Kvinder i politiet: En historisk klasse dimitterer fra Politiskolen

Tekst og foto: Karina Bjørnholdt

 Antallet af kvinder, der optages på basisuddannelsen til politibetjent, har været svagt stigende gennem årene.
I 2018 udgjorde kvinderne 24,4 procent af det samlede optag, og frem til 2021 er andelen vokset til 31,2 procent. Men der er stadig lang vej til en ligelig fordeling af mænd og kvinder i klasseværelserne.

Derfor er det også et særsyn – ja, der skrives ligefrem politiskolehistorie – med 3. semesterklassen PBU3-21-4-02, der dimitterer onsdag den 25. maj fra Politiskolen i Brøndby.
I denne klasse er der flere kvinder end mænd – nemlig 12 ud af 22 studerende.
Det er dog ikke ensbetydende med, at der er ansat exceptionelt mange kvinder på denne årgang. Forklaringen er, at da der skulle dannes 3. semesterklasser efter praktikperioden, hvor man samler de studerende kredsvis, fordi de skriver eksamensopgave sammen, så var der pludselig usædvanligt mange kvinder i denne ene klasse.

 Bekymring gjort til skamme

Klasselærer Grethe Bach Pedersen har været underviser gennem 22 år, og hun har aldrig før oplevet, at kvinderne udgjorde over halvdelen af de studerende i en klasse.

 - Jeg må indrømme, at jeg først tænkte: ”Åh, nej, bliver det nu en hønsegård med en masse pigefnidder og klikedannelser?”. Men den bekymring er da heldigvis gjort godt og grundigt til skamme, siger Grethe Bach Pedersen.

Tværtimod har kønsbalancen i klassen kun haft en positiv indvirkning, ifølge klasselæreren. Eksempelvis er der lagt en dæmper på den ellers lidt hårde tone, der kan være indbyrdes i politiet, ligesom kvindernes arbejdsomhed og sans for struktur har smittet af på hele klassen, fortæller hun. 

- Klassen har desuden haft er supergodt sammenhold uden klikedannelser. Der er en respekt og en rummelighed i klassen, og ingen holdes udenfor. Nogle gange laver mændene noget for sig selv i fritiden, hvilket jeg sagtens kan forstå, men det gør kvinderne nu også, siger hun.

 Kønsfordeling eller fælles erfaringer?

To af de studerende i klassen er 23-årige Emilie og 27-årige Martin. De har haft næsten et halvt år sammen i klassen. Emilie fortæller, at klassen har fungeret utroligt godt for hende. Sammenholdet er stort, og det samme er arbejdsmoralen, hvilket hun til dels giver de kvindelige studerende æren for:

- Måske er det lidt forudindtaget, men det er også en erfaring, jeg har med mig fra tidligere skoleforløb; jeg synes generelt, at vi kvinder er bedre til at modtage klasseundervisning, og at vi har en højere arbejdsmoral end mænd. Vi forbereder os og er arbejdsomme. Fordi vi er så mange kvinder hér i klassen, er der ligesom kommet en forventning om, at vi alle møder forberedte op, og det er super godt, siger Emilie.

Martin mener ikke umiddelbart, at det er kønsfordelingen, der har æren for, at klassen er så velfungerende:
- Jeg er glad for at gå i klassen, men jeg tror nærmere, at vi fungerer så godt sammen, fordi vi er tilbage fra praktik og har fået nogle fælles erfaringer fra vores tid i beredskaberne, mere end det kan tilskrives kønsbalancen i klassen. Vi kan se noget i hinanden, som vi måske ikke kunne før. Uanset køn vil der altid være nogle, der er bedst til skoledelen, og andre der er bedre til det praktiske, siger Martin.
Både han og Emilie har tilbragt praktikken i Københavns Politi.

 

Imod kønskvoter

Begge studerende er dog helt enige i, at deres klasselærer, Grethe Bach Pedersen, har en stor del af æren for et rigtigt positivt 3. semesterforløb, der ellers blandt de studerende godt kan have et ry for at være lidt ”tidsspilde” efter praktikken.

- Grethe er nok den væsentligste faktor til, at vi er så glade for vores klasse. Hun er knivskarp og god til at samle os som en enhed. Hendes entusiasme smitter af og motiverer os, fortæller Martin og Emilie samstemmende.

Emilie og Martin deler også holdning om, at der gerne må komme flere kvinder ind i politiet, så andelen bliver højere end de omkring 27-30 procent, den er i dag. Ser man på kvindelige politiledere, ligger andelen på kun knap otte procent. De to studerende går dog ikke ind for kønskvoter for at få en mere ligelig fordeling.
- Det skal være kvalifikationerne, der tæller, og ikke kønnet. Personligt er jeg ligeglad med, om mine kolleger er kvinder eller mænd, om de er lyshårede eller mørkhårede. Det vigtigste er, at de har kvalifikationerne og hjertet på det rette sted, siger Martin.

Supplerer hinanden godt

Klasselærer Grethe Bach Pedersen så gerne, at køns- og etnicitetssammensætningen i dansk politi i højere grad kommer til at afspejle samfundet.

- Hér er vi jo slet ikke i dag. Om fordelingen mellem mænd og kvinder bør være fifty-fifty på sigt, ved jeg ikke… der er jo et parameter i politiarbejdet, der handler om at have fysisk styrke, hvor nogen af os kvinder er udfordret på grund af størrelse. Men fra min egen tid på gaden ved jeg, at kvinder ofte er bedre til at løse konflikter gennem dialog end mænd. Om det er fordi adrenalinet ruller hurtigere i årene hos mændene, skal jeg ikke kunne sige. Dog er det vigtigt for mig at pointere, at de mandlige studerende/kolleger i dag har fået en langt mere dialogbaseret tilgang til at løse en politiforretning, end dengang jeg kørte beredskab. Men der hersker ingen tvivl om, at kvindelige og mandlige politifolk supplerer hinanden rigtig godt – både her på skolen og i politiarbejde, fastslår Grethe Bach Pedersen.

Kvinder i politi og ledelse

Kvinder optaget på basisuddannelsen til politibetjent:
2018: 24,4 %
2019: 26,6 %
2020: 27,7 %
2021: 31,2 % 

Andelen af kvindelige politiledere:
2018: 5,8 %
2019: 6,9 %
2020: 7,6 %
2021: 7,7 %

Kilde: Rigspolitiet