Er kropskameraer vejen frem?
Fem politikredse trykprøver i øjeblikket nye, nationale retningslinjer for brug af kameraer, der enten er monteret på tøj, hjelm eller i køretøj. Holder retningslinjerne i praksis, og i hvilke situationer giver det mening at anvende kameraerne? Samtidigt afprøver to af pilotkredsene nye typer af kameraer.
Af: Karina Bjørnholdt
I de seneste par år har politikredsenes kameraer ligget urørte hen. Der har nemlig manglet en ensartet praksis for, hvordan kameraerne, for eksempel af typen GoPro, blev brugt til at indsamle dokumentation, og hvordan optagelserne er blevet lagret. Det går ikke i en tid, hvor alt dataindsamling skal rime på GDPR.
Derfor blev Rigspolitiet og kredsene enige om en ”time out”, indtil der var blevet udarbejdet overordnede, nationale retningslinjer.
De lå klar i slutningen af 2020, men samtidig blev det besluttet, at de skulle afprøves i praksis i nogle udvalgte kredse, inden de blev implementeret – eventuelt med justeringer.
Pilotprojektet blev sat i gang, med lidt corona-forsinkelse, den 1. juni i år og løber i de fleste kredse frem til den 1. december, hvorefter forsøget skal evalueres.
Afprøves i forskellige situationer
I alt fem kredse deltager. Det er Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Fyns Politi, Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi. Sidstnævnte er tovholder på projektet.
- Vi kan allerede nu konkludere, at der klart er nogle sikkerhedsaspekter, der er bedre ved de nye typer end ved de gamle GoPro-kameraer, siger han.
- Brugen af kameraerne skal afprøves i så mange situationer som muligt for at vurdere, hvor det giver mening, og om retningslinjerne – altså rammerne for brugen – holder i praksis. I København afprøver vi kameraerne både på Christiania, hvor det er uniformerede politifolk, der bærer dem, i vores færdselsafdeling, i beredskabet og i forbindelse med streaming til KSN ved større indsatser. I andre kredse er det eksempelvis i lokalpolitiet og hos reaktionspatruljerne, at testen foregår, fortæller Gert Sejbak, der er ledende politiinspektør i Københavns Politi samt tovholder for pilotprojektet.
Gert Sejbak oplyser endvidere, at kropskameraerne skal i brug ved større begivenheder som fodboldkampe og demonstrationer, ved almindelig patruljering, i forbindelse med sporsikring og i det hele taget i situationer, hvor videosekvenserne senere kan bruges som dokumentation i en efterforskning.
I forlængelse af projektet i Københavns Politi iværksætter man også en deltest af en ny kameratype, som man fortsætter med at teste et par måneder efter projektets egentlige afslutning. Det samme er tilfældet i Københavns Vestegns Politi, hvor det også er en ny kameratype, der benyttes. Hvilke kameratyper, der specifikt er tale om, kan ikke røbes her af hensyn til udbudsregler i forbindelse med den midlertidige testaftale med producenterne
- Det er den enkelte polititjenestemand, der vurderer, om hans eller hendes kamera skal tændes, og vedkommende skal som udgangspunkt altid oplyse borgerne om, at de bliver filmet. Dog er der undtagelser, som hvis du for eksempel er under kommando ved en demonstration. Her er det operationslederen, der bærer det overordnede ansvar, forklarer Gert Sejbak.
Kan have en præventiv effekt
Optagelserne vil også kunne indgå i behandlingen af klagesager i DUP. Gert Sejbak forudser, at videooptagelserne i visse situationer endda kan virke præventivt i forhold til klager over politiet.
- Eksempelvis i færdselssager, hvor en bilist bliver standset, fordi han kører råddent. Selvom en bøde er helt på sin plads, kan nogle godt blive så rasende over det, at de efterfølgende klager over betjenten. Men hvis bilisten ved, at hændelsen er filmet, og at det derfor er nemt for os at bevise, at der ikke er noget at klage over, så kan jeg godt forestille mig, at der bliver færre af disse helt grundløse klager, som vi indimellem oplever. Det vil spare politiet for en masse tid og besvær, siger Gert Sejbak.
