facebook twitter

Fyn: Kredsen, der ligger lidt for centralt

Politikredsen Fyn dækker 10 kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.
Fyns Politi har de seneste år afgivet polititjenestemænd i stor stil til både Øst- og Vestdanmark. Kredsen ligger nemlig så centralt, at man på omkring to timer kan nå de fleste destinationer i Danmark. Men det slider og koster på overarbejdskontoen. Samtidig er kredsen blevet knap 70 politifolk færre og gennemgår i disse år en større omorganisering.
  16/2-2018

Fyn er en ø, man kører hen over for at komme enten til Sjælland eller Jylland.

Sådan tænker mange danskere om den knap 3.000 kvadratmeter store ø, der binder landsdelene sammen via Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen.

De knap 600 politiansatte i Fyns Politi har de seneste år selv følt sig kørt over – sådan i overført betydning. For som smørklatten i midten er der trukket store veksler på Fyns Politi til såvel stikprøvekontrollen ved grænsen, til bevogtning af objekter i København, eller når større begivenheder har krævet, at andre kredse havde behov for at låne politifolk. Afgivelserne i 2017 svarede til, at kredsen konstant har afgivet 70 årsværk. De fynske politifolk lå da også helt i top, da overarbejdspuklen i dansk politi steg drastisk i 2015 og fremefter.

- Samtidigt er vi blevet knap 70 polititjenestemænd færre som følge af ressourceallokeringsmodellen, så vi har været færre til at løse det samme antal opgaver hjemme i kredsen. Det har da sat sig spor både i forhold til at nå kerneopgaverne men også i forhold til arbejdsmiljøet. Vi kan jo ikke være to steder på samme tid, konstaterer Steffen Daugaard, der er fællestillidsmand i Fyns Politi.

 
De mange afgivelser til andre kredse, kombineret med at Fyns Politi er blevet cirka 70 polititjenstemænd færre gennem de seneste år, har slidt på såvel opgaveløsningen som arbejdsglæden, fortæller fællestillidsmand Steffen Daugaard.

Slut med at frede bilisterne

Siden den 3. december 2017 har kredsen dog, i lighed med resten af landet, ikke længere skullet afgive folk til grænsen eller til bevogtning i København – på nær objektledere til København. Fyn afgiver p.t. to politikommissærer. Dertil kommer fire kolleger, der aflaster Grønlands Politi.

At det er blevet noget nemmere at trække vejret, kan mærkes flere steder i organisationen. Blandt andet i færdselsafdelingen, der har til huse i Nyborg – med fin udsigt til Storebæltsbroen. Her har 16 politifolk deres tjenestested, men det seneste års tid har der ofte kun været én til to medarbejder i huset. Resten har været udlånt til andre afdelinger eller kredse.

- Jeg håber, at 2018 bliver året, hvor vi kan vende tilbage til at løse vores kerneopgaver. Kompetencerne svinder ind, hvis man ikke beskæftiger sig med sit fagområde gennem længere tid. Det samme gør arbejdsglæden, siger politikommissær Preben Ingemansen, der er leder af færdselsafdelingen.

Hans håb for 2018 deles af mc-betjent og talsmand Danny Hansen.

- 2017 har været kendetegnet ved, at vi lavede brandslukning. Færdselsindsatsen var ikke-eksisterende, og bilisterne har været fredet. Kollegerne har været meget frustrerede over, at vi er blevet revet rundt. Vi håber, at det stopper nu, siger Danny Hansen og fortsætter:

- Forleden havde vi endelig folk nok til at lave en taxakontrol – efter et års pause – og der var bid hos alle dem, vi standsede. Tankevækkende, ikke?

 
Talsmand i færdselsafdelingen i Fyns Politi, Danny Hansen, håber, at der i 2018 bliver tid til at jagte trafiksyndere. Sidste år var indsatsen stort set ikke-eksisterende på grund af afgivelser.

 

Afgivelser har kostet på forebyggelsen

Også den lokale politistation i Odensebydelen Vollsmose har været mærket af afgivelser i og uden for kredsen, men her er også troen på, at der bliver mere tid til at tage sig af hele paletten igen.

Afgivelserne har nemlig reduceret det forebyggende og tryghedsskabende arbejde i det såkaldte SUB-område, der huser omkring 9.000 borgere, hvoraf et mindretal udgør en kriminel og/eller utilpasset kerne.

Det fortæller politikommissær og stationsleder gennem 10 år, Per Franch.

- Det er tyngdeloven, der vinder, når man er ramt af afgivelser, og derfor har hovedparten af vores energi været brugt på beredskabsopgaven frem for det forebyggende. Vi er rykket ud til det, der er sket, når det er sket, fordi det stadigvæk er bedst, at det er lokalkendte politifolk, der dukker op. Det tager tempoet ud af konflikten, så den ikke udvikler sig yderligere, siger Per Franch.

Han fortæller, at der ikke er to dage, der er ens på lokalstationen i Vollsmose, og det er en del af charmen.

