facebook twitter

Blog: Nærvær og omsorg bliver fremtidens politiarbejde

10 år sådan cirka – give and take.
Det er den tidshorisont optimistiske eksperter pt. giver algoritmer og processorer i at indhente, overhale og udkonkurrere den menneskelige hjerne.
  30/8-2017

10 år sådan cirka – give and take.

Det er den tidshorisont optimistiske eksperter pt. giver algoritmer og processorer i at indhente, overhale og udkonkurrere den menneskelige hjerne.

Det går altså stærkt nu.

Ti år!

Derefter kommer det at gå endnu stærkere.

Dermed er den menneskelige hjerne for første nogensinde anfægtet. Vi kan overlade tænkningen til andre.

Tidligere brugte vi teknologi for at få tid til tænkning.

Om ti år brydes monopolet.

Alligevel er det de færreste politikere, embedsmænd eller tænketanke, som for alvor tænker i konsekvenserne.

Det vil ellers gennemryste og forandre arbejdsmarkedet til ukendelighed.

Det bliver en revolution på den lidt længere bane.

Hvad skal vi med viden?

Det bliver et helt nyt arbejdsmarked. Et helt nyt uddannelsessystem. En hel ny måde at definere karriere og et liv på.
Det er nemlig akademikere, de højtuddannede, økonomerne og en lang række af de faggrupper, vi har dyrket, ønsket os og fremelsket, som faktisk står over for at kunne erstattes.

Hvad skal vi med læger, når der kan stilles langt bedre og mere præcise diagnoser af digital teknologi?
Når millioner af data og test omkring vores helbred kan analyseres og behandles på splitsekunder?

Hvad skal vi med dommere, anklagere, embedsværk, økonomer, forskere, lærere med meget mere?

Der er allerede udviklet algoritmer, som afsiger retfærdigere og mere korrekte domme, end nogen dommer ville kunne.

Vi ønsker vel alle det mest retfærdige, præcise og mest velsmurte samfund? Den bedste service?

Hvad skal vi med alle de jobs og uddannelser, som handler om specifik viden og lærdom?

Slavearbejde og nærvær

Det er et perspektiv, som ingen rigtigt forholder sig til.
Sjovt nok tænker vi stadig på robotter og teknologi, som noget der overtager det manuelle arbejde. Som hjælp ved samlebåndet.  Som en udfordrer til den del af arbejdsmarkedet, som er lavtuddannet og ufaglært.
Som sikrer, at den eneste sved vi får på panden er selvvalgt og kommer i fitnesscenteret, eller i lycra på cyklen.

Teknologien har dog bredt sig meget videre, og ind på tænkningens område.

Derfor venter en ny verden.

Det bliver et samfund for dem, der ejer patenterne, indsamler de manuelle data, og som udvikler. Dem som kan investere. For globale firmaer. 

Derudover er det behovet for NÆRVÆR som åbner vakante stillinger på arbejdsmarkedet.

Ironisk nok i øvrigt den del, som ellers er blevet nedprioriteret, effektiviseret bort, spærret inde i målkrav, og administreret ned til sokkeholderne i de fleste offentlige sektorer. Som fik et skud for boven under finanskrisen.

Fremover bliver det nok nærværet, der adskiller os og er vores bedste kort på arbejdsmarkedet.

Det vil sige nærvær og den sociale kontrakt, som følger med, når man kigger ind i et andet menneskes ansigt. Som rimer på omsorg.

Eller sagt på en anden måde menneskeligheden.

Der vil blive skabt enorme mængder af tid til menneskelighed.

Hvordan vil vi bruge den?

Vil vi bruge den?

Og vil vi indrette samfundet på den måde?

Politiet på vej

Udviklingen flugter fint med de tendenser, vi ser i politiet rundt omkring i verden.

Det passer med, at teknologien i stigende grad erstatter eller supplerer arbejdet.

Det gælder alt fra de intelligente mikrofoner, såkaldte shot spottere, som er plastret ud over en lang række socialt belastede områder i USA. De skal afsløre og fortælle, hvor der bliver skudt. De har erstattet patruljering i udsatte og farlige bydele.
Takket være shot spottere, kan politiet nøjes med at rykke ud med tændt sirene, og analysere data efterfølgende.
Overvågningskameraer og brug af droner følger samme spor.

Altsammen går hånd i hånd med bevægelsen mod predictive policing, hvor algoritmer styrer politiindsatser i forhold til præcise forudsigelser omkring kriminalitet.

Bag ved ligger en datajungle af alt fra vejrudsigter, til åbningstider på barer, indkomster, uddannelsesniveau, og anmeldt kriminalitet. Det eneste der mangler er sådan set bare data fra politifolk, som med nærvær patruljerer i området.

Og det er akilleshælen.

Der benyttes også algoritmer, som bruges til at udpege potentielle kriminelle, så politiet kan opsøge dem i tide, med bekymringssamtaler eller advarsler.

Igen mangler centrale data, som ville være kommet ved nærvær og kendskab til borgerne i dagligdagen.
Det skal algoritmen selv forsøge at regne ud og kompensere for ved siden af. 

Nye opgaver - tryghed og social indsats

Alt ovenstående flugter yderligere med udviklingen i politiopgaver, som i stigende grad viser, at politiet tilkaldes til ikke kriminelle forhold.
Britiske undersøgelser viser, at det måske gælder helt op til 40 procent af alle tilkald.
De drejer sig i stedet om psykisk syge, socialt betingede problemer, og almindelig tryghedsskabelse.
Samfundets behov for politiets timer går i stigende grad den retning.
Men det er kun noget man så vidt taler om på lukkede forskerkonferencer.

Noget tyder altså på, at opgaverne går i en helt anden retning, end den måde man pt. udvikler og moderniserer politikorpsene på.
Her fører man fortsat politiet væk fra lokale patruljer, beredskaber og nærvær.
I Danmark har vi flyttet politiets timer med flere tusinde årsværk væk fra den del på få år.

I Sverige er det kommet frem, at nøjagtig samme bevægelse bærer en del af skylden for befolkningens dalende tillid til politiet og den aktuelle politikrise på den anden side af Øresund.

Venter på opvågnen

Men mon ikke det vender – fra om ti år?

Til den tid står de mange faggrupper udefra for skud og bliver udfordret af bedre teknologi. Måske endda udkonkurreret. Det vil sige de konsulenter, projektledere, specialister og akademikere, som pt. skubber på moderniserings-, udviklings-, analyse-, og effektiviserings-processer.

Det går i retning af, at nærværet og tilstedeværelse er politiets bedste vare i en nær fremtid.

Suppleret af magtanvendelse.

Tankesættet er dog stadig så langt væk fra vores måde at opfatte offentlig sektor og arbejdsmarked på, at det ikke rigtigt debatteres eller tages med i udviklingsplaner.

Embedsværket mangler endnu at få rigtigt øje på det.

Politikerne lige så.

Det vil således komme snigende – men ret hurtigt.

Ligesom den pludselige eksplosion i politiets tidsforbrug herhjemme på psykisk syge.

Det vokser løbende.
Det handler om en samfundsudvikling, som nok var forudsigelig og spreder sig over flere sektorer. Men det flugter ikke med den om-organisering som har fundet sted de seneste år. Altså behovet for politifolk og deres eventuelle brug af magtanvendelse til nærvær og andre sociale  indsatser.

En ting er sikker – fremtiden bliver MEGET anderledes.

En del bliver måske endda back to basics som nærvær og tid til omsorg.