facebook twitter

Er svensk politi på vej mod kadetordning?

Svenske politifolk er især utilfredse med lønnen. Det har betydet flere store demonstrationer og kampagner i de senere år for at sætte fokus på politiets særlige arbejdsvilkår. Det er sket under parolen: Hvad er det værd?
Mellem 2 og 4 milliarder svenske kroner, og 1.500 og 2.500 ekstra politifolk. Sådan lyder rammekravene til øjeblikkets budgetforhandlinger for politiets kommende fire år i Sverige. Samtidig med kravet om udvidelse af styrken, som pt. er på små 20.000 politifolk, har svensk politi dog stadig sværere ved at rekruttere egnede politifolk.
  1/3-2017

Alle er enige om, at de næsten 20.000 svenske politifolk er for lidt. Regeringen har lovet to milliarder svenske kroner ekstra i budgettet over de kommende fire år. Den svenske rigspolitichef har selv efterlyst mindst 1.500 ekstra politifolk, og kræver mindst 3,9 milliarder ekstra i samme periode. Det svenske politiforbund kræver endnu flere penge. De borgerlige partier uden for regeringen lover pt. 2.500 ekstra politifolk.

Så vidt så godt. Måske.

Men samtidig flygter flere end nogensinde fra den svenske politistyrke. Næsten 1.000 politifolk forlod arbejdet i utide sidste år. Utilfredshed med løn, arbejdsvilkår, og en reform som stadig to år senere slingrer afsted med indbygget usikkerhed, og har efterladt politiet uden klar ledelse og med store huller mellem ledelseslagene og ingen tid til personaleledelse.

Oveni kommer, at det svenske folketal er vokset markant og tæller i nabolaget af 10 millioner, altså væsentligt flere borgere end i de statistikker som ligger til grund for øjeblikkets politidækning.

Borgernes tillid til politiet går også målbart tilbage.

100 tomme pladser

Og senest er det kommet frem, at antallet af ansøgere til politiuddannelsen er faldet fra 8.300 til 5.900. Det betyder, at antallet af potentielt kvalificerede ansøgere også falder samtidig med, at alle er enige om, at der skal ske et langt større optag og udvidelse af politistyrken. Pt. står næsten 100 pladser på de tre svenske politihøjskoler tomme.

Flere eksperter påpeger, at det gør det usandsynligt at opnå de forventede stigninger i antallet af politifolk, da grundlaget ikke er til stede pt. Med andre ord, så kan politikerne næppe leve op til deres løfter. I øvrigt er en pludselig voldsom udvidelse af politiet også krævende for det øvrige politi, fordi der skal tages hensyn til uddannelsestid og manglende erfaring i en række år.

Pensionister hives ind

Derfor overvejer politikere og andre ansvarlige omkring politiet i dag om supplerende modeller kan afhjælpe politiet. Man har allerede en ordning, hvor pensionerede politifolk kan komme tilbage til politiet og løse specifikke opgaver. Dertil kommer ansættelse af civile efterforskere, som har vakt opsigt og debat, fordi de nogle steder tilsyneladende ansættes på bedre vilkår og med bedre løn end de politifolk, som allerede arbejder på området.

Næste skridt kan blive en ordning svarende til den danske kadetordning, som blev introduceret med seneste Finanslovsforlig og hvor det første hold starter på Politiskolen i Brøndby i dag.

Altså en model, hvor unge med et halvt års uddannelse i uniform kan varetage visse politiopgaver, som bevogtning, grænsekontrol og eventuelt også transport.

Om en svensk model vil svare til den danske, som er tænkt og skruet sammen som et trin på vejen mod den egentlige politiuddannelse, og herunder med rekrutteringskrav, som ligner dem, der fører ind på den egentlige politiuddannelse, vides ikke.

Det svenske system er anderledes.

Danmark har færrest

Intet tyder dog på, at svenske politikere eller arbejdsgiveren kan komme videre uden nye ordninger, hvis de 20.000 politifolk skal have nye kolleger og hjælp.

Til sammenligning med de svenske små 20.000 politifolk, er der pt. 10.500 politifolk i Danmark, medregnet alle elever på Politiskolen og de 250 polititjenestemænd på Grønland og Færøerne. Hverken Sverige eller Norge medregner elever i deres styrketal. I Norge er systemet endda skruet sådan sammen, at nyuddannede politifolk ikke er garanteret arbejde. Pt. har mere end halvdelen af de politifolk, som blev uddannet i Norge ved udgangen af 2016 stadig ikke fået arbejde. Politikredsene har ikke råd, selvom regeringen har bevilget ressourcer centralt og krævet en udvidelse af politiet.

I Danmark er folketallet ifølge Danmark Statistik steget fra 5,56 millioner i første kvartal 2011 og til 5,75 millioner i første kvartal 2017. Altså små 200.000 mennesker. I samme periode er antallet af politifolk faldet fra 11.100 til altså ca. 10.500.

Det betyder også, at Danmark reelt har det laveste antal politifolk pr. indbygger af de tre lande.

 Læs også:
https://www.hd.se/2017-03-01/farre-sokande-till-polishogskolan-svart-infria-loftet-om-fler-poliser

http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=6641621