facebook twitter

Indblik: Er kropskameraer pengene værd?

Amerikanerne har forsøgt sig med kameraer siden 2012 og benytter dem nu i mange distrikter – blandt andet i New York, Washington D.C., Las Vegas og Orlando. Siden da er Tyskland, Australien, Canada, Frankrig, Forenede Arabiske Emirater og vores svenske naboer hoppet med på ideen blandt flere.
I 2014 blev kropskameraer heftigt diskuteret herhjemme, men diskussionen har siden stået stille. DANSK POLITI har set på, hvordan det er gået i de lande, som indførte kropskameraer, og hvilke erfaringer de har gjort sig - på godt og ondt.
  16/11-2017

Kropskameraer, også kaldet BWV (Body-worn video), er efterhånden et emne, der er blevet debatteret hyppigt gennem det seneste årti rundt omkring i verden.

Briterne var de første til at teste brugen af kropsbårne kameraer tilbage i 2005. Siden da har de udstyret adskillige politifolk med kameraer og ønsker fortsat at udvide brugen.

Amerikanerne har forsøgt sig med kameraer siden 2012 og benytter dem nu i mange distrikter – blandt andet i New York, Washington D.C., Las Vegas og Orlando.

Siden da er Tyskland, Australien, Canada, Frankrig, Forenede Arabiske Emirater og vores svenske naboer hoppet med på ideen blandt flere.

Fortalerne for kropsbårne kameraer mener, at det styrker bevisførelsen samt mindsker overfald mod politiet. Modstanderne vurderer, at kameraerne betegnes som mistillid til politifolk, og at kameraernes dyre omkostninger medfører unødige besparelser på andre områder inden for politiet. Men hvilken virkning har videokameraerne haft, og kan man overhoved måle den?

Færre klagesager og overfald mod politiet

Som årene er gået, er der offentliggjort en række af effekterne ved BWV. Den første markante undersøgelse blev udført i Rialto, Californien i 2013. Den viste, at klager fra borgerne mod politifolk faldt med 88 procent, og at brugen af magt fra politiet faldt med 59 procent.

En nyere undersøgelse lavet af University of South Florida fra 2015, som har undersøgt Orlando Police Department, viser, at klagerne faldt med 65 procent, og brugen af magt faldt med 53 procent.

Cambridge University lavede i 2016 en stor undersøgelse af næsten 2.000 politifolk fra USA og Storbritannien. Studiet viste, at antallet af klager mod politiet faldt med hele 93 procent. Forskerne begrunder tallet med, at det digitale vidne, som kameraet opererer som, virker beroligende på borgerne. 

Ikke udelukkende positive resultater

En stor undersøgelse af politifolk i Washington D.C. viser derimod ingen reel effekt af kropsbårne kameraer. Peter Newsham, politichef i den amerikanske hovedstad, udtaler, at der overraskende ikke var indikation af, at kameraerne har ændret opførslen, som mange ellers troede. Han fortsætter med: ”Måske fordi vi gjorde vores arbejde korrekt i første omgang.”

Politichefen påpeger dog, at der ingen plan er om at fjerne de kropsbårne kameraer fra politiet i Washington D.C. Han mener, at kameraerne er essentielle for legitimiteten af politiafdelingen, og at det er vigtigt at kunne bakke politiets udtalelser op med video, som hele verden kan se. 

Studiet fra Cambridge University viste ikke kun positive resultater for BWV. Undersøgelsen udstillede problematikken om, hvornår kameraerne skal være tændte - noget som har fyldt meget i debatten. Kritikere har påpeget, at optagelse ved enhver borgerkontakt kan være problematisk, da politifolk til tider færdes på privat grund og inde i folks hjem. Andre mener derimod, at politifolkene selv skal beslutte, hvornår kameraet skal tændes – eksempelvis hvis der opstår en optrappende situation med en borger eller en potentiel kriminel. Netop sidste problemstilling peger forskerne fra Cambridge på i deres undersøgelse. 

Flere overfald på politifolk

Forsker Barak Ariel udtaler, at hvis politiet, midt i en interaktion med en borger, beslutter at gøre opmærksom på, at de tænder kameraet, kan dette fremkalde en aggressiv reaktion fra borgeren, hvilket kan medføre brug af magt mod politiet. Forskeren foreslår, at netop sådan en situation kan begrunde, hvorfor det viser sig, at politifolk, der benytter BWV, har en 15 procent større risiko for at blive overfaldet. En undersøgelse viser nemlig, at politifolk, som bærer kamera, er mere tilbøjelig til at blive overfaldet, da de, ifølge undersøgelsen, er mindre selvsikre end deres kolleger, som ikke bærer kamera.

