facebook twitter

ØSTJYLLAND: Parallelsamfund, bandekonflikt, Superliga og events trækker tænder ud

Stort set alle afdelinger i Østjyllands Politi gisper efter luft. Det selvbærende beredskab har weekendvagt omtrent hver anden weekend. Det samme gælder for alarmcentralen og vagtcentralen. I efterforskningen vokser bunkerne med ubehandlede sager. Det samme gør mængden af tilgodehavende frihed og politifolk, der søger orlov eller melder sig kortvarigt syge.
– Det er en ond spiral, konstaterer foreningsformand Heino Kegel.
  23/10-2017

Kan overskriften ikke være, at smilet er stivnet i Smilets By, foreslår Heino Kegel, formand for politiforeningen i Østjyllands Politiforening, da DANSK POLITI er på besøg for at tegne et portræt af politikredsen, dens opgaver og udfordringer.

Foreningsformanden mener, at det er et rammende billede på stemningen – dog ikke kun for medarbejderne på politigården i Aarhus, men for stort set alle afdelinger i politikredsen. Kollegerne er klemte. Der er for meget at lave og for få til at løfte opgaverne. 

En sørgmodig blues, som de fleste politikredse i Danmark kan synge med på i disse år. Men i det østjyske blev det for alvor tydeligt, da en bandekonflikt tog fart i Aarhus Vest i foråret 2017. Loyal To Familia (LTF) flyttede til byen, og det betød voldelige sammenstød mellem LTF og den lokale Brabrandbande, da en kamp om territorier, magt og narkotika-
markedet brød ud. Fra slutningen af maj og hen over sommeren måtte politiet rykke ud til adskillige skudepisoder, vold og drabsforsøg. 

På lokalstationen Aarhus Vest, der ligger i Gellerupparken, stillede man med en ekstra patrulje under bandekonflikten. Det var helt afgørende, da stationens medarbejdere kender lokalområdet særdeles godt og ved, hvem der har relation til banderne. Men da stationen også afgiver til grænsen, kunne en ekstra patrulje i døgnet straks mærkes.

- Vores sagsbehandling hobede sig hurtigt op, og der har ikke været tid til de blødere og opsøgende opgaver. Det er ellers utroligt vigtigt i et belastet område som Gellerup, hvor banderne prøver at rekruttere børn ved at købe dem grillmad og slik for at vise, at det er ”skide sjovt at gå til bande”. Vores modtræk er at være til stede og fortælle børnene den sande historie, men det er ikke nemt, når kollegerne er tvunget hjem på afspadsering eller er dynget til med sagsbunker, siger kriminalassistent Claus Jeslund, der er fagansvarlig for driftsstyringen på lokalpolitistationen.



FOTO: Bandekonflikten i Østjylland trak tænder ud på det i forvejen pressede beredskab og i efterforskningen

En ond cirkel

I sags- og patruljeafdelingen i Aarhus, har forårets og sommerens bandekonflikt skubbet til et læs, der allerede var ved at vælte. Fra årsskiftet blev beredskabet selvbærende i forbindelse med omorganiseringen af kredsen.

Det gav en ro i kredsen i og med, at andre afdelinger ikke skulle sponsere mere, men allerede fra begyndelsen var normeringen sat for lav, hvis man spørger foreningsformand Heino Kegel. 

Han oplyser, at ledelsen gik efter en weekendfrekvens på 2,5, selvom den vidste, at det var snævert sat, fordi faktorer som ferie, sygdom og orlov altid kommer ind fra højre. Men havde ledelsen bemandet patruljeafdelingen med så mange politifolk, at weekendfrekvensen kun ville være hver tredje weekend, havde man støvsuget efterforskningen og andre afdelinger for hænder, og det gik jo heller ikke.

- P.t. hedder den gennemsnitlige frekvens 2,2, fordi bandekonflikten har fyldt så meget, og det er ikke blevet bedre af, at den har udspillet sig i en ferieperiode. Det er super hårdt for kollegerne at have så mange weekendvagter, og efterforskningen, alarmcentralen og vagtcentralen har lige så travlt. Vi kan se, at det korte sygefravær er steget ret voldsomt, det samme er den tilgodehavende frihed, og flere har søgt orlov. Det er en ond cirkel, siger Heino Kegel.  