• I 2018 iværksatte Rigspolitiet, NBC, en analyse af, hvordan politikredsene arbejder med dokumentation ved brug af billedoptagelse til understøttelse af politiets arbejde. Rigspolitiet konkluderede, at der generelt set ikke var udarbejdet lokale retningslinjer for anvendelse af kameraer, herunder for opbevaring, lagring og sletning af materiale ud over det, der fremgår af politiets generelle sikkerhedshåndbog og retshåndhævelsesloven.
• Der blev derfor igangsat et arbejde, som i slutningen af 2020 mundede ud i et udkast til en overordnet vejledning for brug af krops- og hjelmkameraer samt kameraer til fast montering i eller på køretøjer. Udkastet til vejledningen beskriver kort den retlige ramme for anvendelse af kameraer og de registreredes rettigheder, ligesom den indeholder udkast til to actioncards, der omhandler dels den operative anvendelse af kameraer og dels sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.
• Forud for en endelig national implementering af retningslinjerne, så NBC et behov for at gennemføre et pilotprojekt i et antal politikredse. Dels for at få afprøvet de udarbejdede retningslinjer i praksis. Dels for at få en drøftelse af anvendelsen – og en eventuel videre udbredelse – af krops- og hjelmkameraer i operativ indsats.
• Konklusionerne og anbefalingerne fra pilotprojektet skal fremlægges i cpi.-forum i februar 2022 og derefter drøftes i samme forum, forud for endelig fastlæggelse af en ramme for brug af krops- og hjelmkameraer og fastmonterede kameraer i køretøjer.
• De medvirkende politikredse i pilotprojektet er: Københavns Politi (tovholder), Københavns Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi.
Nyt kamera begejstrer
I Nordjylland, Østjylland og på Fyn benytter man udelukkende politiets eksisterende udstyr – nemlig GoPro-kameraer. I Københavns Politi skal man, som nævnt, også afprøve en ny kameratype.
På Vestegnen er det udelukkende et nyt produkt, der sidder på vestene hos henholdsvis to hundeførere og to politifolk i reaktionspatruljen.
- Det kamera, vi afprøver, benyttes af en del andre politikorps verden over. Vi havde problemer med at få leveret udstyret, så vi har kun haft det på prøve siden den 1. september, derfor fortsætter vi frem til og med februar næste år med at teste det. I begyndelsen af december har vi en midtvejsevaluering, men jeg hører allerede nu fra testpersonerne, at de er ret begejstrede for udstyret, fortæller Lise Jensen, der er fungerende vicepolitiinspektør i Københavns Vestegns Politis afdeling for beredskabsstøtte.
- I begyndelsen af december har vi en midtvejsevaluering, men jeg hører allerede nu fra testpersonerne, at de er ret begejstrede for udstyret, fortæller fungerende vpi. Lise Jensen.
Større automatik og datasikkerhed
I forhold til de bedagede GoPro-kameraer, som kredsene allerede råder over i større eller mindre omfang, er der mange nye features ved det kamera, som afprøves på Vestegnen. Lise Jensen fremhæver blandt andet høj billede- og lydkvalitet, stor brugervenlighed, lang levetid på batteriet, mulighed for live-streaming og høj datasikkerhed.
- Eksempelvis kan kameraet indstilles til at optage i loop i op til to minutter, således at de forudgående sekunder eller minutter allerede er optaget, når man tænder kameraet. På den måde får man optakten til hændelsen med. Desuden overfører kameraet automatisk optagelserne til en krypteret server, når det stilles til opladning i sin docking-station, og optagelserne bliver automatisk indekseret med tid og sted. De slettes i øvrigt automatisk efter 30 dage, jævnfør GDPR-reglerne, hvis de ikke er blevet tilknyttet som dokumentation til et journalnummer eller lignende. Man får dog lige en advarsel først, fortæller Lise Jensen.
Tidsbesparende
Tovholder Gert Sejbak kan også se fordele ved den ny teknologi.
- Vi kan allerede nu konkludere, at der klart er nogle sikkerhedsaspekter, der er bedre end ved de gamle GoPro-kameraer. Desuden er det tidsbesparende, at man med de nye kameraer ikke selv skal indeksere sine optagelser og manuelt flytte dem over på en såkaldt ”stand-alone-pc” og derefter over på et USB-stik, hvis optagelserne skal gives videre til efterforskere eller anklagere, siger Gert Sejbak.
