facebook twitter
BLOG

Worst practice i europæisk politi?

Land for land befinder politiet sig i øjeblikket i krise og ofte med en række lighedspunkter

Læs mere

Svenskerne diskuterer politiets brug af ressourcer på fodbold

Svensk tv satte i forleden fokus på politiets forbrug af ressourcer på fodboldkampe
Debatten om politiets ressourcer på sportskampe og større arrangementer er blusset op i Sverige. Debattør foreslår ti års stop for højrisikokampe bare for at se, hvordan ressourcerne kan komme voldsramte til gode.
I Danmark klagede politifolk i denne uge over Viasats og Divisionsforeningens store indflydelse på politiets tjenesteplaner.
  24/5-2017

Mens der mangler politifolk til at holde lokalstationer åbne, så bruger svensk politi stadig flere ressourcer på fodboldkampe og større arrangementer.
Det har fået de svenske medier til at sætte fokus på politiets prioriteringer.

Mest markant i kritikken er forfatteren og debattøren, Katarina Wettstram, som 22. maj i den svenske avis Expressen foreslog:

”Mit forslag er, at vi i ti år forbyder alle højrisikokampe i Sverige. Som et eksperiment ser vi, hvad politiet kan bruge alle de frigjorte ressourcer til – som i stedet øremærkes til at mandsopdække mænd som truer, forfølger og mishandler kvinder. Ti år, bare et forsøg?”.

Forslaget skal ses i svensk kontekst, hvor feminisme og fokus på undertrykkelse af kvinder har en helt andet fokus i den offentlige og politiske debat end herhjemme.

 

Men essensen er ikke til at tage fejl af, hvad kan politiet frigøre af ressourcer ved i ti års stop for højrisikokampe?

Andre medier, som SvT, Sveriges pendant til DR, gik mere dokumentarisk til værks, og satte i nyhedsprogrammet Aktuelt den 22. maj fokus på politiets ressourceforbrug ved fodbold, ishockey og andre større arrangementer.

Her måtte politiets pressetalsmand svare på journalistens spørgsmål omkring ressourceforbruget på fodboldbøller, kontra hvad politiet og samfundet kunne have fået for pengene i forhold til indsats mod hård kriminalitet, vold samt større overvågning af kriminelle.

Offentligheden er delt på spørgsmålet.

Men efter terrorangrebet ved en koncert i Manchester er sikkerhed og politiets ressourceforbrug i samme ombæring igen til debat. Større arrangementer og større forsamlinger er i dag også lig med en større sikkerhedsrisiko og kræver mere.

Dertil kommer stigende behov for beskyttelse af politikere og fremtrædende offentlige personer.

Som foreningsformanden i Rigspolitiet herhjemme har fastslået, så koster det 13 årsværk i politiet, hver gang en politiker eller fremtrædende ytrer sig  kontroversielt og skal have beskyttelse.

Debatten omkring ressourceforbrug på fodbold og større arrangementer har også ved flere lejligheder taget tilløb i Danmark. Men det er en svær debat, og derfor også én de færreste i virkeligheden ønsker at røre ved. Måske fordi den dybest set handler om, at politiets ressourcer ikke er fulgt med udviklingen og kravene til sikkerhed og tryghed.

I denne uge kunne DANSK POLITI fortælle, at Viasats styring af spilletidspunkter efter det bedste og mest profitable seertal irriterer i ramte politikredse som Vestegnen og Østjylland.

Viasat skal naturligvis have mest muligt ud af de milliarder af kroner, de har betalt for rettighederne.

Problemet er, at et politi, der er afhængig af tjenesteplanlægning med fire ugers varsel, rammes ekstra hårdt, når afvikling af kampe flyttes med kortere varsel. En højrisiko-kamp betyder også ti-timers tjeneste for mange hundreder af politifolk, samt et større logistisk setup.

Dertil kommer en udpræget træthed hos blandt andre politifolk i København over stadig flere og større arrangementer, som måske profilerer København og gør byen mere attraktiv, men på den anden side også slider på et beredskab, som i forvejen har svært ved få enderne til at nå sammen i vagtplanlægningen.