facebook twitter

Mangeårig chefpsykolog i Rigspolitiet: Djøf-kulturen dræber fagligheden og trivslen

Politiets tidligere chefpsykolog forstår godt, at det er blevet svært at rekkrutere nye ledere: -- Hvad skal være det tiltrækkende? Det er ikke lønnen, man risikerer at blive kostet rundt i hele landet, og på de laveste ledelseshylder er indflydelsen minimal. Desuden er ytringsfriheden begrænset. Det koster at åbne munden, også internt, er min erfaring.
Efter mere end 20 år som chefpsykolog i Rigspolitiet er 62-årige Bjarne Frøslee Ibsen stoppet. Det var ikke hans egen beslutning. Rigspolitiet ønskede ikke at forlænge hans kontrakt.
- Argumentet var blandt andet, at man ikke længere ønskede en faglig profil som leder af psykologtjenesten, men en ressourcestyrende profil. Respekten for fagligheden kan efterhånden ligge på et meget lille sted i Rigspolitiet. Forandringer er blevet Gud, og det er medarbejderne, der i sidste ende betaler prisen. Arbejdsmiljøet og trivsel er i bund, mener Bjarne Frøslee Ibsen.
  18/10-2017

Om nogen ved Bjarne Frøslee Ibsen, hvordan politijobbet kan slide på psyken. Som mangeårig chefpsykolog og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste er det hans speciale at italesætte det og finde på tiltag, der kan hjælpe politifolk med at håndtere de mange svære situationer, som de udsættes for i løbet af deres arbejdsliv. I samarbejde med Politiforbundet har han gennem mere end 20 år været initiativtager til, at medarbejdere i politiet ikke blot uddannes i konkrete ting som straffelov, selvforsvar og skydning, men også i det psykologiske pres ved politijobbet. At det er okay – og ikke mindst forventeligt – at man reagerer på voldsomme eller ubehagelige hændelser, og at der findes redskaber til at takle det. 

Bjarne Frøslee Ibsen har blandt andet været med til at indføre voldsom-hændelse-støttekonceptet,  kollegastøtteordningen, ”før-under-efter-konceptet” i forbindelse udsendelser til internationale missioner og et støttekoncept til politifolk, der beskæftiger sig med videoafhøring af børn eller efterforsker børneporno. Det seneste nye tiltag, han har været med til at udvikle, er undervisning i mental parathed. Men han nåede ikke at være med til at implementere konceptet, før hans kontrakt med Rigspolitiet udløb i august. Arbejdsgiveren ønskede ikke at forlænge den.

- Det var jo lidt en streg i regningen. Jeg havde satset på tre år mere, inden jeg ville lade mig pensionere, men nu blev jeg i stedet vist døren. Argumentet var blandt andet, at man ikke længere ønskede en faglig profil som leder af psykologtjenesten, men en ressourcestyrende profil. Altså én med en anden baggrund end den psykologiske. Set med mine øjne betyder det, at Rigspolitiets Psykologtjeneste bliver skubbet nedad i hierarkiet. Min erfaring er, at hvis man vil have gennemført noget i dansk politi, som i forvejen er en meget drøjt system, så skal fagligheden sidde med ved bordene, hvor tingene besluttes. De færreste idéer overlever, hvis de skal igennem mange led først – især hvis leddene ikke har en faglig viden på området, siger Bjarne Frøslee Ibsen.

En myte at forandring altid er godt

Den nu tidligere leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste understreger, at han ikke har noget imod jurister, økonomer eller konsulenter som enkeltindivider. Han har gennem årene samarbejdet med mange gode mennesker med disse kvalifikationer på cv’et. Dét, han opponerer imod, er den kultur, som i dag præger dansk politi. Hvor der skal forandres, effektiviseres og måles i fremskridtets navn. Men på bekostning af medarbejderne. For måle og dokumentationskulturen ødelægger såvel fagligheden som trivslen – og dermed arbejdsmiljøet – i politiet, ifølge Bjarne Frøslee Ibsen.

Der var efter politireformen i 2007, at der skete et egentligt paradigmeskifte i dansk politi, mener chefpsykologen. 

