facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

"Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne."

Chefpolitiinspektør: Nye vinde og større udfordringer

Claus Hilborg opfordrer til at lederne blander sig mere i debatten: - Mit forslag vil være, at der gives rum til, at politiets overordnede ledere blander sig i debatten uden nødvendigvis at følge den øjeblikkelige vindende diskurs for organisationen.
Ånden i topledelsen er forandret i politiet. Der sværges ikke længere religiøst til konsulentrapporter og målkrav i en tid præget af terror, migrantstrømme og international påvirkning. Et par år med brandslukning, frem for langsigtet planlægning, har efterladt ønsket om åbenhed og om at være mere på forkant, også i den offentlige debat om, hvad politiet kan og ikke kan. Erfaringerne fra SKAT skræmmer. Det mener chefpolitiinspektør Claus Hilborg.
  20/10-2017

Toppen af politiets faglige og operative ledelse udgøres af 17 chefpoliti-
inspektører, som er en del af kredsenes øverste ledelse.

De skal, om nogen, stå på mål for udvikling, økonomi og den operative drift af politiet. 

Derfor er de også ofte målskive for politifolkenes kritik af uærlig og fjern ledelse samt uærlig kommunikation.

Men hvordan er det at sidde med det store ansvar og arbejde som chefpolitiinspektør i dagens politi?

Fagbladet DANSK POLITI har talt med Claus Hilborg, chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjylland, i øvrigt en af de få kredse, som ikke har svært ved at hverve førledere, og som generelt roses for deres tilgang til ledelse:

Han svarer:

- At være chefpolitiinspektør i dansk politi i dag er mere udfordrende end for bare to-tre år siden. Der er to hovedårsager til de større udfordringer. Den ene hovedårsag er kommet til os udefra. Danmark er et lille land med et stort lands problemer. Terrortruslen, migrantstrømmene til Europa og den internationale kriminalitet rammer i lige så høj grad Danmark, som den rammer større lande med større politiressourcer. Eksempelvis har lande som Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig politikorps, der både består af civilt politi, som vi kender det i Danmark, og grænse- og paramilitært politi, som vi ikke kender det i Danmark.

- Det har haft den konsekvens, at det ”civile politi” i Danmark de seneste par år har måtte løse opgaver, som vi et langt stykke hen ad vejen tidligere var forskånet for. Det har trukket så mange politiressourcer ud af det daglige arbejde, at sammenhængskraften mellem ressourcer og opgaver er blevet brudt. Det har skabt en brændende platform. Det har helt logisk igen medført brandslukning i stedet for langsigtet planlægning. Det giver både en dårlig ressourceudnyttelse af de eksisterende ressourcer, til skade for borgere og samarbejdspartnere, og et ringere arbejdsmiljø for de ansatte i politiet, fortæller Claus Hilborg.

Stresset og hændelsesstyret

Hvad er så den anden hovedårsag?

- Dansk politi er de seneste par år igen blevet mere hændelsesstyret end strategisk styret, og tempoet er gået betragteligt op. Hvis dansk politi i dag blev underkastet EFQM-modellen for excellent virksomhedsledelse (EFQM-modellen bliver brugt til at få et komplet overblik over organisationens performance og til at forstå relationerne mellem årsager og effekt, mellem hvad organisationen gør, og hvilke resultater organisationen opnår, red.) så er det min påstand, at politiet blandt andet vil fremstå som en meget stresset organisation. Det, excellencemodellen i så henseende fastslår, er, at en stresset organisation leverer en dårligere performance end en organisation i balance, fortæller Claus Hilborg.

Tid til refleksion er nødvendig

Chefpolitiinspektøren uddyber:

- Organisationen vil være presset til at handle og tænke kortsigtet med alt for lidt fokus på de langsigtede konsekvenser. Det står derfor også på min ønskeseddel som chefpolitiinspektør, at dansk politi igen kommer i en position, hvor vi får tid til refleksion og analyse, inden vi træffer beslutninger, som har vidtrækkende og langsigtede konsekvenser.

- Dansk politi skulle meget gerne bevare sit stærke brand i omverdenen. Vi skal også meget gerne fremstå som en attraktiv arbejdsplads for nye ansøgere. Hvis ikke det mere permanent lykkes, bliver vi ikke bedre, end vi er i dag, i så fald fortsætter den igangværende nedslidning af ledelse og personale til ugunst for både borgere og ansatte.

Penge kommer først, når skaden er sket

Ifølge Claus Hilborg skræmmer erfaringerne fra SKAT, og politiet er lidt på samme kurs, nemlig at genopretning først sker, når skaden er sket, i stedet for i tide. Det gør tingene og tilstandene ulig sværere.

- For at løse ovennævnte udfordringer skal dansk politi her og nu geares til at ”løse et stort lands problemer”, men det er ikke gjort med det. Der skal også en mental systemændring til. Bevillingsgiverne bevilliger typisk først de nødvendige ressourcer, når skaden er sket. Det var tilfældet med SKAT. Det samme gør sig nu delvist gældende for politiet. Det er meget kostbart for de danske skatteydere. Langt bedre ville det være for borgere, ansatte og landets fælles husholdningskasse, hvis bevillingsgiverne øgede bevillingerne i fredstid, og ikke først i krigstid. Det kommer for sent, når vi først skal til at mobilisere. Det gode eksempel er derfor, at forsvaret nu får et løft. Det er som bekendt bedre af forebygge end at helbrede.  

Åbenhed og debat på forkant

Hvilke forslag har chefpolitiinspektøren så til at bedre forholdene og muligheden for ledelse i politiet?

- Mit forslag vil være, at der gives rum til, at politiets overordnede ledere blander sig i debatten uden nødvendigvis at følge den øjeblikkelige vindende diskurs for organisationen. Det forudsættes naturligvis, at motivet er uegennyttigt. For få år siden var den vindende diskurs, at politiets mål- og resultatstyring havde den form, det skulle have. Efterspørgsel efter flere politiressourcer var noget piveri, og ekstern konsulentbistand var et notorisk gode. I dag er der sat spørgsmålstegn ved det hele. Der er stadigvæk ikke kun én sandhed, men det er blevet legitimt at drøfte.

- Det var det ikke for få år siden. Derfor var der mange overordnede ledere i dansk politi, der talte om det i korridorerne, men de sagde det ikke offentligt. Det er ikke godt for udnyttelsesgraden af den fælles husholdningskasse. Det må altid være sådan i et demokrati, at det er regering og folketing, som bestemmer landets fordelingspolitik. Det gælder også størrelsen på bevillingerne til dansk politi. Ingen beslutning er imidlertid bedre end det grundlag, den er truffet på. Derfor bør strategiske indspark fra politiets overordnede ledere, om større organisatoriske udfordringer og deres løsninger, også finde vej til den offentlige debat – i tide.