facebook twitter

Justitsministeren: Politifolk skal have ret til et privatliv

Dansk politi gør det godt. Det er professionelt og løser svære opgaver. Jeg er dybt imponeret over politiet.
Søren Pape Poulsen ser tilbage på halvandet år som justitsminister. Han er glad for, at politistyrken er blevet øget igen, og at der lyder mere positive toner. - Mit mål er at sikre, at politiet har det, de skal bruge, fastslår han.
  16/4-2018

Søren Pape Poulsen har været justitsminister siden den 28. november 2016. En god måned før hans 45-års fødselsdag.

Efter et år i stolen fik han forhandlet et finanslovsforlig på plads, som teknisk set er et opgør med de senere års måde at drive politi på. Inden da var antallet af politifolk afhængig af økonomi og arbejdsgiverens dispositioner.

Med Finansloven af 2017 har justitsministen og forligsflertallet igen taget et fast greb om politiet med et krav om en nettoudvidelse på 300 politifolk i perioden. Politistyrken skal således tælle 11.100 ved udgangen af forligsperioden. Det er samme antal som ved årsskiftet 2011, hvor politikerne gav slip på kravet om et fast politinormativ. Ret beset er der tale om et markant kursskifte eller en politisk indrømmelse af, at de seneste seks års håndtering af politiet er en ”ommer”.

Søren Pape Poulsen fulgte dermed Politiforbundet, som i årevis har advaret om, at uden fast normativ vil politistyrken være i frit fald.

På sin egen stille og jyske facon har han som justitsminister stukket fingrene stadig dybere ned i politiets maskinrum. Men uden at blive uvenner med nogen. Uden at være kontroversiel eller ryge i infight.

Det er i det hele taget en stil, han og hans konservative parti har lagt for dagen. De har holdt sig helt uden for alle rivegilder og offentlige kriser i regeringen. Til gengæld har de markeret sig i detaljen, når det handler om at få mobile politistationer på Nørrebro under bandekrigen.

Tættere på borgerne

På samme måde, og vel med endnu en ”ommer”, markerede justitsministeren sig i marts med udmeldingen om, at politiet igen skulle tættere på borgerne og være synligere på gaden.  Udmeldingen kom efter seks år, hvor politiet blot har skullet være mere effektive og ”tough on crime”.

Søren Pape Poulsen siger også, at politiet skal være effektive, og at kriminelle skal mærke konsekvenser. Men han har tilsat blødere snak om nærhed, forebyggelse, ungdomskriminelle og psykisk vold.

Det er svært at være uenig – slet ikke hvis man trækker våd gennem folkedybet. Men enkelte politiledelser synes nok, det lyder lidt som at blæse og have mel i munden, når de kigger på øjeblikkets bundlinje.

De nye signaler om tæthed og nærhed er årsag til, at fagbladet DANSK POLITI har bedt om et interview med Søren Pape Poulsen.

Han tager imod på sit kontor en eftermiddag, hvor medierne er fyldt med historier om regeringens ghettopakke. Også her har justitsministeren undgået de store sværd-
slag og kampe i medierne. Til trods for, at en stor del af debatten går på forslaget om, at der skal kunne straffes hårdere ved kriminalitet begået i særlige zoner.


Foto: - Politiet skal være tæt på befolkningen. Det er en god investering, fastslår ministeren.

Vi lytter og styrker politiet

Ministeren får spørgsmålet om sine udmeldinger om nærhed oven på en række år i effektiviseringernes tegn.

Er det nye boller på suppen eller at rulle tiden baglæns?

- Jeg mener, at det er vigtigt med en nærhedstankegang. Politiet skal være tæt på befolkningen. Det er en god investering. Men det betyder ikke, at jeg siger, at vi skal have åbne stationer over alt, eller rulle tiden tilbage. Vi har nogle muligheder med mobile stationer og med at sikre politifolk nok tid til, at der kan patruljeres, fortæller han.

Han er helt med på, at politikerne blander sig i politiet, men det er nu engang politikerne, som bestemmer. Så længe de lytter til politiets faglighed og ønsker først.

- Nu har vi været gennem årene med finanskrise, nu er vi ude på den anden side. Det er derfor, vi lytter og styrker politiet ved at hæve antallet af politifolk, siger han.

Vi er nået et skridt hen ad vejen

Søren Pape Poulsen påpeger, at han jævnligt er i kontakt med politifolk og gør, hvad han kan for at holde sig opdateret om tilstandene.

For den tidligere borgmester er netop styrkelsen politiet helt afgørende. Det er ifølge ham selv en opgave, han har taget på sig som justitsminister. Politiet skal have tid til igen at løse det mere borgernære og de mange nye opgaver, eksempelvis inden for cybercrime.

- Politiet har været meget presset, og vi gør, hvad vi kan. Jeg synes, vi er nået et skridt hen ad vejen, og det glæder mig at høre tilbagemeldinger fra politifolk om, at det lysner. Mit mål er at sikre politiet, at de har, hvad de skal bruge og lytte til politiets egne ønsker. Jeg synes, vi er kommet et godt stykke med finanslovsaftalen, siger han.

Imponeret over politiet

Justitsministeren påpeger, at det ikke betyder, at alt er eller har været skidt. Tværtimod.

- Vi har været rigtigt gode til at tale politiet ned. Vi glemmer at tale det op. Dansk politi gør det godt. Det er professionelt og løser svære opgaver. Jeg er dybt imponeret over politiet. Jeg synes, vi har et fremragende politi, som jeg gerne vil takke for et stort og flot arbejde, fastslår han.

Hen medgiver dog, at de seneste år har været svære. Ikke mindst som følge af terrortruslerne og migrantkrise i 2015.

- Jeg ved godt, at politiet har været presset. Og det skal vi hjælpe med. Det skal selvfølgelig også være sådan, at politifolk skal have et privatliv, hvor de kan regne med at holde fri. Det skal vi skabe rammerne for, siger han.

Unge er hjerteblod

Søren Pape Poulsen har i sin tid som justitsminister igen bragt ungdomskriminalitet og forebyggelse på banen.

Særligt det førstnævnte er et hjertebarn for ministeren.

- Vi skal have lukket for hanerne til banderne. Det skal ske ved en SSP-indsats, sanktioner og ved, at vi sætter ind i tide. Ville det ikke være dejligt, hvis vi kunne få stoppet det, fortæller han.

Selve forslaget – eller ungdomskriminalitetspakken – vil blive fremlagt af ministeren inden sommerferien.


FOTO: Bandekrigen blev til politisk krise i sommeren 2017, hvor såvel ministerium som rigspolitiet kom under stort pres i medierne.

Bandekrise

Men én ting er er de politiske initiativer og muligheden for at styrke politiet med ressourcer, noget andet er de pludselige kriser i samfundet, hvor blikket peger mod justitsministeren.

Sådan én oplevede han i sommeren 2017, da bandekrigen rasede først i Østjylland og siden i København med hyppige skudepisoder i gaderne.

Hvordan var det?

- Det var dybt frustrerende at se, hvordan de havde så lidt respekt for andre menneskers liv. Det vil vi ikke acceptere. Herfra handlede det om at støtte op om politiet og tilbyde dem de redskaber, de havde brug for. Jeg synes, det blev løst godt med en massiv politiindsats. Der blev lagt en jernring om banderne, der er sat 400 i fængsel, og vi har skærpet straffene, siger han.