- Jeg er ikke fortaler for stilstand. Der var et behov for at effektivisere politiet på flere områder. Men i dag er der en evig tro på, at alle forandringer er af det gode og lig med fremskridt. Det er en myte. Måske medfører halvdelen af forandringerne fremskridt gennem smartere arbejdsmetoder, men den anden halvdel er forandringer, som blot leder til mindre indflydelse på arbejdet for den enkelte medarbejder. Det går ud over kvaliteten og trivslen, siger Bjarne Frøslee Ibsen.

Når politifolk mister kontrollen

Chefpsykologen har blandt andet oplevet en stigende frustration i politiet over, at alt er blevet så usikkert. Selvom man er god til sit job og passer det til punkt og prikke, kan man ikke være sikker på, at man har samme jobfunktion i morgen. Medarbejderne rykkes rundt i den ene omorganisering efter den anden, og der er travlt som aldrig før. Heller ikke deres fritid er politifolkene selv herre over. De ved aldrig, om en planlagt fridag med familien må aflyses, fordi arbejde kalder. Igen.

- Politifolk er kontrolmennesker. Det er dem, der hurtigt skal danne sig et overblik og tage kontrol under en politiopgave. Af samme grund er det meget svært for dem at opleve tab af kontrol. For eksempel når de mister indflydelse på deres arbejdsopgaver eller flyttes til en anden jobfunktion, som de ikke helt føler sig rustet til – måske fordi det er længe siden, de senest udførte den slags arbejde. Og når de så heller ikke engang har kontrol over deres familie- og fritidsliv mere, så begynder det virkelig at gå ud over den enkeltes arbejdsglæde og trivsel, beskriver Bjarne Frøslee Ibsen.

Lille rum til empati

Også lederne i dansk politi har det svært i disse år, vurderer han. 

- Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne, mener Bjarne Frøslee Ibsen.

Han undrer sig derfor ikke over, at politiet i disse år har svært ved at rekruttere nye ledere.

- Hvad skal være det tiltrækkende? Det er ikke lønnen, man risikerer at blive kostet rundt i hele landet, og på de laveste ledelseshylder er indflydelsen minimal. Desuden er ytringsfriheden begrænset. Det koster at åbne munden, også internt, er min erfaring.

Behov for ny personalepolitik

Bjarne Frøslee Ibsens håb for dansk politi er, at arbejdsmiljøet meget snart bliver forbedret. 

Det skal dels ske ved, at der kommer flere hænder, så vagtplanerne bedre kan hænge sammen, og at medarbejderne får mere kontrol over, hvornår de kan holde fri. Dels efterlyser han en personalepolitik, hvor medarbejdertrivslen igen er i højsædet. I dag føler mange sig blot som et nummer i et stort maskineri.

- At lede og fordele arbejdet handler også om at skabe trivsel og arbejdsglæde. Når de to parametre stiger, får medarbejderne mere overskud, hvilket resulterer i en bedre service over for borgerne. Regnestykket er faktisk ikke så svært. Vi skal væk fra, at forandringer er Gud. At konsulenterne altid har ret. Al den omskiftelighed rider medarbejderne som en mare. Og hvis alle ændringer var af det gode, hvorfor kører dansk politi så ikke bare som smurt i dag? spørger han retorisk.

Måske var det en tjeneste?

Bjarne Frøslee Ibsen har allerede fingrene nede i projekter for andre organisationer, der ønsker hans ekspertise inden for det psykiske arbejdsmiljø. Han er derfor ved godt mod på egne vegne:

- Jeg havde da først en følelse af at blive kasseret, men måske har Rigspolitiet i virkeligheden gjort mig en tjeneste. Jeg kan godt lide at udvikle ting og har altid sat gang i mange projekter. Det kommer jeg tilbage til nu, uden jeg behøver at beskæftige mig med de administrative ting, der følger med, når man er leder af en afdeling. Jeg har haft mange gode år i Rigspolitiet og mødt mange fantastiske mennesker, men jeg har ærligt talt ikke været vild med de seneste års ændringer i dansk politi. 

 Læs også artiklen: Fastansættelser af psykologer giver mere valuta for pengene