Når politifolk blander sig i den offentlige debat: - Vi kan nuancere forståelsen af politifaglighed

Af Nicolai Scharling

Martin Enggaard er fagkoordinator og efterforsker inden for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi.

Han er med egne ord en fagnørd. Som specialist i efterforskning har den 36-årige politiassistent længe savnet en mere kvalificeret politifaglig debat og forståelse i det offentlige rum inden for hans arbejdsområde.

I februar tog efterforskeren selv bladet fra munden og skrev et debatindlæg i Berlingske, som blev bragt under overskriften:

”Drabsefterforsker: Bandepakker løser ikke problemet alene – det kræver massiv forebyggelse og nye værktøjer”.

I sit indlæg efterlyser Martin Enggaard efterforskningsværktøjer og bedre lovgivning til at gavne efterforskningen. Han gør samtidig opmærksom på, hvor vigtig forebyggelsen er, hvis samfundet reelt skal tackle bandekonflikter.

- Jeg synes, der er værktøjer, vi ikke griber efter. Det er hårdt at sidde med de pårørende til dræbte og vide, at der måske er værktøjer, der kunne have hjulpet efterforskningen, men som vi ikke kan eller må gøre brug af, fortæller han til DANSK POLITI. 

DNA-slægtsforskning kan gøre forskel

Han henviser blandt andet til DNA-slægtsforskning, som bliver brugt i stort omfang i udlandet, men ikke fylder meget i Danmark.

- Det kan hjælpe os til at cirkle en mulig gerningsperson ind eller udelukke ham eller hende. Det er et vigtigt værktøj sammen med en række andre, som især i forhold til bandekonflikter kan være af stor værdi. I drabssager fra bandemiljøet er opklaringen nemlig svær, ofte er der tale om et grundigt planlagt drab, og der er stort set ingen, som vil samarbejde med politiet, siger Martin Enggaard.

- Vi taler meget om bandekrig, og det fylder meget i bevidstheden og politisk. Der er store afledte effekter, når der skydes i København, og der er også pårørende, som gerne vil have afklaring. Derfor er det også vigtigt at komme med faglige indspark, som kan skabe debat og hjælpe politikere med viden, siger efterforskeren.

Vi skal sætte os ned på tværs af faggrupper, sammen med politikerne og lave en langsigtet strategi for at gøre op med banderne, og så skal vi sikre os, at efterforskningen bliver opdateret til de digitale efterforskningsmuligheder, der er, at vi forbedrer mulighederne for at arbejde på tværs af landegrænser, og at lovgivningen følger med.

 Behov for at nuancere debatten

Det er sjældent, at politifolk selv står frem i offentligheden med politifaglige indspark og brug af egne erfaringer og ekspertise til at påvirke den politiske debat. Særligt på bandeområdet, som er drevet af følelser, folkestemninger og politiske kastevinde, er opfattelsen nok, at man helst skal træde varsomt.

Alligevel valgte Martin Enggaard at sætte sig selv og sin viden i spil.

- Det var meget vigtigt for mig, at det var inden for skiven og ikke kom på kant med tavshedspligten. Det skulle altså ikke opleves som en kritik. Det var samtidig også vigtigt at få en politifaglig og bredere forståelse og debat. Tilløbet har derfor taget et år, og jeg var da også meget spændt på, hvordan det ville blive modtaget, især internt i politiet. Men jeg har heldigvis kun oplevet positive reaktioner fra kolleger og ledelse og også positiv interesse fra politisk hold. Der er en lyst til at forstå og lære mere, fortæller han.

Efterforskeren håber derfor, at andre også vil blande sig med politifaglig viden for at nuancere debatten.

- Jeg tror, erfaringen heldigvis er, at politikere og andre godt vil oplyses. Vi kan således kvalificere debatten om politiet. Og vi kan ikke regne med, at de bliver det, eller at samfundet naturligt bliver bekendt med udfordringer i maskinrummet, via Rigspolitiet. Det er ingen kritik, for Rigspolitiet har måske et andet og mere overordnet sigte. Men der er brug for, at vi, der virkelig sidder på områderne, også oplyser og kvalificerer og nuancerer debatten. Det kunne også gælde inden for sager om økonomisk kriminalitet, cybercrime og en lang række områder, hvor der sker en rivende udvikling, som påvirker politiet og kræver uddannelse, ressourcer, nye arbejdsmetoder og lovgiverfokus, forklarer han. 

