facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

- Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne

Ahmad Mamoud: Stop med at skabe mistillid til politiet

Forfatter og samfundsdebattør Ahmad Mamoud.
Forfatter og samfundsdebattør, Ahmad Mamoud, var for nyligt til et dialog-arrangement på Nørrebro som oplægsholder. Formålet var at skabe dialog mellem politi, kommune og borgerne i området i forlængelse af bandekonflikten, men i stedet for at bygge bro, oplevede Ahmad Mamoud, at der nærmere blev taget afstand til politiets arbejde fra den tilstedeværende gadeplansmedarbejder.
  4/9-2017

- Hvis det bare var første gang, jeg oplevede, at en gadeplansmedarbejder – i misforstået hensyntagen til de unge, som vedkommende til dagligt har med at gøre – lægger afstand til politiets arbejde, havde jeg ikke skrevet om det på Facebook. Men det er det desværre ikke, siger Ahmad Mamoud, der har dansk-palæstinensiske rødder og selv er vokset op i en ghetto med bander.

Læs Facebookopslaget her (under den 2. september).

Ahmad Mamoud blev så frustreret over, at gadeplansmedarbejderen dels negligere bandekonflikten og dens omfang. Dels brugte lang tid på at forklare, hvordan man kan klage over politiet, hvis man føler sig forulempet af politifolkene. Eksempelvis i forbindelse med en visitationszone.

- Det var jo at vende det på hovedet og dybt uprofessionelt, synes jeg. Det gav jeg også udtryk for under debatten. Som jeg sagde: ”Det er jo ikke politiet der skyder i gaderne, sælger narko eller truer beboerne. Politiet nedsætter en visitationszone for at beskytte jer. For at sikre, at der ikke komme våben ind i området. Ikke for at genere jer”.

En beskyttelseszone

Ahmad Mamoud opfordrer til, at politiet omdøber visitationszonerne til beskyttelseszoner.
- Det andet er sådan et jurist-ord. Det handler jo i høj grad om at beskytte borgerne mod dem, der vælger at gå med våben og skyde i gaderne. Beboerne i en visitationszone bør være samarbejdsvillige. Politiet er der for din og min tryghed. Vis nu noget tillid, opfordrer Ahmad Mamoud.

 

Læs også: Nærpoliti kan hjælpe "ghetto-rødder" væk fra radikalisering"