Nordiske politistyrker: Samme udfordringer - men også væsentlige forskelle
Der er forskel i geografi, løn, kønssammensætning, uddannelsesniveau og akademisk tilgang. Ellers ligner de nordiske politikorps hinanden, og udfordringerne er stort set de samme: Manglende ressourcer, den voksende cybercrime og problemer med at rekruttere. I Danmark er gennemsnitsalderen for politifolk i øvrigt faldet markant siden 2012 til knap 41 år, og det procentvise antal kvindelige politifolk næsten fordoblet i samme periode.
Af Nicolai Scharling
For 10 år siden lavede de nordiske politiblade en sammenligning af de forskellige landes politistyrker i tal. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse. Sammenligningen er baseret på oplysninger og tal indhentet for de enkelte landes politifagblade og indsamlet og analyseret af journalist Emma Enestrøm fra svenske Polistidningen. Bidragsydere er redaktør Erik Inderhaug fra Politiforum i Norge, redaktør Sari Haukki fra det finske politiblad, medarbejdere i det islandske politiforbund, Nicolai Scharling, chefredaktør for DANSK POLITI, og Emma Enestrøm fra Polistidningen.
Foto: Fra DANSK POLITI 2012, gennemsnitsalderen er siden faldet til under 41 år, og det procentvise antal af kvinder i politistyrken næsten fordoblet.
Vokseværk
Indbyggertallene er steget, og politistyrkerne er vokset. Det er overordnet set den mest gennemgående forandring, siden de nordiske politiblade i 2012 lavede en sammenligning af de forskellige landes politikorps og organisation i tal.
Der er mange ligheder, men også en række forskelligheder. Mest tydeligt er forskellen på antallet af mænd og kvinder i de forskellige landes politistyrker, hvor Danmark, Island og Finland har cirka en femtedel kvindelige politifolk mod Sverige og Norge, hvor mere end hver tredje politiuddannede er kvinde.
Når det kommer til rekruttering af kvindelige politiledere, er Danmark dog endnu mere bagud med mellem 7-8 procent mod 30 procent i Sverige og 25 procent i Norge.
Det skal dog påpeges, at det procentvise antal kvinder blandt danske politifolk faktisk er fordoblet i perioden.
Vi tæller eleverne med
En sammenligning kan være svær og skal tages med et gran salt. Eksempelvis er Danmark så vidt vides det eneste af landene, som medregner alle politistuderende i styrketallet. Det vil sige, at den danske politistyrke på 11.450 politifolk indeholder mange, som i virkeligheden sidder på skolebænken.
De svenske og norske opgørelser tæller derimod kun færdiguddannede politifolk og er tilmed fraregnet politifolk på orlov. Modsat det danske tal. Sammenligningen er derfor tilstræbt, men alligevel baseret på forskelle.
Antal politifolk:
Sverige: 22.060 (civile 12.930)
Finland: 7.500 (civile 2.580)
Norge: 11.570 (civile 6.720) (årsværk pr. 31. August 2022)
Island: 760 (heraf er 85 kortuddannede for at løse akut politimangel) (civile 280)
Danmark: 11.450
(inklusive 150 politifolk på Grønland og Færøerne, samt alle politistuderende) (civile 6.300)
Polititæthed: Antal indbyggere pr. politiuddannet:
Sverige: 477
Finland: 740
Norge: 470
Island: 486
Danmark: ca. 560
(fraregnet politistuderende)
Danmark alt inklusivt: ca. 515
- Sverige: 10.512.800
- Finland: 5.550.000
- Norge: 5.455.600
- Island: 368.800
- Danmark: 5.857.000
Lønforskelle
Det samme gælder sammenligning af lønniveau, hvor der er omregnet til danske kroner, men ikke taget højde for forskellige skattegrundlag, reel købekraft, samt at forskellige tillæg gør det svært præcist at udregne lønninger. I hvilket omfang, de øvrige landes politilønninger er opgivet uden tillæg og med forbehold for individuelle og geografiske tillægsforskelle, er ukendt. Tallene for lønniveauet i de øvrige lande kan være noget højere.
Det er altså et overordnet og anslået tal i sammenligningen, som mere er et fingerpeg med mange forbehold end en facitliste. Derfor er der også angivet tre gennemsnitslønniveauer for danske politi, nemlig de tre største grupper, og det er cirkatal.