Jeg tror, erfaringen heldigvis er, at politikere og andre godt vil oplyses. Vi kan således kvalificere debatten om politiet. Og vi kan ikke regne med, at de bliver det, eller at samfundet naturligt bliver bekendt med udfordringer i maskinrummet, via Rigspolitiet. Det er ingen kritik, for Rigspolitiet har måske et andet og mere overordnet sigte.

Mere komplekst og brug for nye værktøjer

I sit debatindlæg i Berlingske skriver Martin Enggaard blandt andet:

”Det er ikke nok at vedtage, at der skal udfærdiges en vejledning til efterforskere på drabsområdet eller at sætte et mindre beløb af til et hold, som skal se drabsefterforskningerne efter i sømmene. Vi skal sætte os ned på tværs af faggrupper, sammen med politikerne og lave en langsigtet strategi for at gøre op med banderne, og så skal vi sikre os, at efterforskningen bliver opdateret til de digitale efterforskningsmuligheder, der er, at vi forbedrer mulighederne for at arbejde på tværs af landegrænser, og at lovgivningen følger med. Et eksempel på dette er vores dna-lovgivning. Et område i eksplosiv udvikling. Der er brug for yderligere ressourcer til udvikling og efterforskning, hvis man for alvor vil træde ind i nutiden på dette område.”

Han fortsætter:

” På området for dna-slægtsforskning halter Danmark langt efter lande som USA og Sverige, når vi ser på anerkendelsen af værdien, og hvor mange ressourcer det koster at se ind i dette meget interessante efterforskningsværktøj.”

Efterforskeren skriver også:

”Et tredje område, man med fordel kunne se på, er efterforskning og analyse af al den data, politiet samler ind i forbindelse med en efterforskning. Det kunne være videoovervågning, teledata, udlæsning af telefoner osv. På dette område mangler vi i den grad lovgivning og ressourcer til at uddanne og udvikle efterforskere. Det er langt mere komplekst at være efterforsker i dag end for bare ti år siden”.

Fokus på løbende uddannelse nødvendigt

Efterforskeren beskriver selv udviklingen, som ”ekstrem” i forhold til nye metoder, nye måder at indsamle data på og ny viden.

- Det kræver uddannelse og specialisering. Det går rivende stærkt. Bare det, vi kan finde i telefoner ved udlæsning af data, er eksploderet, og der er en række andre områder inden for it, hvor vi simpelthen er nødt til løbende at uddanne os for at følge med, fortæller han.

Og her rammer Martin Enggaard måske en af de ømmeste punkter.

For politiet har i årevis udskudt løbende efter- og videreuddannelse, særligt på efterforskningsområdet, fordi fokus politisk har været meget entydigt på sikkerhedspoliti, og måske fordi politikerne og samfundet ikke har været klar over, hvad det betød i forhold til andre områder af politiet og den løbende dygtiggørelse og mulighed for at følge med en udvikling i rivende hast.

Langsigtet plan – fremfor kortsigtet handling

En af Martin Enggaards pointer med debatindlægget er, at efterforskning i dag er langt mere kompleks, kræver uddannelse og løbende inddragelse af seneste viden. Det koster alt sammen.

Det gør forebyggelse også.

Men begge dele er nødvendige at prioritere, hvis man vil nå resultater i forhold til opklaring og løsning af en stadig meget forrået bandekrig. Ligesom det gælder i forhold til partnerdrab og en række andre fokusområder. Forebyggelse, uddannelse, lovgivning og ny viden er fundamentet for en bedre løsning.

I samme forbindelse nævner han, at det er svært at opnå mere ved at skrue på strafferammen, hvilket ofte er den politiske løsning, som også skal vise handlekraft, og at man tager et område alvorligt.

- Jeg skal ikke blande mig i politikernes fastsættelse af strafferammer, men jeg kan konstatere, at de inden for bandedrab er skruet så højt op, at vi har svært ved at hente mere på den front. Det er skærpet så langt, som det er muligt. Vi har brug for, at der også bliver kigget på ny lovgivning, mere uddannelse og nye metoder. Vi har brug for at kigge langsigtet og ikke kortsigtet, siger Martin Enggaard.