facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

- Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne

Penge til svensk politi, men tomme skolebænke

Lønnen i Sverige vækker stor utilfredshed, kombineret med stadig mere pressede arbejdsvilkår, og den stigende forråelse, som politifolk mødes af. Svenske politifolk tjener ofte, hvad der svarer til 20.000 danske kroner om måneden efter flere års tjeneste.
150 af de 800 pladser på de tre politiuddannelser i Sverige stod tomme, da de nye hold politielever skulle starte dette efterår. Løn og arbejdsforhold får såvel uddannede som kommende politifolk til at søge anden karriere. Politiarbejde er ikke længere så attraktivt.
Dertil kommer nye niveauer af trusler og vold mod politifolk. I sidste uge blev en pårørende til en politiansat således forsøgt kidnappet.
  18/9-2017

Svensk politi er ramt af en ond spiral. Det kan godt være, at regeringen har afsat ekstra 7,1 milliarder svenske kroner til genopretning over de næste tre år, men utilfredsheden blandt politifolkene er så stor, at indsprøjtningen måske kommer for sent.

Eksempelvis er kommende politielever begyndt at blive væk fra deres studiepladser på politiuddannelsen.
Det er ikke længere drømmejobbet, og elever tænker sig om og vælger anden uddannelse i sidste øjeblik.

Således stod 150 af de samlet 800 pladser tomme på politiuddannelserne i Stockholm, Växjö och Umeå, da de nye elever skulle starte dette efterår. Det skyldes blandt andet, at flere elever har skiftet mening i sidste øjeblik.

Ydermere forlader mange uddannede politifolk stadig arbejdet før tid.

Bedre arbejdsvilkår uden for politiet

Det sker samtidig med, at såvel regering som rigspolitichef har sat gang i en nødvendig udvidelse af politistyrken, og pengene er bevilget.

Men udvidelsen kan altså trække i langdrag.

Spørgsmålet, som mange stiller sig selv, er om svensk politi nåede at køre for langt ud over kanten, inden regering og arbejdsgiver reagerede.

Det mener flere af de politifolk, som har forladt arbejdet. Deres historier er nået ud til de svenske medier og præger øjeblikkets debat.

Især lønnen vækker stor utilfredshed kombineret med stadig mere pressede arbejdsvilkår, og den stigende forråelse, som politifolk mødes af. Svenske politifolk tjener ofte, hvad der svarer til 20.000 danske kroner om måneden efter flere års tjeneste.

Adskillige tidligere politifolk har således kunnet fortælle, hvordan de er steget markant i løn og samtidig har kunnet passe et familieliv efter at have forladt politiet.

En af dem er Lena Rosendal Nyström, som forlod politiet i år til fordel for en stilling på Uppsala Universitet.  
- Det var flere faktorer som spillede ind. Det var dårlige arbejdsvilkår, og jeg blev ikke betalt for det ansvar, jeg havde, siger hun til svensk tv.

På spørgsmålet om hun har fortrudt sit valg, svarer efterforskeren:
- Ikke et sekund!

Tilliden til politiet falder

Lena Rosendal Nyström er blot en af mange, som har stået frem i diverse medier og beskrevet politiet som en udsigtsløs arbejdsplads fanget i besparelser.

De fortæller samtidig, hvordan arbejdsmiljøet hele tiden forringes af, at stadig færre skal løse stadig flere opgaver, hvordan områder lægges ned, og den dårlige faglige oplevelse af at se sager og anmeldelser samle støv.

Det budskab har nået den svenske offentlighed, hvor tilliden til politiet er faldende, og hvor ansøgere springer fra til uddannelsen.

Dertil kommer et forrået miljø, hvor politifolk ofte angribes og udsættes for vold. Således er der en stigning af skud og angreb mod politifolk, og i sidste uge blev en pårørende til en politimand forsøgt kidnappet på grund af politimandens arbejde.

Politiarbejde fremstår derfor ikke længere som særligt attraktivt for mange.

Politiinspektør kaster håndklædet i ringen

I sidste uge meddelte Carina Ytterström, politiinspektør og formand for Polisförbundet i Västernorrland, at hun forlader arbejdet til november. Hun redegjorde i et læserbrev i en avis for sit valg:

Det er positivt, at man fra politisk side har bevilliget ekstra penge til politiet fra 2018, men desværre tror jeg ikke, at de lægges på vores løn, men derimod bliver stoppet i de huller, som allerede findes. Jeg tror endnu ikke, at vi har nået bunden inden for svensk politi, og i de få år jeg har tilbage, kommer jeg ikke til at opleve bedre tider inden for politiet. Vi har haltet så langt bagefter lønmæssigt, og det vil tage meget lang tid at rette op på dét, hvis det overhovedet er muligt”.

Civile løber med den gode løn

Tillidsmanden og politilederen fortsætter:

”Der er sket en ”afpolitisering” af Guds nåde. Der er flere og flere civile med højere lønninger end politifolk. Som en reaktion på dette siger politifolk deres job op som aldrig før, lønningerne er for lave, og såvel arbejdsvilkårene som arbejdsmiljøet har forandret sig i negativ retning. For hvert medlem som siger op, får jeg et stik i hjertet, og det er frem for alt, når jeg kender årsagen og ved, at man helst vil blive i jobbet.”

Reformkaos og blomstrende hr-afdelinger

En del af krisen i svensk politi er udløst af en reform af politiet i 2015, hvor 21 politidistrikter blev nedlagt til fordel for et stærkt rigspoliti og syv politiregioner. Reformen blev kaldt en omorganisering, og har kastet flere områder ud i decideret krise i forhold til politidækning og manglende ledelse.

Om omorganisationen skriver Carina Ytterström:

Omorganiseringen har medført et kaos, afdelinger er nedlagt, og det blev vigtigere at følge et tidsskema end at gøre tingene korrekt. ”Gør” og ”kør” har været slagord. Hele omorganiseringen begyndte i den forkerte ende, man startede fra toppen i stedet for at bygge en stabil grund. Kernevirksomheden har man ladet stå tilbage, og man har i stedet for taget fat på at bygge nye afdelinger, fremfor alt HR-afdelinger. Jeg mener, at disse overvejende tager sig af forkerte sager. De skal gøre det, de er bedst til: Nemlig at være støttevirksomhed, og der bør foretages en evaluering af deres rolle”.

Hun kritiserer samtidig en ny mødekultur, som ikke giver mening.