Medarbejdere: Sådan er det at arbejde i UKA Vest

Carina valgte at tage ja-hatten på

- Det var noget af en mavepuster, da jeg på Politiskolen fik at vide, at jeg skulle til UKA Vest og tjekke pas, når jeg havde fået mit politiskilt. Jeg havde jo glædet mig til at køre beredskab, husker Carina Nørrelykke.

Hun havde første arbejdsdag i UKA Vest den 1. november 2018, og sammen med resten af sine holdkammerater fra skolen med tjenestested i Syd- og Sønderjyllands Politi var hun altså blevet ”prikket” til en turnus i UKA Vest, hvor bagkanten hed maksimum to år.

- I starten var det svært arbejdsmæssigt. Jeg var frustreret og skuffet over ikke at køre beredskab, og at jeg ikke kunne få lovning på, at jeg kunne komme til det bagefter, for så ville det have været en nemmere pille at sluge. Men efter et stykke tid besluttede jeg mig for, at det ikke nyttede hele tiden at gå rundt og sammenligne med beredskabet. Jeg tog ja-hatten på og søgte i stedet nogle stillinger i UKA, hvor jeg kunne tilegne mig nogle kompetencer, som man ikke kan få andre steder, siger Carina Nørrelykke.

Hun har nu uddannet sig til fly- og helikopterobservatør (POLOBS), som er en stilling, der er forankret i UKA Vest, men som servicerer alle landets politikredse. Hun er også uddannet køreinstruktør og observatør. Sidstnævnte gennem et 14-dages kursus hos PET i København.

- Der er blevet slået mange observatørstillinger op her i UKA. Det er ellers en uddannelse, som ikke er så nem at komme til andre steder i landet – slet ikke som nyuddannet betjent. Vi bliver blandt andet brugt til her-og-nu opgaver som at følge efter en mistænkelig bil, der er spottet ved grænsen, siger Carina Nørrelykke.

Hårdt med stor gennemstrømning

Hun har nu valgt at forlænge sin tid i UKA Vest med yderligere to år, selvom hendes tvungne turnus udløber til november. Carina Nørrelykke er begyndt i en toårig turnus i efterforskningsafdelingen for ”at holde sig i gang fagligt”, som hun udtrykker det. Lidt malurt er der nemlig også i bægeret. Den store gennemstrømning af folk i UKA Vest blandt andet på grund af politikadetter, der læser videre til politibetjent, gør, at det kan være ret hårdt at være i den operative enhed.
- Det er os, der skal støtte op om politikadetterne, når vi kører sektorpatrulje, og på grund af den store udskiftning kan vi hver tredje måned begynde forfra. Det kan godt være frustrerende, siger Carina Nørrelykke.
Hvad fremtiden byder på efter de to år i efterforskningen, ved hun ikke. Men da hun, også inden hun ufrivilligt blev sendt til UKA, bor med sin mand og børn i Rødekro, kan det sagtens være, at karrieren fortsætter i Padborg.
- Der er mange spændende muligheder – for eksempel de fælles grænsepatruljer med tysk politi, siger hun.

 

- Jeg elsker uforudsigeligheden i mit arbejde

I 34 år har kriminalassistent Gitte Ulrich Andersen arbejdet i UKA Vest. De første år i paskontrollen og den operative sektion, og da hun fik sit første barn, rykkede hun over i efterforskningsafdelingen med mere familievenlige arbejdstider.

- Jeg elsker uforudsigeligheden i mit arbejde, og selv efter rigtig mange år i efterforskningen i UKA har jeg det stadig sådan, at jeg gerne flytter min ferie eller sletter en fridag, hvis jeg har en god sag. Jeg vil gerne være med! Det er fedt, når man får en gerningsmand dømt, og det er tilfredsstillende, hvis man får personen til at erkende. Så ved man, at man har fået bygget en god sag op, siger Gitte Ulrich Andersen.