Praktikanter redder vagtplanlægningen

Redningskransen, der ser ud til at redde vagtplanlægningen i Østjylland resten af året, hedder praktikanter. Rigspolitiet besluttede i august på landsplan at forlænge 266 politielevers praktikperiode med tre måneder.

- Jeg tror og håber, det kommer til at redde vagtplanlægningen for de sidste måneder af 2017, inklusiv juleplanen, siger Dan Søberg, der er tillidsmand i sags- og patruljeafdelingen i Aarhus. 

I sine 19 år i Østjyllands Politi har han aldrig oplevet et så presset beredskab før, og selv kolleger med blot fem-seks års anciennitet kører træt og søger ud af politiet.

- Vi mangler et reelt beredskab og ikke kun et brandslukningspoliti. Men det vil kræve 20-25 ekstra politifolk på fast basis, men hvor skal de tages fra, spørger Dan Søberg retorisk.

Én af dem, der får forlænget sin praktik, er Kenneth Storgaard. Han har kørt beredskab i fem måneder og har været på turnus i efterforskningen i én måned.

- Rent arbejdsmæssigt er jeg frisk på at hjælpe kredsen, som er ekstra hårdt spændt for lige nu på grund af banderne. Det er tydeligt for mig, at mange kolleger med familie har svært ved at få det hele til at hænge sammen, og mens jeg har været her i politiet, har jeg oplevet at flere unge, der kun har været uddannet nogle år, er søgt væk. Det påvirker da os, der er under uddannelse, fortæller Kenneth Storgaard.

På det personlige plan har forlængelsen af praktiktiden betydet, at han og hans forlovedes bryllupsplaner nok bliver udskudt.

- Vi skulle have været gift i sommeren 2018, men forlængelsen af min praktiktid bevirker, at vi så skulle starte vores ægteskab med at bo hver for sig, og det har vi ikke lyst til. Min forlovede arbejder i Aarhus og flytter derfor ikke med til Brøndby, mens jeg går på Politiskolen, siger Kenneth Storgaard.



FOTO: Fællestillidsmand Heino Kegel kalder øjeblikkets tilstande for en ond cirkel: - Vi kan se, at det korte sygefravær er steget ret voldsomt, det samme er den tilgodehavende frihed, og flere har søgt orlov.

Mange arrestantsager

Politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen er leder af det operative center i Østjyllands Politi. Han medgiver, at foråret og sommeren har været en hård nyser for kollegerne – også selvom kredsen modtog assistance udefra.

- Vi er i ledelsen meget opmærksomme på weekendfrekvensen, for vi ved, at det slider. Heldigvis har vi, via et godt samarbejde med politiforeningen, fået lavet nogle aftaler, der sikrer, at et fåtal rammer de 26 weekender, som man maksimalt må arbejde på et år, siger Jesper Bøjgaard Madsen.

Han er taknemmelig over medarbejdernes store fleksibilitet, og at de har løftet i flok over hele linjen.
Indsatsen har båret frugt. Adskillige bandemedlemmer er blevet fængslet hen over sommeren, og det har bevirket, at bandekonflikten er kølnet af. Bagsiden af medaljen er, at efterforskningen nu er ved at drukne i arrestantsager. I august havde Østjyllands Politi cirka 160 arrestanter, hvilket er en del højere end normalt.

Parallelsamfund i Aarhus Vest

I Østjyllands Politi er det især to boligområder, der tærer på politiets ressourcer. Begge beliggende i Aarhus. Det drejer sig om Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus Vest, der er såkaldte Særligt Udsatte Boligområder (SUB), som blandt andet er kendetegnet ved et højere kriminalitetsniveau pr. indbygger i forhold til andre boligområder. Ifølge Rigspolitiets tryghedsindex fra 2016 er Bispehaven det boligområde i landet, hvor beboerne føler sig mest utrygge.

Det er da heller ikke tilfældigt, at Østjyllands Politi har en base i Gellerup – lokalstation Aarhus Vest. Knap 30 politifolk – inklusiv praktikanter, to ledere og en administrativ medarbejder – arbejder her. Deres fornemmeste opgave er at være synlige, tilgængelige og proaktive over for de omkring 12.000 beboere, som hører under lokalpolitistationens dækningsområde.

