Forskning

Forsker om seksuelle overgreb: Manglende samtykke kan komme i mange afskygninger

Samtykkeloven har godt halvandet år på bagen, og i dag er det således fraværet af samtykke, der er det bærende element for at afgøre, om der har været tale om en voldtægt eller ej. Men hvordan afdækker man som fagperson bedst et manglende samtykke, når det kan komme i mange andre former end et verbalt ”nej”, og når gerningsmand og forurettede er uenige om handlingsforløbet? Det har det nationale videnscenter, Lev Uden Vold, undersøgt.

Overgreb_samtykke

Af Karina Bjørnholdt

”Mod en nuanceret forståelse af seksualiserede overgreb”, hedder den undersøgelse, som det nationale videnscenter Lev Uden Vold offentliggjorde i foråret.
Og det er netop vigtigt at få nuancerne med, når man som fagperson står med sager om seksuelle overgreb. Hér skal man nemlig kunne navigere mellem påstand mod påstand, gråzoner og måske endda ubevidste fordomme. Men som ph.d. og chefkonsulent i Lev Uden Vold, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der står bag undersøgelsen, pointerer:

- Jo mere fagpersoner, uanset i hvilken forbindelse de møder den forurettede, kender til og forstår de mange forskellige karakterer, som et seksuelt overgreb kan have, de processer der kan gå forud, og hvordan det føles for de forurettede at blive udsat for disse overgreb, desto mindre er risikoen for, at man møder de forurettede på en måde, der indirekte kan være med til at re-traumatisere dem, siger forskeren.

Mange måder at sige fra på

Undersøgelsen fra videnscentret bygger på kvalitative interviews med 13 erfarne fagpersoner, der arbejder terapeutisk, klinisk eller rådgivningsmæssigt med ofre for seksualiseret vold både i det offentlige sundhedsvæsen, i privat regi og som frivillige. Desuden er fundene i undersøgelsen holdt op imod dansk og international forskning på området.

Jo mere viden vi har på området, desto bedre kan vi som fagpersoner og samfund undgå at falde i de myter, der stadig er knyttet til seksuelle overgreb. Den her undersøgelse er vores bidrag til at kaste lys over et meget kompliceret område i straffeloven
Ph.d. og chefkonsulent i Lev Uden Vold, Katrine Bindesbøl Holm Johansen

Hvis parterne i en sag om seksuelt overgreb har en relation til hinanden i forvejen, er det meget essentielt at få undersøgt omstændighederne op til overgrebet. Videnscentrets undersøgelse viser nemlig, at forurettedes måder at respondere på typisk vil afhænge af, hvad der er gået forud, og hvordan forurettede eventuelt er sårbar i forhold til gerningsmanden.

- Man skal som fagperson være meget opmærksom på fraværet af samtykke undervejs, som kan vises på mange måder og ad flere omgange. Det kan være undskyldninger fra forurettede om manglende lyst eller interesse i samleje, det kan være at kvinden, som det jo typisk er, forsøger at fjerne hænder, vender sig bort eller græder, og det kan også være, at hun til slut bliver passiv og giver efter for at afslutte gerningsmandens vedvarende pres og bare ”få det overstået”, fordi konsekvenserne ved ikke at give efter måske er større, fortæller Katrine Bindesbøl Holm Johansen og fortsætter:

- Traditionelt set er det primært ord og fysiske handlinger, som er blevet set som afvisninger i vores kultur. Ikke desto mindre så er både det at komme med undskyldninger før et overgreb, og det at forholde sig passivt under et overgreb udbredte måder, som forurettede kan være afværgende eller afvisende på, og indirekte modstand er faktisk mere udbredt end direkte modstand, ifølge de fagpersoner, vi har interviewet, siger hun.

Opportunistisk handlemåde

Katrine Bindesbøl Holm Johansen har tidligere skrevet en ph.d.-afhandling om seksuel vold og uønsket digital seksuel opmærksomhed, som blandt andet byggede på kvalitative interviews med unge mellem 16-24 år. Forskningsprojektet viste, at det typisk ikke er fejlkommunikation mellem parterne, der fører til seksuelle overgreb. Altså et manglende samtykke, der ikke blev forstået.

Tvært imod var en af konklusionerne, at der kunne være tale om en bevidst opportunistisk handlemåde fra de unge mænd.
- Nogle unge mænd kunne have svært ved at acceptere en afvisning, fordi den kan opleves ydmygende, og så kunne de handle efter devisen: går den, så går den, beskriver Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Voldtægt i parforhold

Undersøgelsen ”Mod en nuanceret forståelse af seksualiserede overgreb” fra Lev Uden Vold viser da også, at gerningsmændene bruger forskellige former for magthandlinger til at opnå det, de ønsker.

Udover vold og verbale trusler kan en handling også være at udnytte den forurettedes sårbarhed og derved skabe en ulige magtbalance. Sårbarhederne kan være en stor aldersforskel, en følelsesmæssig afhængighed, eller en viden om forurettedes tidligere seksuelle traumer.

Flere af de interviewede fagpersoner beskriver blandt andet, at de har erfaring med, at voldtægt i parforhold bliver begået gennem følelsesmæssig afpresning. Det kan være med påstande om, at det er kvindens pligt at tilfredsstille sin mands seksuelle behov, at en mand helst skal have sex så og så ofte eller gennem hån og nedgørelse. Til sidst bliver det unormale – de seksuelle overgreb – det normale i parforholdet.

- Det er vigtig viden for alle fagfolk på området at kende til de mange forskelligartede magthandlinger, der kan ligge forud et overgreb, og at overgreb – og responsen fra forurettede – kan komme i mange afskygninger. Seksuelle overgreb bør altid vurderes i en samlet kontekst i forhold til, om der er en relation mellem gerningsmand og forurettede forinden, siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen og tilføjer:

- Jo mere viden vi har på området, desto bedre kan vi som fagpersoner og samfund undgå at falde i de myter, der stadig er knyttet til seksuelle overgreb. Den her undersøgelse er vores bidrag til at kaste lys over et meget kompliceret område i straffeloven.

Læs hele undersøgelsen ”Mod en nuanceret forståelse af seksualiserede overgreb” her.
 

Om Lev Uden Vold

Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer.

Lev Uden Vold repræsenterer voldsområdet bredt – både voldtægtsofre, voldsudsatte, voldsudøvere, mænd, kvinder og børn.

Lev Uden Vold fungerer som et videnscenter, der indsamler, producerer og formidler viden til fagfolk, politikere og beslutningstagere, voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og den øvrige danske befolkning.

Udover at være et videnscenter tilbyder Lev Uden Vold hjælp og rådgivning om vold i nære relationer og driver den nationale hotline, hvor både voldtægtsofre, voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagfolk kan ringe ind og få hjælp og rådgivning.