 

Højt tempo

UKA Vest har langt flere arrestanter end en almindelig politistation på grund af det grænsenære område. På dagen for interviewet var der cirka 70 fængslede i UKA, det typiske tal er på 50-60 stykker, så tempoet i efterforskningsafdelingen er højt. Arrestantsagerne skal gøres klar til retten inden for et døgn med henblik på varetægtsfængsling. Sagerne kan dreje sig om alt fra mistanke om tyveri/hæleri, indsmugling af narkotika, menneskesmugling, dokumentfalsk eller forskellige typer af bedrageri.

- For tiden har vi mange sager omkring kloning af biler, og da det under corona-nedlukningen var påkrævet, at folk skulle kunne dokumentere, at de skulle ind i Danmark for at passe deres arbejde, var der mange østeuropæere, der forsøgte at komme ind i landet på falske ansættelseskontrakter… og de kom jo nok ikke alle for at arbejde, konstaterer Gitte Ulrich Andersen tørt.

Et stort fagligt ansvar – og sort humor

Skal den erfarne efterforsker holde en salgstale for sin arbejdsplads til forhåbentlig nye, kommende kolleger, lyder den sådan her:

- Du skal kunne lide at have med en masse forskellige type sager at gøre. Du skal kunne jonglerede mange bolde på én gang og holde af de indledende faser af en efterforskning. Du skal være selvstændig og klar til at løfte et stort fagligt ansvar, for vi får lov til at gøre det hele selv fra start til slut af en sag – herunder også aflytninger. Vi har et godt samarbejde med andre instanser som Arbejdstilsynet og Skat. Sammen med dem har vi årligt en række udfarende aktioner vedrørende social dumping.

Gitte Ulrich Andersen tilføjer, at arbejdsmiljøet i efterforskningen også er rigtig godt – på trods af at de er underbemandede.

Vi griner meget sammen, og sarkasme og sort humor er dagligdag. Jeg har det lidt sådan, at hvis dagen ikke bringer et godt grin, så mangler der altså noget, siger kriminalassistenten.

 

- Hér får du de fleste kompetencer som politikadet

Som de fleste andre politikadetter drømmer Ahmed Nabil om at blive politibetjent en dag, men indtil der bliver en plads ledig på politiets overbygningsuddannelse, udfylder han sine politikadetsko i UKA Vest, og det er han superglad for, fordi han får fyldt op på kompetencekontoen.

- UKA Vest er det bedste sted at være politikadet, er jeg helt overbevist om, også når jeg snakker med kadetkolleger i København og UKA Øst. Her i Vest får vi lov til at udføre flere varierede opgaver som følge af forsøgskadetordningen, der har kørt her i kredsen, og som nu er gjort permanent. Vi tjekker ikke bare pas eller står bevogtning. Her kører vi også sektorpatrulje sammen med en politiuddannet kollega, prøver kræfter med rapportskrivning med videre. Det lugter lidt af politi, selvom man som kadet naturligvis skal kende begrænsningerne, og det gør vi også, fortæller Ahmed Nabil.

Svært med venskaber uden for jobbet

Ahmed Nabil har valgt at flytte fra Odense til et lejet værelse i Aabenraa, mens han arbejder i UKA Vest. Planen er dog på sigt at flytte retur til venner og familie.

- Jeg ville ikke pendle så langt mellem job og hjem. Det har jeg prøvet før, dengang jeg var i Forsvaret i Nordsjælland, og det var hårdt, husker Ahmed Nabil.
Den store gennemstrømning af politikadetter i UKA Vest kan dog gøre det svært at knytte venskaber, og fritiden godt blive lidt ensom, når man er langt væk fra venner og familie.

- Der er et naturligt kredsløb af kadetter, som er svært at gøre noget ved, men jeg har droppet at være social med mine kolleger i fritiden, for det er så kortvarige relationer, du kan nå at opbygge. Heldigvis er fællesskabet i UKA godt. Vi møder altid nogle på gangene, når vi har vagt, også om aftenen og i weekenderne, fordi det er en stor station, siger Ahmed Nabil.