Desuden efterforsker kollegerne selv alt fra mindre sager om tyveri, narko og vold til de mere alvorlige sager som for eksempel gaderøverier, ligesom man klarer mange forkyndelser for retten.
I afdelingen har man også sager med arrestanter, og deltager/assisterer også ofte andre afdelinger i forbindelse med ”tungere efterforskning”.

- Vi beskæftiger os i allerhøjeste grad med parallelsamfund her på stationen og de problematikker, de fører med sig. Vi har faktisk en god kontakt med mange af beboerne, men man lærer hurtigt, at det gælder om at få styr på en sag i første hug. Vi ser nemlig ofte, at der kommer en meget ophidset person ind og vil anmelde noget, men en dag eller to senere vil vedkommende alligevel ikke have, at vi går videre med sagen. I mellemtiden er striden ordnet internt, måske med en imams eller et familieråds mellemkomst. Anmelderen har dog typisk svært ved at forstå, at politiet ikke bare kan lukke en sag, når vi er i gang med at efterforske den. Det er et klassisk parallelsamfundssyndrom, beskriver Claus Jeslund, fagansvarlig for driftsstyringen på lokalstation Aarhus Vest.


FOTO: 30 politifolk – inklusiv praktikanter, to ledere og en administrativ medarbejder – arbejder i Gellerup planet og omegn, der har i alt omkring 12.000 beboere.
 

Nedrevne boligblokke og ny politistation

Når man opererer i et område med bander og subkulturer skal politiet i særlig grad tænke i egen sikkerhed. Derfor kører lokalstationen altid afsted på eftermiddagspatrulje med tre politifolk i bilen, hvoraf den ene typisk er under uddannelse.

- Vi føler os sjældent presset. Vi tør godt bevæge os ind i en gruppe, når vi er tre, der har hinandens ryg. Med tiden lærer man også at skelne mellem reelle trusler og ren retorik. Vores opfattelse er, at omdrejningen for kriminaliteten i området er narkorelateret. Derudover er der en del tyverier, mens hærværk er faldende, fortæller Claus Jeslund.

I 2014 iværksatte Aarhus Kommune en byfornyelse af Gellerupparken, som blandt andet havde til formål at åbne op, gøre området mere trygt samt at tiltrække mere ressourcestærke borgere. Nedrivningen af flere af boligblokkene er nu færdig, og kommunen er i gang med at bygge nyt. Eksempelvis nye boliger og et stort kommunalt hus. Østjyllands Politi får en ny station over for Bazar Vest, som gerne skal stå klar til næste år.

- Det er svært at vide, om byfornyelsen har haft en effekt, men området er i hvert fald blevet åbnet mere op, og vi har som politi fået et bedre overblik, siger Claus Jeslund.

Statistikken indikerer, at der er tale om en forbedring. Der er i hvert fald sket et fald i anmeldelser pr. 1.000 indbyggere fra 2009 til 2016 i både Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj, og faldet er mest markant i sidstnævnte område. Det viser en statistik fra Østjyllands Politi. 

Et år med ekstra meget kultur

Kulturelle eller sportslige begivenheder er også noget, der kan mærkes på timetrækket i Østjyllands Politi. Især Aarhus, men også Randers, lægger stræder, pladser og stadioner til mange publikumsmagneter. Blandt andet Aarhus Festuge, Randers Ugen samt festivalen Northside, og så har kredsen to hold i Superligaen – AGF og Randers FC. Her i 2017 har den kulturelle skrue lige fået et ekstra nøk opad, da Aarhus har værtskabet som Europæisk Kulturhovedstad. 

Og i disse tider med terror og et højt trusselsniveau skal politiet hver gang nøje vurdere og koordinere, hvilket sikkerheds-set-up et givent arrangement kræver og være talstærkt til stede, når større menneskemængder er forsamlet. Desuden skal der passes på diverse VIP’er, som optræder til eller åbner arrangementerne. 

- Jeg er så stor en optimist, at jeg tror på, at vi på den front bliver aflastet til næste år, når Aarhus ikke længere er Europæisk Kulturhovedstad, for det har kostet os mange ressourcer, konstaterer leder af det operative center i Østjyllands Politi, Jesper Bøjgaard Madsen.

Den ømme indbrudstå 

I 2016 var Østjyllands Politi den kreds, der fik tredje flest anmeldelser om indbrud i privat beboelse. 11,7 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. Især i de store byer og i sommerhusområderne slår tyveknægtene til.

