Nordiske politistyrker: Samme udfordringer - men også væsentlige forskelle
Der er forskel i geografi, løn, kønssammensætning, uddannelsesniveau og akademisk tilgang. Ellers ligner de nordiske politikorps hinanden, og udfordringerne er stort set de samme: Manglende ressourcer, den voksende cybercrime og problemer med at rekruttere. I Danmark er gennemsnitsalderen for politifolk i øvrigt faldet markant siden 2012 til knap 41 år, og det procentvise antal kvindelige politifolk næsten fordoblet i samme periode.
Af Nicolai Scharling
For 10 år siden lavede de nordiske politiblade en sammenligning af de forskellige landes politistyrker i tal. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse. Sammenligningen er baseret på oplysninger og tal indhentet for de enkelte landes politifagblade og indsamlet og analyseret af journalist Emma Enestrøm fra svenske Polistidningen. Bidragsydere er redaktør Erik Inderhaug fra Politiforum i Norge, redaktør Sari Haukki fra det finske politiblad, medarbejdere i det islandske politiforbund, Nicolai Scharling, chefredaktør for DANSK POLITI, og Emma Enestrøm fra Polistidningen.
Foto: Fra DANSK POLITI 2012, gennemsnitsalderen er siden faldet til under 41 år, og det procentvise antal af kvinder i politistyrken næsten fordoblet.
Vokseværk Indbyggertallene er steget, og politistyrkerne er vokset. Det er overordnet set den mest gennemgående forandring, siden de nordiske politiblade i 2012 lavede en sammenligning af de forskellige landes politikorps og organisation i tal.
Der er mange ligheder, men også en række forskelligheder. Mest tydeligt er forskellen på antallet af mænd og kvinder i de forskellige landes politistyrker, hvor Danmark, Island og Finland har cirka en femtedel kvindelige politifolk mod Sverige og Norge, hvor mere end hver tredje politiuddannede er kvinde.
Når det kommer til rekruttering af kvindelige politiledere, er Danmark dog endnu mere bagud med mellem 7-8 procent mod 30 procent i Sverige og 25 procent i Norge. Det skal dog påpeges, at det procentvise antal kvinder blandt danske politifolk faktisk er fordoblet i perioden.
Vi tæller eleverne med En sammenligning kan være svær og skal tages med et gran salt. Eksempelvis er Danmark så vidt vides det eneste af landene, som medregner alle politistuderende i styrketallet. Det vil sige, at den danske politistyrke på 11.450 politifolk indeholder mange, som i virkeligheden sidder på skolebænken.
De svenske og norske opgørelser tæller derimod kun færdiguddannede politifolk og er tilmed fraregnet politifolk på orlov. Modsat det danske tal. Sammenligningen er derfor tilstræbt, men alligevel baseret på forskelle.
Lønforskelle Det samme gælder sammenligning af lønniveau, hvor der er omregnet til danske kroner, men ikke taget højde for forskellige skattegrundlag, reel købekraft, samt at forskellige tillæg gør det svært præcist at udregne lønninger. I hvilket omfang, de øvrige landes politilønninger er opgivet uden tillæg og med forbehold for individuelle og geografiske tillægsforskelle, er ukendt. Tallene for lønniveauet i de øvrige lande kan være noget højere.
Det er altså et overordnet og anslået tal i sammenligningen, som mere er et fingerpeg med mange forbehold end en facitliste. Derfor er der også angivet tre gennemsnitslønniveauer for danske politi, nemlig de tre største grupper, og det er cirkatal.
Umiddelbart ser det ud til, at danske politifolk er de marginalt bedst lønnede. Men tilføjer man skatter, afgifter og den reelle købekraft i udregningen, vil fordelingen nok være anderledes. Aldersfordelingen har meget at sige for lønniveauet i alle landene. I Danmark er gennemsnitsalderen faldet en del de senere år og er nu næsten 41 år.
Danmark er gået en anden vej Påfaldende er det også, at Danmark og Sverige siden sidst har forkortet politiuddannelsen. Danmark har ligefrem haft en akademisk bacheloruddannelse i en kortere periode, men afskaffet den igen, og har nu , med udtagelse af Island, den korteste politiuddannelse. Norsk politi har bacheloruddannelse, svenskerne kæmper for at få det, og Finland har fået det. Derfor har dansk politi ikke som sådan egen politiforskning.
I forhold til brug af forskning, uddannelse, viden og mulighed for merit kan man sige, at Danmark er gået baglæns, mens de øvrige lande er gået fremad siden sidst. Det er i hvert fald sådan, reaktionen er fra de øvrige nordiske lande om den danske udvikling.
Reformer i Norge og Sverige Siden sidst har både Sverige og Norge haft to politireformer. Begge steder med en del kaos til følge, og i Sverige ligefrem en række år siden gennemførslen i 2015, hvor der decideret er blevet talt om politikrise.
I Norge lavede politiet en såkaldt ”nærhedsreform”, hvor man skar antallet af politidistrikter ned og centraliserede. Lige siden har kritikken blandt norske politifolk især gået på, at nærheden til borgerne er gået fløjten.
Cybercrime og timemangel Når man kigger på udfordringerne, er de stort set ens i alle lande. Det handler primært om ressource- og timemangel samt den voksende udfordring med cybercrime. Desuden har flere lande udfordringer med at rekruttere politifolk.
Særligt slemt ser det ud i Sverige, hvor politiet i flere år har haft svært ved at fylde uddannelsespladserne og har oplevet, at mange politifolk er søgt væk i utide.