Handler om indstilling

Han oplever et blandet syn på politikadetterne fra polititjenestemændenes side.
- Vores samarbejde fungerer godt, indtil den politiuddannende har brug for en ligesindet, fordi jeg som kadet ikke må træde til. For eksempel ved sagsbehandling på et gerningssted. Her må jeg kun bevogte gerningsstedet, og så står min politikollega tilbage med hele slæbet. Det er faktisk frustrerende for begge parter, siger Ahmed Nabil.

Han fortæller, at en del nyuddannede politifolk er ret negative over at være blevet udpeget til UKA Vest, og det kan nogle gange mærkes i den operative enhed.
- Men min overbevisning er, at det er op til dig selv, om du vil have otte gode eller otte sure timer på jobbet. Det handler om indstilling, siger Ahmed Nabil.

 

Bor i Flensborg, kører Jaguar og bygger på cv’et

28-årige Emil, som hverken ønsker sit fulde navn eller billede bragt på grund af karrieremæssige hensyn, er en sjælden ”vare” i UKA Vest. Som nyuddannet betjent i november 2018 valgte han nemlig frivilligt at tage en turnus i udlændingekontrolafdelingen. Han byttede med en studiekammerat, der havde svært ved at få Padborg til at passe ind i privatlivet i Vestjylland.

- Det har været en blandet oplevelse – men måske også skæbnedefinerende for min videre karriere, fordi jeg har fået mulighed for at tilegne mig forskellige kompetencer, eksempelvis som observatør, en udvidet uddannelse i grænsekontrol (second line) og efterforskning. Jeg har også prøvet at være udsendt med Frontex i den ungarske by Szeged ved grænsen til Serbien i to måneder, siger Emil.

Sjove hjemtagelsessager

Han har desuden nået at være i både Rumænien, Sverige, Finland og Polen i løbet af sine otte måneder i den operative afdeling i forbindelse med såkaldte hjemtagelsessager – altså hvor UKA Vest skal hente nogle udlændinge hjem, som er mistænkt for kriminalitet i Danmark, og som et andet land har arresteret for dansk politi via en europæisk arrestordre (EAW).

- De sager er sjove. Vi tager typisk afsted med fly til den pågældende destination om aftenen, overnatter og hjemtager arrestanten den næste dag, så der bliver også tid til at få set lidt på den by, vi er ankommet til, beskriver Emil.

Han er nu i en efterforskningsstilling i UKA Vest for at prøve kræfter med noget andet end det operative, og han nyder den ret store frihed, man har i afdelingen, til at følge sagerne helt til dørs. Ledelsen forsøger at give tiden til, at sagerne ikke skal ”skæres til”, selvom efterforskningen mangler hænder.

Jeg ville gerne bo i en større by end Aabenraa og Sønderborg, som er de største byer i nærheden af Padborg på den danske side af grænsen. Begge byer ligger faktisk længere væk end Flensborg.

Bor i Flensborg

Emil har bosat sig i Flensborg, kun et kvarters kørsel i bil fra Padborg. Det var lidt af et tilfælde, at han fik et tysk lejemål på hånden, men han holder af at bo i Flensborg, der tæller omkring 90.000 indbyggere. Til sammenligning har Esbjerg 72.000 indbyggere.

- Jeg ville gerne bo i en større by end Aabenraa og Sønderborg, som er de største byer i nærheden af Padborg på den danske side af grænsen. Begge byer ligger faktisk længere væk end Flensborg, fortæller Emil.

Ud over at kunne bo i en større by og opleve tysk kultur, har den tyske adresse den fordel, at Emil sparer nogle penge på leveomkostninger, skat og ikke mindst forsikringer og afgifter. Det har givet ham råd til et bilskifte.

- Jeg har byttet min gamle Ford Fiesta ud med en Jaguar XE 25T fra 2016 med 250 heste, smiler Emil.

Fortaler for 12-timers vagter

Hans nære fremtidsplaner står formentlig på et par år mere i UKA Vest, og han har også involveret sig i det lokale tillidsarbejde.

