facebook twitter
BLOG

Worst practice i europæisk politi?

Land for land befinder politiet sig i øjeblikket i krise og ofte med en række lighedspunkter

Læs mere

Forskere undersøger mødet mellem politi og unge med etnisk minoritetsbaggrund

Arkivfoto: Jens Hasse
Et treårigt forskningsprojekt kortlægger de erfaringer, som unge med minoritetsbaggrund, gør sig, når de møder politiet. Målet er blandt andet at blive klogere på interaktionen mellem politiet og de unge – hvordan opfattes den af henholdsvis de unge og politiet? Og hvordan er det mest optimalt for politiet at agere i boligområder med en høj koncentration af familier med etnisk minoritetsbaggrund? Forskningen på området er i dag yderst begrænset.
  2/5-2017

 De seneste år har der været stor politisk og mediemæssig bevågenhed omkring unge med anden etnisk baggrund i forhold til deres involvering i kriminalitet, bander, stofmisbrug og stofsalg. Opmærksomheden og bekymringen for de såkaldte parallelsamfund, hvor respekten for autoriteter og lovgivning er så godt som ikkeeksisterende, har ligeledes været stor.


Samtidigt har forskere advaret om, at det kan få konsekvenser for politiets legitimitet – og forstærke de unge minoriteters modstand mod politiet og andre samfundsinstanser – hvis de unge, fordi de bor i et udsat boligområde, ofte er i politiets søgelys.

På trods af ovenstående skisma findes der ikke meget forskning på området.
Men det skal et treårigt forskningsprojekt gerne rette op på. Bag projektet står Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

- Udover at skabe teoretiske input til den akademiske verden, er det vores ambition at bidrage med samfundsmæssig viden til politi og politikere. Selvfølgelig kender politiet i forvejen en masse til, hvordan de skal agere i områder med mange etniske minoriteter, men som udefrakommende kan vi måske se nogle andre ting og sætte et spejl op foran politiet, der bevirker, at de kan videreudvikle de strategier, som politiet i dag benytter over for unge med andet etnisk minoritetsbaggrund, som bor i udsatte boligområder, fortæller professor Torsten Kolind, ved Center for Rusmiddelforskning.

Bliver oftere standset af politiet

Forskningsprojektet startede op i februar i år. Første del består af interviews med 100 unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Alle med bopæl i Gellerupparken og som har været i kontakt med politiet. Ikke nødvendigvis fordi de har bevæget sig på den forkerte side af loven. Det kan også være i forbindelse med, at politiet har standset dem. Måske i forbindelse med en visitationszone eller en kontrol af, om de kørte bil i påvirket tilstand.

- Litteraturen viser, at unge med etnisk minoritetsbaggrund hyppigere bliver standset af politiet. Det kan forstærke de unge minoriteters oplevelse af, og deres fortælling om, at de har svært ved at blive integreret i det danske samfund; politiet er jo altid efter dem, og de kan heller ikke få arbejde. Mødet med det danske samfund bliver let sat på spidsen i mødet med politiet, forklarer professor Torsten Kolind og tilføjer:
- Derfor spiller politiets ageren over for de unge med minoritetsbaggrund en stor rolle i forhold til, hvordan disse unge føler sig integreret.

Forskningsprojektet vil tillige undersøge de unge mænds forhold til rusmidler – om de selv benytter eller sælger dem, og om politiet jævnligt tager narkotikalovgivningen i brug for at stresse de unge.

Interview med 25 politifolk

Når interviewene med de unge mænd er i hus, skal forskerholdet i gang med at interviewe Østjyllands Politi. Sandsynligvis bliver det dog ført om halvandet års tid - for at holde tingene adskilt. De unge mænd kan godt miste tilliden til forskerne, hvis de den ene dag skaber kontakt til de unge, og den anden dag render rundt med politiet i Gellerupparken.

- Vores hensigt er at tale med både politifolk i lokalpolitiet og i beredskabet i Østjyllands Politi. I alt 25 interviews. Min formodning er, at der er forskel på, hvordan de lokale politifolk, der kender området og de unge, og beredskabet oplever interaktionen med minoritetsgruppen, siger Torsten Kolind.
Sluttelig vil forskerne interviewe 25 såkaldte interessenter i området. Det kan være lokalpolitikere, den lokale imam, ledere af boligsociale indsatser eller lignende personer, der er i kontakt med de unge.

- Vi forventer at havde de første delresultater hjemme først på efteråret, fortæller Torsten Kolind.

Det Frie Forskningsråd støtter projektet med 5,5 millioner kroner.