facebook twitter
Blog
Forside.jpg

Den største udfordring?

Psykisk syge sluger mellem 20 og 40 procent af politiets tid i England. Det viser forskning. Årsagen er nedskæringer i den øvrige offentlige sektor.

Læs artikel

Systemsvigt: Politiet skal tage sig af de psykisk syge

Foto: Istock
Antallet af tvangsindlæggelser er stigende. Samtidig oplever beredskaberne i politikredsene, at udrykninger og tilkald til psykisk syge mennesker fylder stadig mere. Nedskæringer i psykiatrien flytter stadig større belastning over på politiet. Hos Københavns Vestegns Politi var der således tre sager dagligt sidste år. - Der skal ske noget nu. Det er et utilstedeligt resultat af besparelser og klassetænkning. Der er så mange mennesker, som har brug for behandling, som skaber utryghed, som er tikkende bomber, men kun mødes af politiet, fastslår Jørgen Jensen, foreningsformand på Vestegnen.
  9/6-2017

 

900 sager. Så mange dukker op for hele 2016, hvis man laver en søgning i Polsas på ordene ”psykisk” og ”psykiatrisk” hos Vestegnens Politi.

Det vil sige at, mindst 900 gange rykkede politipatruljer sidste år ud til forhold, hvor en eller anden form for psykisk sygdom var indgang i den efterfølgende sagsbeskrivelse. 900 er dermed lavt sat, da der er et større mørketal, hvor de ovennævnte to søgeord ikke er en del af rapporteringen.

Det er Jørgen Jensen, foreningsformand hos Vestegnens Politi, og medlem af Politiforbundets Forhandlingsudvalg, der har lavet søgningen for DANSK POLITI.

Jørgen Jensen har i flere år bekymret fulgt udviklingen i sin kreds, hvor besparelser i psykiatrien og behandlingssystemet i stigende grad har skubbet psykisk syge og –sårbare over til politiet. Når de fleste har fyraften, så er der stort set kun politiet til at tage sig af de mange behandlingskrævende.

- Jeg synes, det er utilstedeligt. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt, og følelsen er, at antallet af hændelser og belastningen er eksploderet i mange kredse i de seneste to-tre år. Der skal ske noget nu. Politikerne og de ansvarlige er nødt til at forholde sig til den udvikling, siger Jørgen Jensen.

Sagerne fra Vestegnen spænder bredt. Nogle er beskyttelse af personale på bosteder og hospitaler, som også har mærket besparelserne. Nogle er mennesker til fare for sig selv og andre. En del er folk, som skaber utrygheden ved voldsom og afvigende adfærd enten i det offentlige rum eller i deres lejligheder. Det er naboer eller forbipasserende, der ringer, fordi en person sidder og skriger og opfører sig helt skævt og udadreagerende.

- Det er klart mit indtryk, også når jeg hører kollegerne tale om deres oplevelser, at det er blevet mere barskt og utrygt. Der er jævnligt tale om personer med akut behov for hjælp, og nogle gange også om tikkende bomber. Deres omgivelser og lokalområder bliver også påvirkede og angste ved at have dem gående. Det er bare dårlige spiraler af utryghed, mener Jørgen Jensen. 

     Kilde: Rigspolitiet

Torskedum kassetænkning

Presset i forhold til psykisk syge fylder meget på politistationerne. Det er, ifølge Jørgen Jensen, en belastning, man snakker meget om.

 - Man sender politiet ud med et plaster til folk, som har brug for hjælp, og har sår, der ikke kan hele selv. Det er det største problem, og det gør ondt på os. For i mange af sagerne er det faktisk tilfældet, at vi kan køre ud, skabe ro og så køre igen. Men intet er løst.  Det er stadig lige utrygt og farligt. Og der går ikke længe, før vi bliver tilkaldt igen. Vi er ikke behandlere, men mange af de personer, vi rykker ud til, har netop akut brug for behandling, fastslår foreningsformanden.

Jørgen Jensen kalder det et kæmpe svigt fra det offentlige, og fra politikerne i regioner og i Folketinget.

- Det er den sædvanlige spareøvelse og kassetænkning. Man sparer og effektiviserer ét sted, nemlig i psykiatrien, men skubber samtidig en endnu større regning over på en anden offentlig myndighed, nemlig politiet. Alt bliver på den måde i virkeligheden dyrere for den samlede offentlige kasse, mere utrygt, og mennesker med brug for hjælp kommer i klemme. Det er torskedumt, fastslår foreningsformanden. 

Tvang stiger markant

I midten af maj kunne fagbladet DANSK POLITI afsløre, at antallet af tvangsindlæggelser er steget markant på 10 år. Fra 2.569 i 2007 til 4.271 i 2016.

Og væksten fortsætter i 1. kvartal af 2017. Således risikerer stigningen ved årsskiftet at være 80 procent på bare 10 år.