- Jeg synes, at vi har et godt arbejdsmiljø, men jeg vil blandt andet gerne være med til at gøre en forskel for de kolleger, der hænger lidt med mulen, fordi de har langt mellem arbejde og bopæl. Jeg er derfor fortaler for, at kollegerne får mulighed for frivillige 12-timers vagter, for så har man færre vagter om måneden, og arbejds- og privatlivet kan hænge bedre sammen for dem, der pendler langt, siger Emil.

 

Var tæt på at kaste håndklædet i ringen

26-årige Omid Rahimdadi er en af de politibetjente, der i november 2018 blev udpeget til UKA Vest – frisk fra Politiskolen. Han bor sammen med sin kæreste i Aarhus, hvor hun studerer medicin, og det har været svært at få arbejds- og privatliv til at gå op. Derfor søgte han sidste år tre måneders orlov for at tænke igennem, om det stadig var en karriere i politiet, han brændte for.

- De første seks-syv måneder i UKA lejede jeg et værelse i Aabenraa og kørte kun hjem til Aarhus, når jeg havde fri flere dage i træk, men det fungerede ikke så godt. Jeg havde ikke noget netværk i Aabenraa og kedede mig, når jeg havde fri. Til sidst var jeg ved at gå ned med flaget, for arbejdsopgaverne i UKA var jo heller ikke det, jeg brændte for. Jeg tog derfor orlov i tre måneder for at tænke tingene igennem, fortæller Omid Rahimdadi.

Uvisheden er den værste

I sin orlov arbejdede han på et opholdshjem, men kom hurtigt til at savne at bruge sin drømmeuddannelse, det kollegiale og muligheden for nogenlunde selv at styre sine vagters placering. Derfor vendte han tilbage til UKA Vest til årsskiftet.

- Jeg ved, at jeg skal i beredskabet i Aabenraa fra den 1. oktober. Det har gjort det nemmere at vende tilbage. Jeg får stadig langt til arbejde, men så er det til noget, jeg brænder for. Faktisk tror jeg, at tiden i UKA vil være nemmere for os nyuddannede, der bliver ”prikket”, hvis vi fik at vide, at vi bagefter skulle til dét og dét område og køre beredskab, som vi alle tørster efter. Det er uvisheden, der stresser mange af os. Jeg kan dog godt se, at det kan være svært for HR at forudsige, hvor der er behov for folk to år frem i tiden, siger Omid Rahimdadi.

Efterlyser en mere retfærdig ordning

Han opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til at fordele den tvungne tjans i UKA Vest lidt mere retfærdigt.

- Jeg har fuld forståelse for, at man skal være x antal m/k i UKA for at løfte opgaverne, men måden – at alle nyuddannede skal ”bære byrden” og næsten udelukkende fra mit hold og fremefter – det føles ikke retfærdigt. Slet ikke når jeg hører, at halvdelen af et hold slap for det, fordi der var huller i beredskabet. De kunne jo i stedet have afløst os, der har været længe i UKA. Måske kunne man også benytte sig mere af assistance fra andre kredse, selvom jeg godt ved, at det er en dyr løsning.

Omid Rahimdadi fortryder ikke, at han tog sig en tænkepause uden for politiet.

- Jeg havde brug for luft, for jeg fik en skæv start på den drøm jeg havde om politijobbet og at komme ud og bruge den store del af min uddannelse, der handler om volds- og færdselssager og andre beredskabsmæssige opgaver. I stedet kom jeg til at tjekke pas og lære politikadetter op i sektorpatruljering og skrivning af anmeldelses- og oplysningsrapporter og lignende. Det, synes jeg i øvrigt, man bør kompenseres for økonomisk, ligesom vejlederne bliver det ude i kredsene. Selvom de fleste kadetter er flinke og arbejdsomme, er det et stort ansvar at løfte, og man står alene med de politimæssige opgaver under patruljeringen og uden at have nogle at sparre med, siger Omid Rahimdadi.

- Når det er sagt, så har tiden i UKA givet mig særlige kompetencer inden for udlændingesager, og jeg har haft gode kolleger omkring mig. Nu glæder jeg mig så til at køre beredskab til oktober, tilføjer han.