Andre forskere har kommenteret dette og fremhæver dog, at stigningen i overfald kan skyldes, at politifolk med BWV i højere grad rapporterer overfald fra borgere, da de nu har åbenlyst bevismateriale i form af videooptagelsen. 

Hvad mener politibetjentene?

Undersøgelser viser at politifolk ser positivt på den nye tilføjelse til deres daglige udstyr.

I Orlando, Florida, vil to ud af tre fortsætte med at bære kameraer, da de føler, at teknologien gør dem til ”bedre politifolk”.

Også i Toronto, Canada, er der overordnet konsensus om brugen af kameraer – hele 85 procent af de adspurgte politifolk støtter brugen af BWV. 

BWV skaber positiv omtale

Det svenske politi har siden i sommer benyttet sig af kropskameraer. Der er endnu ikke blevet lavet officielle undersøgelser om virkningen, dog opstod en episode, hvor straffen for en voldtægtsdømt blev skærpet grundet afgørende videomateriale fra BWV

I USA har der været flere tilfælde, hvor kropskameraerne har afsløret forseelser fra enten politiets eller borgernes side. Eksempelvis afslørede et kamera en far i at have forsaget sin egen toårige datters død. Politibetjentene underrettede forældrene om, at datteren var fundet død i en gynge med flere kraniebrud. Blandt andet på grund af faderens manglende ægte reaktion på nyheden – optaget af politibetjentes kamera – begrundede juryen, at faderen var skyldig. 

Kameraerne afslører politifolks forseelser

En anden episode med BWV afslørede en politibetjent fra Baltimore i at plante en pose stoffer ved et gerningssted. Dette gjorde, at mistænkte sad flere måneder i fængsel, indtil man så hele optagelsen i gennem. Denne politiafdelings kameraer har en funktion, der gør, at kameraet filmer konstant, men lagrer kun videoen 30 sekunder før, politibetjenten tænder kameraet og frem til, at kameraet slukkes igen. Denne funktion afslørede politibetjent Richard Penheiro i selv at plante posen med stoffer i en metaldåse. Det førte til, at mistænkte blev frikendt, og at politibetjent Penheiro nu er i søgelyset.

En anden sag, omhandlende en politibetjent i Texas, som skød og dræbte en 15-årig dreng, da han var på vej væk fra politiet i en bil. Politibetjentens officielle udmelding stemte ikke overens med den optagelse, han selv havde lavet, hvilket førte til, at politibetjenten blev fyret, og nu er anklaget for mord.

En undersøgelse viser, at CCRB (Civilian Complaint Review Board) har underbygget dobbelt så mange tilfælde af forseelser begået af politifolk med kameraer end uden – 18,6 procent med kamera sammenlignet med 9,3 procent uden. Kameraerne i USA fanger altså flere og flere politifolk, der er skyldige i forskellige forseelser. 

Kameraerne kræver mange ressourcer

En indiskutabel ulempe ved BWV er, at kameraerne kræver rigtig mange ressourcer. For det første er det en kæmpe investering; kameraerne er dyre, men specielt lagringens omkostninger løber op. San Diego Police Department købte kameraer til en værdi af 1.800-3.000 kroner, men forudser at bruge næsten 9.400 kroner udelukkende i lagring pr. kamera. Det viser sig også, at staterne Indiana og Connecticut i 2016 har suspenderet deres BWV-programmer, fordi de mener, at omkostningerne bliver for store. Staterne har fået besked på at gemme optagelserne i længere tid, hvilket får omkostningerne til at stige markant.

En særlig faktor er også, at lagringsprocessen og videogennemgangen skal bemandes, hvilket tager arbejdstimer fra andre arbejdsområder. 

Er kameraerne nødvendige?

Enhedslisten foreslog i efteråret 2014, at danske politifolk skulle bære kameraer, men hvorfor ser man ingen danske politifolk med kameraer nu tre år efter? Svaret kan findes i endnu et spørgsmål, nemlig om indførelsen af kameraer i dansk politi er nødvendigt?

Undersøgelserne stiller stort spørgsmålstegn ved, hvilken udviklingen kameraerne reelt har bevirket. Amerikanernes proces med i stigende grad at benytte BWV har været unik, da de har været presset til at rulle kameraerne ud nationalt, fordi klager om racisme – samt politibetjente, som er for hurtige på aftrækkeren – har skadet tilliden mellem borger og ordensmagt. I Storbritannien er situationen også anderledes, da meget få politifolk bærer skydevåben. Et kamera kan derfor virke ekstra betryggende for den enkelte politibetjent.