- En tvangsindlæggelse eller at rykke ud til en psykisk syg, som sidder alene i sin lejlighed og ikke har taget sin medicin, er de skarpeste opgaver overhovedet i politiet. Det er uforudsigeligt, alt kan ændre sig på et splitsekund, det er mennesker i affekt og uden grænser, som kan finde på alt. Det er meget voldsomt, og at der er så mange, skyldes simpelthen svigt fra samfundet, fra behandlersystemet, og ikke mindst den kassetænkning, der hersker, hvor man skubber problemerne mellem offentlige faggrupper i stedet for at tænke i ét hele, fastslår Jørgen Jensen. 

Antallet af tvangsindlæggelser er stigende - bortset fra i 2012.

Samme person - igen

Også i Nordjyllands Politi mærker man tydeligt, at ressourcerne på det psykiatriske område er blevet sparsomme. 

Især i weekenderne og efter almindelig kontortid tilkaldes politiet til de psykiatriske bosteder og psykiatriske afdelinger i Aalborg og Brønderslev. Det er heller ikke unormalt, at beredskabet medvirker til at tvangsindlægge den samme person flere gange på et år.

- Sådan var det ikke tidligere, men nedskæringer og ændringer i psykiatriloven giver flere opgaver med de psykiske syge til politiet, konstaterer vagtchef i Nordjylland, Bent Højgaard Hansen.

Han fortsætter:

- Jeg synes, at opgaven bliver ”tørret” lidt af på politiet, og generelt assisterer vi flere og flere myndigheder på grund af utryghed blandt personalet efter voldelige episoder med klienter eller patienter, siger vagtchefen.

Bent Højgaard Hansen fortæller, at det kan være i forbindelse med, at en kommune skal fortælle et forældrepar, at deres barn skal tvangsfjernes. Så vil kommunen gerne have en patrulje i nærheden. Politiet bliver sågar tilkaldt, når problemfyldte unge skal flyttes fra den ene institution til den anden eller ved interne flytninger af indlagte patienter i psykiatrien.  Eller når sociale myndigheder skal have assistance til at lede efter bortgåede, anbragte unge.

- Utrygheden blandt ansatte i psykiatri, bosteder og sociale myndigheder er stor og behovet for politiets assistance griber om sig. For bare få år siden kørte vi kun sjældent til den slags i politiet, siger Bent Højgaard Hansen. 

Selvmordstruet er et buzzword

En anden tidsrøver er de psykisk syge, som meldes bortgået af bostederne eller de psykiatriske afdelinger. 

Politiet har en forpligtigelse i medfør af psykiatriloven til at bringe indlagte, bortgåede patienter tilbage. 

- Det kan virke som om, at bosteder og de psykiatriske afdelinger ligesom har fundet ud af, at de bare skal nævne, at den person, som er bortgået, er selvmordstruet eller bare ikke vil med hjem i forbindelse med ledsaget udgang. Det er et buzzword, og så skal politiet rykke ud, selvom personen måske gik fra stedet for flere timer siden. Bostedet har bare ikke personale nok til selv at gå ud og lede efter vedkommende. Når vi får sådan et tilkald, kan patruljen nemt bruge en hel arbejdsdag på at lede efter personen. Det betyder jo ekstra arbejde i forhold til de resterende patruljer, og desværre kan sådan en melding komme flere gange på én vagt, forklarer Bent Højgaard Hansen.  

Foto: Istock

Samarbejde med FOA

En aktindsigt, foretaget af Fagbladet FOA i maj, bekræfter vagtchefens udsagn. Ansatte i psykiatrien ringer oftere til politiet end tidligere. Fra 2010 til 2016 steg opkaldene fra otte psykiatriske hospitaler, fordelt over hele landet, med 19,7 procent. Opkaldene handler især om bortgåede patienter, konfiskering af stoffer samt pacificeringer af voldelige patienter. 

Netop FOA har, ligesom Politiforbundet og en række politifolk, flere gange advaret om konsekvenserne af besparelser i psykiatrien og behandlersystemet.

Derfor mødes de to forbund for at diskutere løsninger og måder at få politikernes øjne op for udviklingen.

- Vi har fælles interesser og faggrupper, som mærker på egen krop og faglighed, hvad det vil sige, at så mange mennesker går rundt uden hjælp og behandling. Vi er lige startet på arbejdet, og jeg er da optimistisk. Jeg håber, at vi kan flytte noget. For der er et stort behov, siger Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet.

Han har i de senere år flere gange råbt vagt i gevær over udviklingen.

- Det har længe været slemt, og det bliver lidt værre hele tiden. Mere råt og farligt. Jeg må sige, at jeg hver gang har oplevet, at alle gav mig ret. Også politikerne. At der skal gøres noget. At det er forkert at skubbe en behandlingsopgave over på politiet, som jo netop ikke er behandlere. Men derefter er der intet sket. Alt for mange syge i akut krise overlades til det punkt, hvor det måske bliver et spørgsmål om tvang, konfrontation og affekt. Jeg synes ikke, at vi kan være det bekendt som samfund, konstaterer forbundsformanden.