kende til reaktioner hos ofre for vold i nære relationer eller for voldtægt. Hvis politifolk mangler viden, så tolker de måske forkert, når offeret trækker sig eller trækker sin anmeldelse tilbage. Ofre for psykisk vold har utrolig svært ved selv at forklare, hvad det er, de er udsat for derhjemme. Derfor kan det også være vanskeligt at få spurgt ind til de rigtige ting.
- Når forurettede trækker sig og kommer med en forklaring om, at det ikke er så slemt alligevel, så kan det være ”nemt” for politiet at afslutte sagen. Men det er lige præcis her, det kan være godt at få løftet vidensniveauet, så politiet spørger ind til ofrets reaktioner, og man kan gøre en ekstra indsats for enten at beholde forurettede i anmeldelsen eller få dem guidet videre til de rigtige hjælpeforanstaltninger, som ikke ligger i politiets regi, fortæller Tine Søberg.
Specialkonsulent ved Nordsjællands Politi, cand.mag. i psykologi og sociologi, underviser som ekstern lektor i retspsykologi på Københavns Universitet. Har blandt andet arbejdet i Det Kriminalpræventive Råd, undervist på Politiskolen og har haft et medansvar i forhold til at få indarbejdet kriminalitetsforebyggelse, da det var en bacheloruddannelse. Blev tilknyttet Politiskolens efter- og videreuddannelse i 2016. Har været i National Forebyggelsescenter under Rigspolitiet fra 2018 til 2021.
Hun har netop afsluttet den første af fire studiesamlinger som underviser på den nye efter- og videreuddannelse, som skal klæde efterforskere og civile nøglepersoner bedre på, når de arbejder med personfarlige sager. Fagbladet DANSK POLITI møder Tine på hendes kontor på politistationen i Hillerød, hvor hun er ansat som specialkonsulent i Nordsjællands Politi.
Med en baggrund i Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet kom Tine netop med anbefalinger til indholdet i flerårsaftalen, som handler om, at politiets arbejde skal styrkes i form af mere viden om de forurettedes reaktioner, og om hvordan politiet bedre kan forebygge samt samarbejde på tværs med andre organisationer. Men har politiet ikke været gode nok indtil nu? Og hvorfor er det overhovedet nødvendigt med denne nye uddannelse?
Vi kan altid blive bedre
Ifølge Tine Søberg har der gennem en årrække været et stort pres på politiet om at blive bedre til at håndtere ofre for komplekse og personfarlige sager såsom voldtægtsofre, ofre for vold i nære relationer, stalking og æresrelaterede sager. Dels et pres fra offerberetninger, der dukker op i medierne, og dels et pres fra NGO’er, der beskæftiger sig med ofre for vold. Deres fortællinger er blevet bakket op af en tilfredshedsundersøgelse, lavet i 2020 af Rigspolitiet, som viste, at der var plads til forbedringer.
Der skal uddannes 125 politifolk på nationalt plan i løbet af den tid, flerårsaftalen løber. Politikredsene har derudover valgt at uddanne civile nøglepersoner, som har forskellig baggrund.
Uddannelsesforløbet er fordelt på fire studiesamlinger à tre dage og med en eksamen til sidst. Det er en uddannelse på specialistniveau.
- Tilfredshedsundersøgelsen dokumenterede meget tydeligt og med stort datagrundlag, at vi i dansk politi ikke er dygtige nok til at håndtere de forurettede i sager om grov sædelighed og grov vold. I grov sædelighed var det 47 procent af ofrene, der ikke var tilfredse med politiets håndtering, fortæller Tine Søberg om baggrunden for den nye uddannelse.
Hun fortsætter:
- Københavns Universitet lavede også en rapport i 2020 om forurettedes vej gennem retssystemet, og den peger også på en række udfordringer, hvor man kan konkludere, at der er nogle ting, vi godt kan gøre bedre. Men jeg mener også, det er en vigtig pointe at få frem, at de her sagskategorier er meget komplekse og svære for politiet på mange parametre, og derfor skal politifolk også klædes ordentlig på. Derfor er den her nye uddannelse også et godt og vigtigt skridt, lyder det fra Søberg.
Komplekse sager skaber nye samarbejder
Sagerne betegner Tine Søberg som meget komplekse, blandt andet fordi mange ofre trækker sig hurtigt igen. Det kaldes ”victim drop out”, hvor anmelderen trækker sin anmeldelse tilbage eller stopper med at hjælpe politiet.
- Der er også mange forurettede, som først laver en anmeldelse lang tid efter hændelsen. Derudover er der store mørketal – altså sager som aldrig bliver anmeldt. Det øger også kompleksiteten, når der er relationer mellem parterne. Der er en overrepræsentation af sårbare forurettede, som har krise- og traumereaktioner, og her er det vigtigt, at politiet ved, hvordan det skal forstås og håndteres. Mange forurettede ønsker mere en form for beskyttelse end at straffe den voldelige partner, når de kontakter myndighederne, og det har vi måske ikke været så gode til i politiet. Vi har et mindset i politiet, der går på, at vi skal opklare og straffe nogle, siger Tine Søberg og fortsætter:
Al forskning viser, at hvis man ikke kontinuerligt træner og opkvalificerer sine afhøringskompetencer, så har vi som mennesker meget let ved at falde tilbage til den måde, vi i øvrigt kommunikerer på.