Umiddelbart ser det ud til, at danske politifolk er de marginalt bedst lønnede. Men tilføjer man skatter, afgifter og den reelle købekraft i udregningen, vil fordelingen nok være anderledes. Aldersfordelingen har meget at sige for lønniveauet i alle landene. I Danmark er gennemsnitsalderen faldet en del de senere år og er nu næsten 41 år.
Danmark er gået en anden vej
Påfaldende er det også, at Danmark og Sverige siden sidst har forkortet politiuddannelsen. Danmark har ligefrem haft en akademisk bacheloruddannelse i en kortere periode, men afskaffet den igen, og har nu , med udtagelse af Island, den korteste politiuddannelse. Norsk politi har bacheloruddannelse, svenskerne kæmper for at få det, og Finland har fået det. Derfor har dansk politi ikke som sådan egen politiforskning.
Politifolk: Fordeling af mænd/kvinder:
Sverige: 66 % mænd /34 % kvinder
Finland: 78,7 % mænd /21,3 % kvinder (september 2022)
Norge: 65 % mænd /35 % kvinder
Island: 79 % mænd /21 % kvinder
Danmark: 80 % mænd /20 % kvinder
Politiledere: Fordeling mænd/kvinder:
Sverige: 70 % mænd /30 % kvinder
Finland: 84,1 % mænd /15,9 % kvinder
Norge: 75 % mænd /25 % kvinder
Island: Ikke oplyst
Danmark: 92,9 % mænd /7,1 % kvinder (forår 2022)
Politiuddannelse: Varighed:
Sverige: 2,5 år
Finland: 3 år
Norge: 3 år
Island: 2 år
Danmark: 2 år og 4 måneder
Antal uger med praktik under uddannelsen:
Sverige: 6 måneder
Finland: 12 måneder
Norge: 12 måneder
Island: 6 måneder
Danmark: 11 måneder
Er politiuddannelsen en akademisk eksamen?
Sverige: NEJ, men det er muligt at omregne eksamen, så den kan bruges på andre uddannelser.
Finland: JA, en bachelor.
Norge: JA, en bachelor.
Island: JA, politiuddannelsen giver mulighed for akademisk eksamen ved et års ekstra frivillige studier.
Danmark: NEJ, politiuddannelsen var kortvarigt en bacheloruddannelse, men blev for seks-syv år siden lavet om til en kortere uddannelse uden merit.
I forhold til brug af forskning, uddannelse, viden og mulighed for merit kan man sige, at Danmark er gået baglæns, mens de øvrige lande er gået fremad siden sidst. Det er i hvert fald sådan, reaktionen er fra de øvrige nordiske lande om den danske udvikling.
Reformer i Norge og Sverige
Siden sidst har både Sverige og Norge haft to politireformer.
Begge steder med en del kaos til følge, og i Sverige ligefrem en række år siden gennemførslen i 2015, hvor der decideret er blevet talt om politikrise.
I Norge lavede politiet en såkaldt ”nærhedsreform”, hvor man skar antallet af politidistrikter ned og centraliserede. Lige siden har kritikken blandt norske politifolk især gået på, at nærheden til borgerne er gået fløjten.
Cybercrime og timemangel
Når man kigger på udfordringerne, er de stort set ens i alle lande. Det handler primært om ressource- og timemangel samt den voksende udfordring med cybercrime. Desuden har flere lande udfordringer med at rekruttere politifolk.
Særligt slemt ser det ud i Sverige, hvor politiet i flere år har haft svært ved at fylde uddannelsespladserne og har oplevet, at mange politifolk er søgt væk i utide.
Sverige: Kan gå på pension, når man er fra 62 til 67 år.
Finland: Den almene pensionsalder er fra 65 år.
Norge: Fra 57 til 67 år afhængig af den enkeltes tilstand. Visse tjenester har særlige begrænsninger, som giver mulighed for pension fra 57 år.
Island: Fra 65 år.
Danmark: Politifolk kan gå fra de er 60 år mod modregning, fra 63 år med 1 procent i modregning, og først fra folkepensionsalderen (pt. 67 år) uden modregning.
