facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

"Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne."

Politiet vil møde voldtægtsofre med større viden og tryggere rammer

Det skal være så trygt som muligt for et voldtægtsoffer at henvende sig til politiet. Rigspolitiet har derfor indført nationale retningslinjer for, hvordan en sædelighedssag bør køre fra a til z. Desuden har man nedsat et rådgivningsforum, hvor organisationer, som har med voldtægtsofre at gøre, kan udveksle erfaringer og drøfte nye initiativer sammen med politiet.
  30/10-2017

En tredjedel af de borgere, der i andet halvår af 2016 henvendte sig til politiet for at anmelde et seksuelt overgreb, var utilfredse med politiets behandling. De følte sig ikke trygge i anmeldelsessituationen, de oplevede, at politiet ikke udviste forståelse, ikke tog dem alvorligt, ikke respekterede dem eller fandt deres forklaring troværdig.


Men sådan bør det ikke være. Det skal være så trygt som muligt for et voldtægtsoffer at henvende sig til politiet. Og flere skal gerne gøre det. Cirka 35 procent af alle voldtægter bliver nemlig aldrig anmeldt.
Derfor er Rigspolitiet og anklagemyndigheden nu i færd med at implementere en række initiativer fra regeringens ”Voldtægtspakke” fra 2016.

Rigspolitiet har blandt andet udrullet nationale retningslinjer for, hvordan en sædelighedssag skal køre. Retningslinjerne er udarbejdet af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter i samarbejde nogle af politikredsenes dygtigste sædelighedsefterforskere, og er en slags drejebog over, hvordan en sædelighedsforbrydelse skal håndteres fra start til slut. Lige fra anmeldelsen modtages til sagen overleveres til anklagemyndigheden.

- Det er et godt hjælpemiddel ude i kredsene, som sikrer en ensartethed i sagsbehandlingen. De nye retningslinjer gør det naturligvis ikke alene. Derfor fungerer vores sædelighedseksperter også som ambassadører ude i kredsene. Det er vigtigt, at kulturen også er ens i forhold til, hvordan disse sager bliver taklet, siger politiinspektør og centerchef i Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet. Michael Kjeldgaard.

Som eksempel nævner han, at alle, der håndterer sager om voldtægt, skal være bevidste om den psykologiske svære situation, det er, at anmelde en voldtægt. Derfor skal et voldtægtsoffer eksempelvis ikke bedes om at tage en taxa fra politistationen og hen til den gynækologiske undersøgelse på et center for voldtægtsofre. Politiet skal transportere vedkommende. Ej heller skal et voldtægtsoffer afgive sin anmeldelse i politistationens ekspedition – hvor andre kan overhøre, hvad der bliver fortalt.

- Desværre har sådanne tilfælde fundet sted, og det skal vi undgå i fremtiden. Politiet skal skabe nogle gode rammer – også i en presset hverdag, siger han, men har samtidigt behov for at pointere, at langt de fleste sædelighedssager, løser politiet til UG, kryds og slange.

- Det er nogle enkeltsager, der går galt, og som fylder meget i medierne. Men vi ønsker naturligvis også at være så professionelle som overhovedet muligt – også i disse sager.

Bisidder tilkaldes automatisk

Et andet tiltag, der skal skabe tryggere rammer for voldtægtsofrene er, at de helt automatisk vil få en bisidder ved deres side, når de afgiver forklaring til politiet. Hidtil har det været valgfrit, men som voldtægtsoffer kan det være svært at forholde sig til et tilbud om en bisidder, hvis man er chokeret og egentlig bare gerne vil have en afhøring overstået. Der er tale om en forsøgsordning, der skal danne grundlag for en eventuel ændring af retsplejeloven.

- Men det er en rigtig god ting at have en bisidder med under afhøringen. En bisidder hjælper med at høre og forstå det hele. Der er mange formelle ting, som politiet skal oplyse om – for eksempel om anmelderens ret og pligt, mulighed for psykologhjælp med videre. En bisidder er et par uvildige ører, der hører detaljer, som den forurettede ikke nødvendigvis får fat i efter en voldsom grænseoverskridende krænkelse, som voldtægt er, beskriver Michael Kjeldgaard.

Hvorfor spørger politiet om det?

En tredje tiltag er et rådgivningsforum. Et formelt netværk af interesseorganisationer, NGO’er og offentlige institutioner, som alle har med voldtægtsofre at gøre. I rådgivningsforummet diskuterer man eksempelvis, hvad der skal til, for at et voldtægtsoffer føler sig i trygge hænder hos politiet.

- Politifolk er meget fokuserede på at få de nødvendige informationer fra anmelderen for at fremme efterforskningen, men måske skal vi være mere opmærksomme på at få forklaret voldtægtsofferet, hvorfor vi stiller de spørgsmål, vi gør. Når vi spørger til, hvilket tøj offeret havde på, er det jo ikke for at antyde, at hun selv har en andel af skylden. Vi stiller blot spørgsmål ud fra objektivitetskriteriet og eksempelvis for at kunne danne et signalement af ofret, der kan bruges i forbindelse med forhøringer, beskriver Michael Kjelgaard.

Kulturen skal ændres

Hanne Baden Nielsen, leder af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, sidder med i det nye rådgivningsforum.

- Forummet giver rigtig god mening. Èt er at indføre en række tiltag fra Rigspolitiets side, noget andet er, hvordan vi sikrer, at de også hjælper? Kendetegnet for mange af os, der sidder med i forummet, er, at vi også ser alle de ofre, der IKKE anmelder episoderne til politiet. Vi har derfor mulighed for at komme med indspark om de ting og tendenser, som politiet ikke har kendskab til, siger Hanne Baden Nielsen.

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet dækker hele Sjælland og øerne og foretager alle akutte undersøgelser af voldtægtsofre. Empirien er derfor stor.

- Alle i rådgivningsforummet bidrager til, at skibet sejler i rette retning, så at sige. Det sikrer vi gennem gode, faglige diskussioner. For der er stadig nogle problematikker, der skal løftes. Eksempelvis opfattelsen af voldtægter og skyld – i hele samfundet. En undersøgelse fra Amnesty International i Danmark viser, at hver syvende dansker – uanset om det er en kvinde eller en mand – mener, at en kvinde ikke kan tillade sig at sige, at hun er blevet voldtaget, hvis hun selv har taget manden med hjem, var beruset eller gik udfordrende klædt, fortæller Hanne Baden Nielsen.