- I de her tilfælde skal politiet være langt bedre til at samarbejde på tværs med andre myndigheder og NGO’er, som har tilbud til både ofre og krænkere. Det har vi ikke haft stor tradition for i forhold til de her sagskategorier, men det skal man til at gøre nu. I sidste ende handler det eksempelvis også om at forebygge partnerdrab, lyder det fra Tine.
Der er også kommet ny lovgivning og nye paragraffer, som politifolkene skal sætte sig ind i. Tine Søberg nævner den kommende stalking
paragraf, en ny psykisk-vold-paragraf og en forholdsvis ny voldtægtsparagraf.
- Der er ny lovgivning, som indikerer, at man som samfund er på vej et andet sted, end man har været tidligere, siger hun.
Det er specialiserede teams i politikredsene, der hovedsagelig skal understøtte arbejdet med området, og de skal samtidig sørge for at formidle deres viden videre til de øvrige medarbejdere, der er involveret i sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede kriminalitet.
Der skal være mere forebyggelse
På spørgsmålet om, hvad der er det nye i måden at tilgå og håndtere de komplekse personfarlige sager på, er svaret fra eksperten meget klart: Forebyggelse.
- I dag møder politifolk allerede de forurettede, håndterer dem, afhører og efterforsker. Men der skal komme mere fokus på forebyggelsen end tidligere. Vi skal blive bedre til at identificere sagerne tidligere i vores egne systemer, når vi har fået mere viden og et stærkere fundament at stå på, fortæller Tine.
Politifolk skal tilegne sig aktuel viden og kompetencer om kompleksiteten i sagstyperne, de forurettedes traumereaktioner og udsathed samt gerningspersonernes motiver og adfærdsmønstre, så politiet får flere specialiserede efterforskere og forebyggelses-medarbejdere.
Specialiserede teams i hver politikreds
Der oprettes i hver politikreds et tværfagligt team bestående af medarbejdere fra eksempelvis beredskabet, efterforskningen, forebyggelsen, efterretnings- og analyseenheden samt anklagemyndigheden.
Alle specialiserede teams tilføres skærmede ressourcer til dedikerede og specialuddannede nøglepersoner, svarende til 24 civile årsværk på landsplan. Desuden styrkes de specialiserede teams med 12 politiårsværk i 2023.
Helt konkret er det nye, at man i højere grad skal kunne identificere mønstre i sagerne i stedet for at se på en sag som en enkeltstående hændelse. Det sker også i dag, men ikke i så høj grad, som man kunne ønske sig, mener Tine Søberg. Politifolk kan eksempelvis blive bedre til at henvise forurettede til organisationer som RED, Lev Uden Vold eller til krisecentre. Det er en måde at hjælpe det forebyggende arbejde i gang på, mener Tine.
Opkvalificering og mere feedback
En af grundtankerne med den ny uddannelse er, at politiet kan håndtere deres arbejde bedre og mere professionelt, hvis man har et stærkere fagligt fundament. Tine Søberg peger blandt andet på, at afhøringskompetencer er et område, som kræver mere opkvalificering, og at man med fordel kan give mere feedback til hinanden for at blive bedre.
- Al forskning viser, at hvis man ikke kontinuerligt træner og opkvalificerer sine afhøringskompetencer, så har vi som mennesker meget let ved at falde tilbage til den måde, vi i øvrigt kommunikerer på. Det kan for eksempel være lukkede spørgsmål. Derfor vil det give et stort løft, hvis vi får tilskyndet til en større feedbackkultur i politiet, siger Tine Søberg.
Respekt for hinandens fagligheder
På spørgsmålet om, hvornår den ny efteruddannelse og nye måder at arbejde på er en succes, mener Tine Søberg, at det afhænger meget af, at det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper ude lokalt kommer til at fungere. Politiet som organisation skal opdage værdien af det tværfaglige samarbejde, hvor nye civile nøglepersoner skal have lov til at blive en del af politiarbejdet.
- Der skal skabes en forståelse af, at der kommer nogen med én faglighed, og så har vi en masse politifolk, som har en anden faglighed, som også er meget dygtige, og at vi har en fælles opgave, som vi byder ind på med hver vores faglighed. Så kan vi lave et rigtig godt stykke arbejde, siger specialkonsulenten.
Det kræver også, ifølge Tine Søberg, at der kommer kommunikation ud om arbejdet.
- Det kan måske for nogen være svært at gennemskue, hvad de civile skal bruges til. Så organisationen skal se kvaliteten i at arbejde tværfagligt – det er et af succeskriterierne, men det kræver også et kommunikationsarbejde. Både fra ledelsen, faglige koordinatorer og nøglepersonerne selv. Det skal understøttes af organisationen, afslutter hun.
I flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden står der blandt andet, at der skal ske en styrket indsats over for ofre for vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser, herunder blandt andet forbrydelser relateret til negativ social kontrol samt hatecrimes.
Det er blandt andet ønsket, at politiet og anklagemyndigheden skal møde ofrene med forståelse for de traumereaktioner, som overgrebene medfører. De forurettede skal beskyttes og have den rigtige hjælp, når de rækker ud til myndighederne, og de skal opleve et retssamfund, der giver dem tryghed og genoprejsning. Samtidig skal politiet bruge den viden og erfaring, politiet har og indsamler, til at blive bedre til det forebyggende arbejde.
Der skal udarbejdes et fagligt katalog til politiet, som praksisnært beskriver og forklarer, hvad det vil sige at arbejde traumeinformeret, blandt andet i forhold til den nyeste viden om afhøringsmetoder.