I stedet for at skulle til at undersøge hvilke politifolk, der har lavet optagelser fra hændelsen, kontakte dem og få optagelserne på diverse USB-stik, kan man med de nye kameraer få afgang til den centrale server, hvor det hele gemmes, og plukke relevante optagelser ud til sin efterforskning. Det vil være utroligt tidsbesparende.
En anden fordel, som den ledende politiinspektør nævner, er, at man langt mere ubesværet kan få fat i videodokumentationen fra en hændelse, som har involveret mange mennesker og politifolk fra forskellige stationer. For eksempel en fodboldkamp mellem FCK og Brøndby.
- Ved seneste kamp i Parken brugte vi hundredvis af timer på efterfølgende at samle videomateriale sammen fra vores GoPro-kameraer og fra videoovervågning i det offentlige rum og lave identifikation af dem, der havde lavet ballade. Det er et kæmpe arbejde, men virkningsfuldt over for dem, der får en sigtelse et halvt år efter, selvom de troede, at de var ”gået fri”. I stedet for at skulle til at undersøge hvilke politifolk, der har lavet optagelser fra hændelsen, kontakte dem og få optagelserne på diverse USB-stik, kan man med de nye kameraer få adgang til den centrale server, hvor det hele gemmes, og plukke relevante optagelser ud til sin efterforskning. Det vil være utroligt tidsbesparende, forklarer Gert Sejbak.
Som en del af pilotprojektet har Vestegnens Politi og Fyns Politi fået til opgave at lave et testforløb med henholdsvis et GoPro-kamera og et nyt kamera, som kan sammenlignes 1:1. Det vil sige, at de skal løse den præcis samme opgave og benytte sig af de præcis samme arbejdsmetoder og -processer.
- På den måde kan vi få et nøjagtigt overblik over, hvilke ulemper og fordele der er i forbindelse med brugen af de to typer kameraer, siger Gert Sejbak.
”Alt bliver filmet i dag”
De politifolk, der deltager i pilotprojektet, har meldt sig frivilligt. Alligevel har man på Vestegnen oplevet nogle generelle bekymringer hos medarbejderne omkring brugen af kropskameraer. Det har man forsøgt at tage hensyn til, forklarer Lise Jensen:
- Vi benytter os for eksempel ikke af muligheden for at live-streame, indtil vi helt har fået klarlagt, hvem der kan kigge med på streaming i vores organisation. Vi skal gøre det så trygt som muligt for medarbejderne, siger hun og fortsætter:
- Jeg forsøger dog at få italesat over for alle, at vi med pilotprojektet netop har en mulighed for at byde ind med, hvad vi synes er godt og skidt, og hvordan vi her i kredsen mener, at brugen af kropskameraer skal gribes an. Min umiddelbare anbefaling er, at et kamera med fordel kan bæres i udvalgte, planlagte indsatser samt i specialafdelinger, siger Lise Jensen.
Alt bliver filmet i dag. Det er bare sådan virkeligheden er, og derfor er det til vores fordel, hvis vi selv kan dokumentere, hvad der skete i situationen.
Ud over at kameraerne kan indsamle efterforskningsmæssig dokumentation, mener hun også, at optagelserne kan ende ud med at være til politifolkenes egen gunst.
- Så det ikke kun er en borger, der har filmet en hændelse, som måske i redigeret tilstand er blevet lagt ud på de sociale medier. Alt bliver filmet i dag. Det er bare sådan virkeligheden er, og derfor er det til vores fordel, hvis vi selv kan dokumentere, hvad der skete i situationen, mener Lise Jensen.
Afgørelse hos chefpolitiinspektørerne
Først i det nye år afrapporterer pilotprojektet sine konklusioner til alle landets chefpolitiinspektører – også kaldet cpi.-forum. Herefter er det op til chefpolitiinspektørerne at komme med en anbefaling om, hvorvidt der er behov for ændringer i de nationale rammer for brug af krops- og hjelmkameraer samt for fastmonterede kameraer i køretøjer, eller om rammerne bestod trykprøven.
Det er også i cpi.-forum, at det skal debatteres, om der skal sættes et udbudsarbejde i gang, hvis pilotprojektet peger på, at nye kameratyper vil være en klar fordel for dansk politi. Cpi.-forum står desuden for dialogen med Rigspolitiet om, hvad rammerne for en eventuel fremtidig brug af kameraer i dansk politi skal være.