Og selvom antallet af indbrud generelt er faldet med 40 procent siden 2009, og med 26 procent i privat beboelse – matchende landstendensen – er det lidt en øm, østjysk tå. I hvert fald når man ser på, hvor mange sigtelser, det lykkes kredsen at rejse. Blot 9,9 procent af alle indbrudssagerne endte med en sigtelse i 2016. Det er landets næst laveste sigtelsesprocent.

Men det er ikke fordi, at indbrudsområdet er nedprioriteret, ifølge politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen.

Foreningsformand Heino Kegel har dog en teori om, hvorfor sigtelsesprocenten ikke er imponerende.

- Jeg tror, det skyldes flere ting. Dels er de patruljer, som sendes til indbruddene, presset på tid, og det kan gå ud over kvaliteten af gerningsstedsundersøgelsen. Måske bliver patruljen kaldt ud på en ny og mere presserende opgave, mens de er på gerningsstedet. Dels er efterforskerne hårdt spændt for og har mange andre sager liggende, som de først skal håndtere, og jo ældre en sag bliver, desto sværere bliver den typisk at opklare. Og hvis der ikke er et decideret DNA-match eller andet vigtigt spor at gå efter, henlægges sagerne ofte, siger Heino Kegel. 


FOTO: Særlig Efterforskning Vest  gik i drift ved årsskiftet, er placeret på politigården i Aarhus. Gruppen tæller små hundrede mand fordelt på efterforskere, egen anklagemyndighed, analysegruppe, observatører, it-teknikere samt administrative medarbejdere. 

Lave øko-frugter og talmagi

Henlæggelse af sager og store sagsbunker kender man også alt for godt til i enheden for økonomisk kriminalitet, der har base på politigården i Randers.

Som følge af langtidssygemeldinger, vakante stillinger og afgivelser til grænsebevogtning, fodboldkampe og andet tæller enheden omkring en tredjedel færre medarbejdere, end den er normeret til.
Det kan mærkes. Især fordi omorganiseringen af kredsen har betydet, at ”øko”, som enheden kaldes i daglig tale, har fået et langt større sagsområde. Tidligere skulle enheden groft sagt kun efterforske sager, hvor der var sket svindel for over en halv million kroner. I dag skal medarbejderne eksempelvis også efterforske små bedragerisager på internettet.

- Vi sidder med ALT økonomisk kriminalitet i kredsen, og kabalen går bare ikke op. Vi er generelt for få i forhold til mængden af opgaver, siger kriminalassistent Henrik Budolfsen, der vurderer, at enheden har omkring 3.200 sager liggende, som venter på sagsbehandling.

- Små bedragerisager kan også være vigtige, for der er jo et offer i den anden ende, men omvendt har vi sager i millionklassen, som vi ikke rører, fordi de kræver flere ressourcer at efterforske, og øverste ledelse ønsker, at vi prioriterer anderledes.

Henrik Budolfsen er træt af at skulle gå efter ”de lavest hængende frugter” og at registrere dem således, at det ser bedst ud i statistikken, som han formulerer det. 

- En person, som eksempelvis har solgt 400 falske mærke-cowboybukser, efterforsker vi som ét journalnummer, men når vi sender den til anklagemyndigheden, har vi foldet den ud til 400 bedrageriforhold. Det er rent talmagi, efter min mening, og så er det utroligt omstændeligt, hvilket tager kostbar tid fra noget andet. Sådan har det fungeret de seneste fem-seks år, siger Henrik Budolfsen, der har ni års erfaring i ”øko”.

Kontinuitet blandet med politiske vinde

Anderledes er arbejdsvilkårene i Særlig Efterforskning Vest (SEV), som er den ene af to nyoprettede, regionale efterforskningscentre. SEV gik i drift ved årsskiftet, er placeret på politigården i Aarhus og tæller små hundrede mand fordelt på efterforskere, egen anklagemyndighed, analysegruppe, observatører, it-teknikere samt administrative medarbejdere. 

SEV dækker Jylland og Fyn og har til opdrag at efterforske rocker-/bandekriminalitet, it-kriminalitet, indbrud og omrejsende kriminelle.

Kriminalassistent Flemming Nørgaard er en del af det nye team i SEV. Han har en fortid i OC (organiseret kriminalitet) i Østjyllands Politi. I SEV har han fået langt mere arbejdsro.