Nyudnævnt leder med stort ansvarsområde

Michael Brink er nyudnævnt politikommissær og leder af en stabsfunktion i UKA Vest med tre enheder under sig. I en kreds svarer det nogenlunde til, at han var leder for et afsnit med tre underafdelinger.

- Det ser man ikke mange steder, at så ny en leder bliver tildelt så stort et sagsområde, men karrieremulighederne som leder er rigtig gode og spændende her i UKA Vest. På sigt kan det måske føre til en stilling i NEC, Europol eller som forbindelsesofficer, fordi vores arbejde her i UKA Vest har et internationalt aspekt i modsætningen til en lederstilling i en kreds, siger Michael Brink.

Indgang til hele Norden

Helt præcist er han daglig leder af en afdeling, der har ansvar for analyser, internationalt politisamarbejde og tværgående opgaver. Rent fysisk huser UKA Vest et fælleskontor med de tyske myndigheder ved navn PCCC (Police and Custom Cooperation Center), som er et samarbejde mellem dansk og tysk politi og toldvæsenet.

- Samarbejdet gør det muligt at få hurtig adgang til efterforskningsoplysninger på tværs af landene, og i UKA Vest er vi indgangspunkt til hele Norden for de tyske myndigheder, forklarer Michael Brink.

Udover PCCC er han blandt andet også ansvarlig for et særtransportkontor og GAT (Grænse Analyse Team).

- Analyseteamet handler om to ting: At spille den skarpe ende i UKA god; hvad skal de se efter – hvilke trends er der i kriminalitetsbilledet. Den anden ting er at bidrage med et overblik, og dermed et beslutnings- og planlægningsgrundlag, til ledelsen i UKA samt til samarbejdet i Europol, forklarer Michael Brink.

Lang transport, men det fungerer

Det er faktisk lykkedes Michael Brink at kombinere sin ledergerning med at være bosiddende på Fanø, selvom det indebærer to timers transport hver vej. Oveni er han fraskilt og far til to børn.

- Vi har en god ledelse her i UKA Vest i forhold til at finde fleksible løsninger, fordi vi er mange, der har lange transportafstande. Jeg har for eksempel mange vagter i streg og korte skift, når jeg ikke har mine børn, og holder så meget fri som muligt, når mine børn er hos mig. Som følge af min lederfunktion deltager jeg i en del møder rundt omkring i landet, men jeg har også mulighed for at klare en del af dem via video fra stationen i Esbjerg. Så jeg har fundet nogle løsninger, der fungerer fint for mig, siger Michael Brink
 

En god oplevelse at være på assistance ved grænsen

Politiassistent Claus Mackeprang er egentlig tjenestegørende i Midt- og Vestjyllands Politi, men en uge i august blev han tilkaldt som assistancehjælp ved den dansk-tyske grænse, fordi der fra politisk side pludselig blev besluttet, at der nu skulle være fem og ikke tre grænseovergange åbne, da Covid-19 pandemien var ved at komme mere under kontrol.

59-årig Claus Mackeprang har ”first line-kompetencer med i bagagen og var derfor afsted som faglig leder ved en mindre grænseovergang mellem Tinglev og Tønder, ved navn Pebersmark. Ud over Claus Mackeprang bestod hans team af en politikadet, en politibetjent og to soldater.

- Jeg blev taget utroligt godt imod af alle i UKA, og jeg er bestemt ikke afskrækket for at tage af sted igen, siger Claus Mackeprang.
Som tillidsmand er han ret skeptisk over for udlicitering af politiets opgaver til andre faggrupper, da det kan være en glidebane, men han synes, at politikadetordningen er en acceptabel løsning og fungerer i praksis.

- Alternativet til en politikadetordning – at opgaverne ved grænsen og bevogtning kunne overgå til private vagtværn – er dog langt mere skræmmende, og efter at have tilbragt en uge ved grænsen, må jeg bare sige, at de kadetter, jeg var sammen med, var arbejdsomme og flinke. Nogle var måske lidt unge manglede lidt livsrutine, men de gad lave noget, og de gør en forskel, siger Claus Mackeprang.