facebook twitter

Lederforening: Der er en ubalance i øjeblikket

Der skal ske noget i forhold til ledernes vilkår. Det mener deres foreningsmand, Michael Agerbæk. Han siger: - Der har været for lidt fokus på fagligheden, og ledelsen sander lidt til i forandringer og strategier. I drift.
Politilederne er udfordret, og presset har gennem en årrække været for stort. Det gør det svært at rekruttere førledere. Ledelsesrummet er for snævert, og ledelsen sander til i forandringer og strategier, som kolliderer med driften. Eksempelvis er Leadership Pipeline ikke noget, som fungerer i praksis. I Politilederforeningen ved formand og næstformand godt, at udfordringerne for deres medlemmer står i kø.
  20/10-2017

Det er sjældent, at ledere i politiet siger deres ærlige mening om arbejdsvilkår, når der er nogen til stede med højere charge – eller til citat. Loyaliteten er stor, og med den troen på, at robusthed er eneste karrierevej frem.

Både formand og næstformand i Politilederforeningen, Michael Agerbæk og nyvalgte Michael Kristiansen, kan begge nikke genkendende til den udlægning.

Ledere i politiet lider i stilhed efter en uskreven regel om, at al kritik skal holdes internt.

Men noget er ved at ske. Måske særligt i forlængelse af de år, som er fulgt i halen på terroranslaget i København i februar 2015, migrantkrise, grænselukning og opblussen af bandekrige.

Ressourcemanglen i dansk politi er blevet så udtalt, og lederne så pressede af de manglende timer og politifolk, at der er opstået sprækker af kritik.

Politilederne bløder ligesom mange politifolk. Sætningen om, at politikommissærerne trods alt har det endnu værre end de politifolk, som kæmper med det yderste for at holde sammen på privatlivet, høres ofte. Det er svært at se det attraktive i at blive politileder, når det indebærer arbejdsuger på 50 timer, klemte positioner mellem top og bund og risikoen for at blive kostet rundt med kort varsel. 

- Der er en ubalance i øjeblikket, hvor ledelsesrummet er for lille, presset stort, og hvor mange lider. Der er simpelthen ikke tid til personaleledelse og føringsledelse, og det skal der rettes op på. Alt for meget er administration og politisk dikteret, fortæller formand Michael Agerbæk.

Hans nyvalgte næstformand, Michael Kristiansen, politiinspektør i Rigspolitiet, supplerer:

- Vores ledere er ramt af, at den politiske styring er taget til og har taget overhånd. Det politiske fokus er blevet så stort, at ledere ned i detaljen faktisk får reguleret områder, hvor de ellers har den faglige indsigt og er bedst til komme med løsninger, siger han.



Michael Agerbæk er formand for næsten 900 politiledere

Vigtigere end nogensinde

Politilederforeningen har snart to år på bagen som en samlet forening for cirka 900 politiledere på landsplan. Foreningen blev skabt netop for at få samlet og udviklet ledelsen under ét i hele landet, og for at give en samlet stemme til lederne. 

Det kan naturligvis være svært, når medlemmerne spænder fra vagtchefer, med fingrene dybt nede i tjenesteplanlægningen og hverdagen, og helt op til chefpolitiinspektører, som sidder i øverste ledelse.

Synet på virkelighed og drift kan i hvert fald være noget forskellig.

- Men det er nu også en styrke. For der er behov for at tale ledelse, at udvikle de bedste ledere og sikre arbejdsforholdene. Der er brug for en stærk stemme, som er en del af Politiforbundet, og som taler den politifaglige sag. Det er en styrke i forhold til de angreb på politiets faglighed og kerneydelser, som vi oplever udefra, at alle, der repræsenterer politifagligheden, også er samlet under én paraply i Politiforbundet. Måske mere end nogensinde, siger Michael Agerbæk.

Der lappes for meget

For der skal ske noget, fastslår såvel lederforeningens formand som næstformand.

Særligt de nedre lag i ledelsen er kriseramte, og lønkompensationen for ansvar og for krav til kompetencer og uddannelse er aldrig kommet.

Det er med andre ord knapt så sexet at være leder i dag i forhold til tidligere.

Vilkårene er ikke attraktive nok, synes mange.

- Det et problem, som kan ramme politiet hårdt. Vi følger offentlige ledermodeller, men måske ikke altid med hensyn til politifagets særlige vilkår. Der har været for lidt fokus på fagligheden, og ledelsen sander lidt til i forandringer og strategier. I drift, siger formanden.

Han og næstformanden henviser til, at ledere sendes gennem reform på reform, men at driften ofte underminerer kravene.

- For et par år siden skulle alle ledere lære at bruge Leadership Pipeline. Alle blev uddannet i ledelsesstyringsværktøjet. Faktum er, at det mange steder stort set ikke benyttes i dag, fordi så meget skal løses ved at lappe, siger Michael Kristiansen.

Mere åbenhed og ny ånd

De er begge klar over, at de har medlemmer, som skranter og risikerer at sygemeldes med stress. Men da der ingen opgørelser findes for de enkelte ledergrupper, er det svært at danne sig et overblik.

- Ledernes vilkår er af de vigtigste områder i vores fremtidige arbejde. Det gælder også løn samt styring og organisering af dansk politi i det hele taget, fortæller de.

Der er nemlig et stort behov for større åbenhed og italesættelse af ledernes problemer og vilkår.

- Ledere skal også kunne forsvare deres faglighed og ikke bare affinde sig. Det betyder også, at problemerne skal påtales og gøres synlige for såvel rigspolitichefen som Justitsministeriet. Det har vi nok ikke været så gode til. Men vi tror, at ånden er ændret, siger de.