Politifolkene skal rumme en god blanding af beredskabs- og forebyggelseskompetencer, fordi opgavepaletten er bred. De er både færdselspoliti, beredskab, laver dialogindsatser i moskeerne, ransager narkobuler i civilt, har bekymringssamtaler med forældre med videre.

- Man skal kunne begge dele i Vollsmose, ellers falder man ikke til. Og vi er hele Vollsmoses politi. Vi skal ikke kun være jernnæven, der kommer efter de kriminelle. Vi skal også skabe tryghed og tillid for de almindelige borgere, pointerer Per Franch.

 

Nye, civile medarbejdere

Den 1. marts bliver han chef for tre nye, civile medarbejdere, der skal hjælpe med det forebyggende arbejde i området. Det er et nyt tiltag i landets SUB-områder fra justitsministerens side.

Den ene medarbejder har en baggrund som sygeplejerske og har arbejdet med hjemløse og misbrugere, mens de to andre kommer fra kommunens SSP-indsats.

- Planen er, at de skal være selvkørende. De får base på stationen, men tager selv ud og taler med de unge. De skal især have fokus på bandedannelser, rekruttering til banderne og subkulturer. De har en anden faglighed end vores, og jeg forventer, at vi kan lære noget af hinanden, siger Per Franch.

Indtil for ganske nyligt huserede banden Black Army i Vollsmose. Men i efteråret 2017 nedlagde de – i hvert fald officielt – sig selv. Det skete efter et massivt pres fra politiet, SKAT og kommunen, der gjorde, at det ikke længere var så sjovt ”at gå til bande”, som Per Franch udtrykker det.

Klubhuset i Vollsmose blev derfor lukket, og vestene lagt væk.

- Personerne er her jo stadigvæk, men nogle er helt forsvundet fra vores radar, mens andre er blevet en del af andre smågrupperinger. Men der er ingen tvivl om, at deres magt er blevet svækket, siger Per Franch.

En positiv udvikling for området, der gerne skal fortsætte.

- Nu  har vi også fået mere luft, fordi vi ikke længere afgiver folk, lyder det optimistisk fra stationslederen.

 
Fyns politi har en nærpolitistation i Odensebydelen Vollsmose. I det såkaldte SUB-område bor omkring 9.000 borgere, hvoraf et mindretal udgør en kriminel og/eller utilpasset kerne. Den 1. marts begynder tre civile kolleger på stationen som forebyggelsesmedarbejdere. De skal især have fokus på bandedannelser, rekruttering til banderne og subkulturer.

Stadig brug for sponsering

I beredskabet er den store øvelse at blive selvbærende. Som led i politiets flerårsaftale er alle landets politikredse i færd med, eller færdige med, at reorganisere sig i større, centrale enheder og med selvbærende beredskaber. Fyns Politi gennemgik den største del af forandringen i 2016 og 2017, men det er endnu nødvendigt med sponsering fra andre afdelinger til beredskabet.

Weekendfrekvensen er heller ikke tilfredsstillende. Som ansat i beredskabet er man på arbejde omtrent hver anden weekend. Målet er en frekvens på 2,7.

Ifølge Fyns Politiforening fungerer det heller ikke optimalt, at kredsen er gået fra seks til to udkørselssteder (Odense og Svendborg). Godt nok er responstiden blevet forbedret, fordi disponeringen af patruljebilerne er blevet mere effektiv, men der skal køres lange afstande. Især til den vestlige del af Fyn, hvor køretiden er på mindst 45 minutter og endnu længere i myldretiden. Selve køreturen resulterer ofte i overarbejde.

Som i landets andre beredskaber er der desuden for travlt. For mange opgaver til for få hænder. Derfor har mange i beredskabet faktisk været glade for at være udlånt til grænsen, for så fik de en lille pause fra den stressende hverdag hjemme i kredsen.

Heldigvis er en del politielever på vej til den fynske kreds. I alt 62 i løbet af 2018 og 2019, og der er budgetteret med cirka samme antal i både 2020 og 2021.

 
Efterforsker Christian Dong savner tid til vidensdeling og til at bruge sin specialviden. Men tidsfristssager stjæler næsten al opmærksomhed.

Travlhed presser fagligheden

Efterforskningen i Fyns Politi er godt på vej til at være samlet som én stor enhed i Odense med 110 efterforskere. Det kan måske føre noget godt med sig på sigt, ifølge Christian Dong, der er tillidsrepræsentant i den nuværende afdeling personfarlig kriminalitet.

- Mit håb er, at det giver et større fagligt miljø og teamledere, der kan sætte fokus på andre områder end dem, der lige blæser politiske vinde omkring. Men jeg er også lidt bange for, at det er ønsketænkning, siger han og uddyber:

- I dag har vi i hvert fald så travlt, at der ikke er plads til systematisk vidensdeling. Det betyder blandt andet, at mange sidder med de samme udfordringer, uden at man finder frem til ”best practice”. Desuden bruger vi stort set al vores tid på sager med tidsfrister, fordi vi skal opfylde målene på disse områder. Det har bare den konsekvens, at vores faglige specialviden bliver udvandet, fordi vi ikke bruger den. Det er virkelig et paradoks, når kompleksiteten i mange sager og kravet til vores faglighed er stigende, beskriver Christian Dong.