De enkelte landes største politi-udfordringer i følge deres respektive politiforbund:
Sverige: Vold og skyderi i forbindelse med bandegrupperinger, som er vokset og har sat rekord gennem de senere år. Mangel på politifolk og behov for udvidelse af politistyrken. Manglende rekruttering og lavt optag på politiuddannelserne, og mange politifolk som i de kommende år vil gå på pension. Stor utilfredshed med lønvilkår og arbejdsmiljø blandt politifolk.
Norge: Beredskabet: Mangel på ressourcer og kapacitet til at håndtere daglige indsatser og kriminalitetsbekæmpelse.
Finland: Gennemgående mangel på ressourcer, som har presset politiet i flere år, samt kortsigtet planlægning og finansiering. Politiet må årligt søge midler fra tillægsbudgetter, hvilket påvirker mulighederne for at planlægge. Resultatet er, at politifolk oplever nedslidning, og at der er en række områder, hvor opgaver ikke løses.
Island: Organiseret kriminalitet og cybercrime.
Danmark: Manglende ressourcer og manglende langtidsplanlægning. For få politifolk (Politiforbundet ønsker 15.000 politifolk i 2033, altså 3.500 flere politifolk end i dag). Dertil kommer manglende efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling af politifolk. For kort uddannelse (Politiforbundet ønsker en længere og akkrediteret politiuddannelse). Andre udfordringer: Rekrutteringsproblemer, for meget politisk detailstyring samt målkrav, stort efterforskningsmæssigt efterslæb inden for it- og økonomisk kriminalitet, moralsk stress og nedslidning af politistyrken.
Politiets organisation i de enkelte lande:
Sverige: 7 politiregioner + 8 nationale afdelinger med HR, Økonomi, kommunikation, retsmedicin m.m.
Finland: Polisstyrelsen er politiets centrale embedsværk, som leder og styrer den operative politivirksomhed. Den lokale politivirksomhed består af 11 politidistrikter. Dertil kommer 2 nationale enheder: Centralkriminalpolitiet og Politihøjskolen.
Norge: 12 politidistrikter og 10 andre enheder underlagt Politidirektoratet.
Island: 9 selvstændige politidistrikter og et nationalt distrikt – Politikommission.
Danmark: 12 politikredse med egen politidirektør, samt Grønland og Færøerne, der også har egen politidirektør. Tre nationale enheder: Rigspolitiet med rigspolitichefen, National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) samt Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Rigspolitichef:
Sverige: Anders Thornberg
Finland: Seppo Kolehmainen
Norge: Marie Benedicte Bjørnland
Island: Sigríður Björk Guðjónsdóttir
Danmark: Lene Frank (fungerende, mens Thorkild Fogde er suspenderet og undersøges i forbindelse med mink-sagen)
Forbundsformænd:
Sverige: Katharina von Sydow (nyvalgt 2022).
Finland: Jonne Rinne
Norge: Unn Alma Skatvold (nyvalgt 2022).
Island: Fjölnir Sæmundsson
Danmark: Heino Kegel (nyvalgt 2021)
Kønsfordeling i hovedbestyrelsen/forbundsbestyrelsen:
Sverige: 5 kvinder / 6 mænd
Finland: 5 kvinder / 16 mænd
Norge: 4 kvinder / 5 mænd
Island: 2 kvinder/ 14 mænd
Danmark: 2 kvinder (den ene politiuddannet) / 21 mænd (alle politiuddannede)
Startløn i danske kroner pr. måned:
Sverige: ca. 19.000 kroner
Finland: ca. 19.200 kroner
Norge: ca. 23.800 kroner
Island: ca. 22.250 kroner
Danmark: ca. 28.000 kroner
Gennemsnitsløn omregnet til danske kroner pr. måned (uden tillæg, pension m.m. som angivet af landene selv):
Sverige: ca. 32.100 kroner
Finland: ca. 31.500 kroner
Norge: ca. 32.600 kroner
Island: 25.400 kroner
Danmark: Gennemsnitsløn uden pension og særlige tillæg:
Politibetjent (under 7 års anciennitet) = ca. 28.000 kroner
Politiassistent (7-12 år) = ca. 34.000 kroner
Politiassistent 1. (+12 år) = ca. 36.500 kroner