- Vi er forskånet for at yde assistance til andre kredse eller enheder. Da jeg var i OC blev mit arbejde konstant afbrudt af, at jeg skulle til grænsen, til København eller yde daglig assistance i kredsen. I SEV er der en langt højere grad af kontinuitet i efterforskningen af vores sager, fortæller Flemming Nørgaard.

Til gengæld er SEV mere politisk styret, ifølge Flemming Nørgaard. De politiske vinde sætter ofte dagsordenen for, om det er bander, omrejsende kriminelle eller andre grupperinger, som SEV skal sætte ekstra fokus på.

- Det skal man lige vænne sig til, siger Flemming Nørgaard, der har været efterforsker gennem 20 år. 

I sit første halve leveår har SEV primært beskæftiget sig med den østjyske bandekonflikt. Den var ligesom ikke til at komme udenom.

- Jeg tror, ledelsen havde håbet på, at vi kunne have bredt vores opgaver lidt mere ud. SEV dækker jo hele Jylland og Fyn og tæller også politifolk fra disse kredse. Kredsene har derfor en berettiget forventning om assistance i deres tungere sager – og det kommer forhåbentlig til at ske i højere grad nu, hvor bandekonflikten er kølnet af igen, siger Flemming Nørgaard.

Ønskes flere folk og ro

Hvad er det så, der skal til, for at Østjyllands Politi kan få vejret igen? Flere politifolk står nok øverst på ønskesedlen, og der er er da også 66 nyuddannede politibetjente på vej tilbage til kredsen i 2018, ligesom kredsen modtager en del elever i år og næste år.

Et andet ønske fra foreningsformand Heino Kegel er mere ro i organisationen. At kollegerne rent faktisk kan regne med deres vagtplaner, og at de ikke konstant flyttes rundt med. 

- Det er ikke travlheden i sig selv, der knækker kollegerne, det er uforudsigeligheden. At de aldrig ved, hvornår de har fri, og at de har svært ved at få familielivet til at hænge sammen, siger Heino Kegel.

I september faldt en organisationsaftale for politikadetterne endelig på plads, så de kan sendes til grænsen og på sigt til bevogtning af objekter i København. Også militæret skal – i hvert fald det næste halve år – aflaste ved grænsen samt med bevogtningsopgaver. I skrivende stund ved østjyderne dog ikke helt, hvad det kommer til at betyde for deres kreds. Seneste nyt er, at de ikke længere skal sende folk til den sønderjyske grænse. Nu skal de assistere endnu længere væk – i Rødby.

- Kollegerne bliver desværre stadig kostet rundt i landet, konstaterer Heino Kegel.

Mere ledelsesrum og plads til faglighed

Et andet dybfølt ønske fra flere i kredsen, som DANSK POLITI har talt med, er, at øverste ledelse vil detailstyre noget mindre. Øverste ledelse kigger meget over skulderen, synes man, og løsninger, som kunne være fundet på et lavere ledelsesniveau, skal diskuteres helt i toppen af kredsen.

- Vi oplever en vis topstyring her i kredsen. Processerne bliver gjort mere besværlige end nødvendigt, og der er ærgerligt. Desværre er det en ledelsesform, der kendetegner hele politiet og ikke kun Østjylland, siger Heino Kegel. 

Det nikker Claus Jeslund, fagansvarlig for driftsstyringen på lokalstation Aarhus Vest, genkendende til.

- Vi har to dygtige politikommissærer her på stationen, men det er tydeligt, at deres ledelsesrum er blevet mindre. Administrationen sker højere og højere oppefra, og det er en uheldig tendens, set med mine øjne. Vi har eksempelvis haft en konkret diskussion med ledelsen om, hvorfor det er nødvendigt at bemande den ekstra patrulje, som vi assisterede med under bandekonflikten, med tre og ikke to politifolk. For os, der kender Aarhus Vest, er det et spørgsmål om kollegernes sikkerhed samt om, at det bare fungerer godt. I mange tilfælde kan vi spare at sende bud efter forstærkning, fordi vi er tre politifolk på stedet. Men ledelsen holdt fast i, at der kun skulle være to. For dem handler det først og fremmest om drift og ressourcer. Jeg savner, at der bliver lyttet til fagligheden, siger Claus Jeslund. 

Læs også artiklen Politidirektør: Balancekunst på flere niveauer