 

Vi skal kende ”rødderne” og være i øjenhøjde

I Svendborg sidder der også kolleger, der føler, at reorganiseringen presser deres faglighed – og ikke mindst har fjernet dem fra borgerne.

I 2016 sagde Fyns Politi således farvel til strukturen med lokalpolitistationer. Stationerne i Middelfart, Ringe, Assens og Nyborg blev lukket parallelt med, at landbetjentordningen drejede nøglen om.

Forebyggelsesindsatsen i kredsen er desuden blevet centraliseret som led i et landsdækkende krav. I dag har den derfor til huse i Odense og Middelfart, hvorfra medarbejderne ”rykker ud”.

Politiassistent John Arly Henriksen fra beredskabet i Svendborg, og tidligere leder af nærpolitistationen på Langeland, begræder udviklingen. Nærheden og lokalkendskabet er gået tabt, mener han.

- Både Svendborg Kommune og forældrene er frustrerede over, at politiet ikke længere har en lokalforankret SSP-medarbejder. Jeg talte med en af kommunens SSP-medarbejdere forleden, og han fortalte, at siden vi ændrede i strukturen, er gruppen af utilpassede unge mellem 14 og 17 år i Svendborg vokset, og tallet stiger stadig. De ryger hash, laver hærværk, og nogle har endda begået alvorlig brandstiftelse. Tidligere kunne vi lave hurtig ”brandslukning” sammen med kommunen og dernæst en opfølgningsplan, når vi opdagede, at en ung var kommet i dårligt selskab. Det kan vi ikke længere, siger John Arly Henriksen.

Han tilføjer, at det ikke er en kritik af hans kolleger i den centrale forebyggelsesenhed, for de kan umuligt oparbejde samme kendskab til de lokale rødder, når de ikke er fysisk til stede i byen. De må i stedet møde op til månedlige møder med kommunen med de seneste statistikker under armen – men altså uden viden og baggrundskendskab om de personer, statistikkerne drejer sig om.

 

Kan det ikke måles, tæller det ikke

Også politiassistent Kristine Møller, der sagsbehandler i kredsens særlov-udlændingecenter, mener, at det nære, forebyggende arbejde og servicen over for borgerne er umådeligt meget sværere at udføre efter reorganiseringen.

Det støder hendes faglighed. Hun var tidligere på nærstationen på Langeland, og det var netop hende, der blev ringet efter, når der eksempelvis opstod konflikter med en lokal, psykisk syg mand. Han er to meter høj og dyrker kampsport. For det meste er han et fredeligt individ, men indimellem bliver han udadreagerende, når stemmerne i hans hoved bliver for insisterende.

- Men når jeg dukkede op, sænkede han skuldrene og sagde: ”Hvor var det godt, at det var dig, der kom Kristine.” Så kørte vi ham hjem, hvilket jo er tusind gange bedre, end der kommer en ukendt uniform, anholder ham og tager ham med til Odense, hvor han i øvrigt selv må finde ud at komme hjem fra. Hvordan vil han så have det med politiet næste gang? spørger Kristine Møller og tilføjer:

- Jeg ved godt, at der ikke er tale om klassisk politiarbejde, når vi håndterer psykisk syge eller andre socialrelaterede problemer, men i min optik er det lige så vigtig en rolle for politiet, da det forebygger rigtigt mange konflikter. Desværre kan det ikke måles nogen steder, og så tæller det efterhånden ikke i politiet, siger hun.

 

En mere glad kreds - trods uro

I foråret skal Fyns Politi i gang med en justering af reorganiseringen, som det hedder i officielle termer.

En justering, som ledelse og medarbejderforeninger har arbejdet på i over et år. Beredskabet skal blive selvbærende, efterforskningen skal centraliseres yderligere, men også indførelsen af en ny, national driftsstyringsmodel gør det nødvendigt at indføre flere ændringer i organisationen.

- Det er snart svært at vide, hvad der virker eller ej, for vi har været under konstant forandring i over to år nu. Det er jo også de samme folk, man rykker rundt på, så forskellene bliver nok ikke så store, forudser næstformand i Fyns Politiforening, Kurt Bønneløkke Nielsen.

Politiforeningen kan dog, med glæde og en vis portion undren, konstatere, at både det korte og lange sygefravær i kredsen er nedadgående. Samtidigt er den seneste trivselsmåling mere positiv end den forrige. Den seneste placerer Fyn i midten af skalaen i forhold til landets andre kredse, hvorimod den forrige var en bundskraber.

- Jeg tror, det måske skyldes, at der igen er kommet et ledelsesrum til alle mellemlederne. Det var der ikke noget af i forbindelse med reorganiseringen i 2016, hvor alle, inklusiv foreningen, følte sig kørt over af øverste ledelse. Men nu har vi fået etableret en dialog, og når lederne bliver mere positive, smitter det ned ad i organisationen. Vi kan håbe, at den positive tendens fortsætter i 2018. I hvert fald har det lettet, at vi ikke længere skal afgive i øst og vest, konkluderer foreningsformand Steffen Daugaard.