facebook twitter

Samarbejdsviljen ryger, når mødet med politiet opfattes ydmygende eller uværdigt

Mange unge med minoritetsbaggrund anerkender i bund og grund, at politifolk blot passer deres arbejde, og at det har konsekvenser, hvis man bryder loven. Der er dog et stort men. For hvis de unge føler, at de bliver ydmyget eller provokeret i mødet med politiet, hvis de for eksempel bliver kropsvisiteret på åben gade, eller politiet taler til dem i en nedladende tone, så fordufter lysten til at samarbejde som dug for solen. Arkivfoto
Et treårigt forskningsprojekt er i færd med at kortlægge de erfaringer, som unge med minoritetsbaggrund gør sig, når de møder politiet – og omvendt. Første delresultat er så småt i hus og viser, at politiets måde at agere over for de unge og kommunikationen mellem parterne har stor betydning for, hvorvidt de unge ønsker at samarbejde med politiet, og hvordan den fremtidige fortælling om politiet bliver hos de unge med minoritetsbaggrund.
  11/9-2017

Mange unge med minoritetsbaggrund anerkender i bund og grund, at politifolk blot passer deres arbejde, og at det har konsekvenser, hvis man bryder loven. 
Der er dog et stort men. For hvis de unge føler, at de bliver ydmyget eller provokeret i mødet med politiet, hvis de for eksempel bliver kropsvisiteret på åben gade, eller politiet taler til dem i en nedladende tone, så fordufter lysten til at samarbejde som dug for solen. Dialogen kan forvandle sig til en udveksling af skældsord og småprovokationer, og hændelsen kommer hurtigt til at skygge over de gange, hvor mødet med politiet er foregået i en god stemning. Ovennævnte gælder uanset, om der er er tale om unge med kriminel baggrund eller om lovlydige unge.
Det viser et delresultat i et treårigt forskningsprojekt fra Center for Rusmiddelforskning under Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Udspørger unge i Aarhus Vest og politiet

Forskerne vil gerne blive klogere på interaktionen mellem politiet og unge med minoritetsbaggrund. Hvordan opfattes mødet af henholdsvis de unge og af politiet?
Siden februar i år har forskerteamet interviewet omkring 50 unge med bopæl i Gellerupparken i det vestlige Aarhus. I alt skal 100 unge udspørges om deres erfaringer med politiet. Senere i forskningsprojektet er det Østjyllands Politis tur til at blive interviewet.

- Vi håber med vores forskning dels at kunne vise, hvor lidt der egentlig skal til, førend interaktionen og kommunikationen mellem politi og unge med minoritetsbaggrund går galt, dels komme med input til, hvordan man så kan stoppe den spiral af dårlig kommunikation, der opstår, fortæller adjunkt Mie Birk Haller fra Center for Rusmiddel Forskning, som er en af forskerne, der har været i Aarhus Vest for at tale med de unge.

Dårlige oplevelser fylder meget

- Det er vigtigt at pointere, at flere unge også fortalte om gode episoder mellem dem og politiet, og i de tilfælde vil de unge rent faktisk gerne samarbejde. Men mange har oplevet episoder, hvor de blevet mistænkeliggjort eller behandlet nedladende samt ydmyget foran andre, når politiet har standset dem – uanset om standsningen var begrundet eller ej. I andre situationer føler de unge, at politiet taler til dem i en nedladende tone, og så eskalerer tingene hurtigt, og kommunikationen bliver dårlig, siger Mie Birk Haller og fortsætter:

- De små hverdagsydmygelser betyder meget for de unge, og selvom summen af gode oplevelser med politiet er flere end de dårlige, er det de dårlige, der tæller mest i regnskabet. De dårlige kommer hurtigt til at overskygge de gode. Faktisk er det, der farver ens personlige syn på politiet, også ens venners oplevelser. De unge referer næsten lige så meget til vennernes oplevelser som til egne, og historierne forplanter sig hurtigt og lever videre, uanset om de er rigtige eller ej, forklarer Mie Birk Haller. 

Mennesker bag

Med andre ord vil et mere ligeværdigt og anerkendende møde mellem de unge og politiet, ifølge Mie Birk Haller, afhjælpe mange unødige konflikter og skabe mere forståelse for politiets arbejde. De unge vil ikke visiteres i en gård, hvor alle beboere kan kigge med fra vinduerne, og de vil ikke have små stikpiller eller nedladende bemærkninger fra ordensmagten.

Men det går vel også den anden vej? Politiet bliver ofte mødt med skældsord og trusler, selvom de bare udfører deres arbejde?

- Ja, og jeg anerkender, at der er mennesker bag det hele. Mit arbejde er heller ikke at sige, om det er den ene eller den anden part, der har ret. På et senere tidspunkt i vores forskning skal vi jo også høre om politiets oplevelser med de unge. Mit arbejde er at finde frem til de mekanismer, der gør, at mødet mellem unge med minoritetsbaggrund og politiet ind imellem går galt samt skabe en bevidsthed om, hvad man kan gøre anderledes for at undgå det. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget for de unge at blive mødt med professionalisme og ligeværd, og det bør politiet ikke underkende, siger Mie Birk Haller.

 (Læs også: ”Forskere undersøger mødet mellem politi og unge med minoritetsbaggrund)