facebook twitter

Karriereveje i politiet sat i søen

Rigspolitiets ”skib” med efter- og videreuddannelser blev ved årsskiftet sat i søen i landets politikredse. Skibet er ladet med ord som karriereveje, karrierespor, kompetenceløft og organisatoriske behov.
Men hvad betyder det for en uchargeret polititjenestemand?
  18/4-2018

I en verden, hvor kriminaliteten bliver mere kompleks og global, og hvor trusler om terror nærmest er hverdagskost, stiger kravet til politiets kompetencer. Også i dansk politi, som derfor har fået et større behov for specialiserede politifolk – frem for generalister. Det er nødvendigt for hele tiden at kunne matche et foranderligt kriminalitets- og trusselsbillede.

Det, sammenholdt med at grunduddannelsen er blevet forkortet til to år, er baggrunden for, at Rigspolitiet har udviklet et nyt efter- og videreuddannelsesprogram med diverse karriere-
veje og -spor.

- Generelt har vi dygtige medarbejdere over hele linjen. Det afspejles i politiets resultater, så der er ikke tale om et kæmpe kompetencegab, vi skal have indhentet. Udfordringen er at blive mere skarp på hvem – og hvor mange – der skal have hvilke kompetencer og hvornår, forklarer politiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiets National HR-partner.

Til højrebenet?

Inden årets udgang skal politikredsene have indplaceret og registreret alle uchargerede polititjenestemænd i karrierevejssystemet, der består af fire karriereveje og nogle underliggende karrierespor.

Indplaceringen skal ske ud fra den pågældende polititjenestemands forudsætninger, erfaringer, interesser, opgaver og funktioner, men også ud fra organisationens behov. Kredsene har metodefrihed til, hvordan de vil organisere indplaceringen, men det vil som udgangspunkt være nærmeste leder, i dialog med medarbejderen, der finder frem til en indplacering og indstiller den til endelig beslutning i øverste ledelse.

Er der eksempelvis tale om en hundefører i beredskabet, ligger det lige til højrebenet at indplacere vedkommende i ”beredskabet” som karrierevej og med ”hunde” som karrierespor. Er man efterforsker inden for økonomisk kriminalitet, vil den oplagte karrierevej hedde ”efterforskning” og sporet ”økonomisk kriminalitet”. Og så fremdeles.

- I mange tilfælde vil det næsten give sig selv, hvor man hører til i karrierevejssystemet. Andre medarbejdere vil være mere komplicerede at placere. Kredsene har metodefrihed til, hvordan de vil gribe det an. Det afhænger jo eksempelvis også af, hvor mange medarbejdere kredsene har behov for inden for hver funktion, fortæller Peter Ekebjærg.




Organisationens behov vejer tungest

- Hvor meget tæller den enkelte polititjenestemands eget karriereønske, når han/hun skal placeres i karrieresystemet?

- I den bedste af alle verdener går medarbejderens ønske op i en højere enhed med de behov, som organisationen har. Men i sidste ende er det altså organisationens behov, der tæller højest. Sådan er det at være på en arbejdsplads. Derfor kan der opstå situationer, hvor en medarbejder ikke får sin ønske-indplacering, fordi kredsen eksempelvis ikke har brug for flere observatører, hundeførere eller it-efterforskere. Eller fordi kredsen har brug for medarbejderen i en anden funktion, hvor der mangler folk, beskriver Peter Ekebjærg og tilføjer:

- Disse scenarier er der som sådan ikke noget nyt i. Det nye er, at vi i karrieresystemet får en bedre overblik over karriereveje og kompetenceudviklingsmuligheder for den enkelte polititjenestemand, men også en bedre prioritering, planlægning, kvalitetssikring og koordinering af vores nuværende og nye indsatser i forbindelse med kompetenceudvikling.

Kurser er ikke svaret på alt

Når man som uchargeret polititjenestemand er blevet indplaceret i karrieresystemet, er næste skridt for kredsen at se på den kompetenceprofil, ledelsen ønsker for den pågældende funktion, og holde profilen op mod de kompetencer, medarbejderen har. Er der brug for efter- og videreuddannelse eller ej?

Det skal nemlig være slut med pr. automatik at sende medarbejdere afsted på kurser, de måske slet ikke har behov for, eller som ikke opfylder deres behov.

- Vi skal blive bedre til at ramme ”bullseye”, så det er de rette medarbejdere, der sendes på de rette kurser, fastslår Peter Ekebjærg.

Man har altså ikke krav på, at komme på efter- og videreuddannelse.

Peter Ekebjærg advarer dog også om den tendens, der kan være i dansk politi til at have en overdreven forestilling om, hvor meget dygtigere man bliver af at komme på kursus.

- Kurser kan være med til at understøtte dine kompetencer, men det er altså primært det daglige virke – og sparring med kolleger og chefer – der gør dig til en dygtig hjertekirurg, efterforsker eller anden form for specialist, pointerer politiinspektøren.

Muligt at ændre kurs

- De fleste karrieremål- eller drømme har det med at ændre sig undervejs i livet. Hvad nu hvis en medarbejder gerne vil ændre karrierevej fra beredskabet til efterforskning. Kan det overhovedet lade sig gøre, eller er man låst fast, når man ført er blevet indplaceret i karrieresystemet?

- Nej, man er ikke låst fast, og man kan godt skifte både karrierevej og -spor, men det er noget, der skal aftales lokalt ude i kredsene, siger Peter Ekebjærg.

- Vi møder en del politifolk, som er bekymret for, om de får glæde af det nye efter- og videreuddannelsesprogram, fordi der kan være for travlt i deres afdeling til, at der kan afsættes tid til kurser. Deler du den bekymring?

- Jeg anerkender, at der kan være en sådan bekymring, og at man vil kunne finde enkelte eksempler på, at det også forholder sig sådan. Men det er ikke sådan, det store billede tegner sig. Faktisk er timepresset i forbindelse med efter- og videreuddannelse ekstremt højt i disse år, for vi har øget indsatsen betydeligt. Men kunsten er at få mere ud af de kurser, vi tilbyder, og det skal ske ved at blive bedre til at sende de rette afsted til de rette kurser på det rette tidspunkt, siger Peter Ekebjærg.