Forskning: Afhoppede bandemedlemmer knytter bånd til politiet
Det er ofte forbundet med trusler eller endda livstruende situationer, når bandemedlemmer vælger at forlade bandemiljøet via kommunale exit-programmer. Ny forskning viser, at politifolk og kommunale socialarbejdere spiller en stor og vigtig rolle som professionelle omsorgspersoner, når afhopperne bliver isoleret fra deres kriminelle omgangskreds og typisk også fra familien. - Det handler i høj grad om at være rettidige og tilgængelige, når det brænder på for de afhoppede bandemedlemmer. Det får dem til at stole på, at politiet virkelig er der for dem, siger seniorforsker Mette-Louise E. Johansen.
Af Karina Bjørnholdt
I fem måneder har Mette-Louise E. Johansen, der er seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fulgt det aarhusianske bandeexit-program, som er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.
I et såkaldt feltstudie, publiceret i tidsskriftet Genealogy og beskrevet i en artikel i Videnskab.dk, har hun set nærmere på det tillidsarbejde, der foregår, og de relationer, der opbygges, mellem de afhoppede bandemedlemmer og de politifolk, der arbejder med exit-programmet i Østjyllands Politi.
Mens de kommunale socialarbejderes rolle er at arbejde med de mere langsigtede løsninger for exit-deltagerne i form af uddannelse, arbejde og bolig, så er politifolkenes rolle at sørge for deltagernes sikkerhed – det kan være i form af en midlertidig akut relokalisering eller at hjælpe øjeblikkeligt, hvis afhopperne kommer i fare.
- Som jeg har beskrevet i mit forskningsstudie, går politiets exit-medarbejdere aktivt ind i de situationer, hvor de tidligere bandemedlemmer er truede. På den måde bliver politifolkene vigtige aktører i deres liv, og som de nærer tillid til, fordi de er dér, når det gælder, og de altid er til at komme i kontakt med. Deres arbejdsmobiler er i perioder, særligt i konfliktperioder, åbne døgnet rundt . Tidligere har exit-deltagerne trukket på deres bander for at opnå sikkerhed og beskyttelse, men nu er det pludselig politiet, de rækker ud efter, når de har behov for beskyttelse, siger Mette-Louise E. Johansen.
Krisesituationer opbygger tillid
I hendes feltstudie er der blandt andet et eksempel, hvor et afhoppet bandemedlem ræser i høj fart gennem Aarhus i sin bil, jagtet af fire biler med bandemedlemmer. Under flugten ringer han til sin exit-kontakt i Østjyllands Politi, som straks får alarmeret beredskabet, der står klar til at anholde forfølgerne, da det exit-deltageren klodser bremserne foran hovedpolitistationen.
- Det er denne form for krisesituationer, som de tidligere bandemedlemmer og politiet sammen kommer i, der gør, at der opbygges et tæt bånd til politifolkene, fordi exit-deltagerne får bevis for, at de virkelig kan stole på politiet, som de ellers ofte har haft et dårligt, eller i hvert fald ambivalent, forhold til, forklarer Mette-Louise E. Johansen.
Kræver håndholdt arbejde
Seniorforskeren peger på, at det tillidsskabende relationsarbejde mellem politi og exit-deltagere er en vigtig del af processen med at få et bandemedlem til at lykkes med sin exit. Vedkommende føler sig typisk utroligt isoleret og kommer i tvivl undervejs, da han typisk må flytte langt væk fra det boligområde, hvor han har familie og (kriminel) omgangskreds. Såvel politifolkene som kommunens socialarbejdere i exit-arbejdet er vigtige, professionelle omsorgspersoner, der kan hjælpe med at sluse afhopperen ind i det ”normale” samfund.
- Derfor er det ret essentielt, at der er tale om medarbejdere, der får tiden og ressourcerne til at kunne være gennemgående og tillidsvækkende personer, uden at de trækkes væk for at udføre alle mulige andre opgaver undervejs. Exit-programmet kræver meget ”håndholdt” arbejde for at lykkes, siger Mette-Louise E. Johansen.
Uheldigt med lange ventetider
I sit studie af exit-programmet er Mette-Louise E. Johansen desuden faldet over nogle uheldige, samfundsskabte snubletråde for exit-deltagerne. Eksempelvis de lange sagsbehandlingstider i politiet og ditto ventetider ved domstolene.
- Det betyder, at en exit-deltager, der i praksis er godt på vej ud af sin bandetilværelse, kan risikere at skulle ind og afsone for noget gammelt kriminalitet. Naturligvis skal han straffes for det, han har begået, men det er bare dybt uheldigt, at der sker med så stor forsinkelse, for et fængselsophold stopper den proces, der er i gang under exit, ligesom et fængselsophold i sig selv kan betyde, at man falder tilbage i kriminalitet, siger Mette-Louise E. Johansen.
Kæresten må måske fremover komme med
Seniorforskeren glæder sig dog over, at Regeringens nye bandeudspil fra august ikke kun fokuserer på hårdere straffe, men også har blik for at præventive indsatser er vigtige brikker for at stække banderne.
Regeringens udspil lægger blandt andet op til en styrkelse af exit-indsatsen, herunder at tilbyde at det afhoppede bandemedlems nærmeste pårørende kan komme med, hvis vedkommende akut skal flyttes til et sikkert opholdssted.
- Det er godt nyt. Mit studie viser, at det kan have en stor positiv virkning, hvis kæresten/konen kan blive en del af exit-programmet, siger Mette-Louise E. Johansen.
Regeringen vil desuden have undersøgt virkningen af den nuværende bandeexit-indsats, der har eksisteret siden 2011, for at få indblik i, hvordan den yderligt kan styrkes. En sådan evaluering findes nemlig ikke i dag.
