facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

- Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne

– I dag ser vi åbenlyst sindssyge mennesker på gaden  

Politiet tilkaldes i stigende grad til bosteder. - Uden for psykiatrien og fængslerne er det politiet, som har pligt og ret til magtanvendelse. Bostederne har påtaget sig mere end de kan gabe over. De har ikke rammerne, kompetencerne, lovgivningen eller tilstrækkelig specifik faglighed, siger psykiatrisk overlæge. Foto: Istock
De konstante nedskæringer i psykiatrien har kostet dyrt for patienterne, de ansatte på bostederne og for politiet. Det er en ond spiral, hvor patienter, som burde være indlagt, skubbes ud mellem andre og mindre behandlingskrævende i ambulante forløb. Samtidig stiger antallet af tvangsindlæggelser og genindlæggelser.
Der skal ske noget nyt. Det mener overlæge Hans Henrik Ockelmann fra Psykiatrisk Center Glostrup.  
Kun en todelt løsning kan ændre udviklingen. 
- Der skal flere psykiatriske sengepladser til. Og man skal stoppe med at marginalisere de psykisk syge. Giv dem pension og stabilitet, siger overlægen.
  9/6-2017

Nogle gange taler udviklingen sit eget klare sprog. Siden 1975 er antallet af psykiatriske sengepladser skåret ned til en fjerdedel og antallet af retspsykiatriske patienter er tyvedoblet til omkring 4.500.

Der er blevet skåret og skåret i psykiatrien, fordi den er dyr, tager tid og kræver særlige forhold.

Samtidig er mængden af personer, som søger behandling for psykiske lidelser steget markant, måske takket være større opmærksomhed på en række lidelser, som før blev overset.

Spørger man eksperter i psykiatrien, handler udviklingen om, at økonomer og regioner laver udregninger på kvantitet frem for kvalitet.

På en bundlinje giver en nedlagt psykiatrisk sengeplads, til fordel for 10 ambulante behandlinger, god mening. Så det har man løbende gjort.

Problemet er blot, at den psykiatriske patient, der er skubbet ud af sengen ikke er egnet til ambulant behandling.

Han eller hun kan være til stor fare for sig selv, sine omgivelser, og er kun i kontakt med et behandlersystem, som ikke nødvendigvis har den påkrævede faglighed eller kompetence. Det løser kort sagt intet, men skaber farlige situationer. De seneste års drab på bosteder er i sig selv en understregning af den pointe.

- I dag ser vi mange åbenlyst sindssyge mennesker på gaden. Det gjorde vi ikke før. Vi er inde i en ond spiral, og hvis du havde spurgt mig for fem år siden, havde jeg svaret, at det ikke kunne blive værre, der kunne ikke skæres mere, men det er der blevet, forklarer overlæge Hans Henrik Ockelmann fra retspsykiatrien, Psykiatrisk Center Glostrup.

Han vil helst kaldes ”udrykningspsykiater”, er 60 år og har arbejdet med psykiatrien siden 1991. Han er tilknyttet Det Psykiatriske Akutberedskab i Region Hovedstaden, og det er især i den rolle, han har gjort sine observationer.

Det har i mere end 25 år været én lang nedskæring på et område, som har politisk lavstatus, når det handler om politiske bevillinger og stemmejagt.

- Der ville nok lyde et ramaskrig, hvis vi behandlede kræftpatienter på samme måde, som vi behandler psykiatriske patienter. Psykiatrisk døgnbehandling er hamrende dyr, og den tager tid. Men vi nedlægger sengepladser og de omgivelser, der skal til. Det kan typisk tage mange uger, før en patient får det godt. Som det er nu, må vi reservere sengepladserne til dem, der har det allerdårligst, og så udskrive andre som “fredagsraske” til bostederne. Psykisk syge ved ofte ikke, at de er syge, de kan sagtens mene, at de intet fejler og følger derfor heller ikke behandlingen, fortæller Hans Henrik Ockelmann. 

(Læs også bloggen: Psykisk syge - den største udfordring?)

Utrygge bosteder

Han kan godt forstå og genkende det billede, politifolk tegner af, at psykisk syge fylder stadig mere, og at det er blevet mere utrygt på bostederne.

Tallene taler for sig selv. Antallet af tvangsindlæggelser stiger. Antallet af genindlæggelser stiger. Antallet af retspsykiatriske patienter vokser.

Området er dog hverken ordentligt belyst eller undersøgt, da ingen, ifølge overlægen, ønsker at se, hvor grelt det står til.

Det gælder også i forhold til bostederne.

Her rykker politiet stadig oftere ud til farlige situationer, eller fordi personalet er utrygt eller føler sig truet.

- Det er logisk. Uden for psykiatrien og fængslerne er det politiet, som har pligt og ret til magtanvendelse. Bostederne har påtaget sig mere end de kan gabe over. De har ikke rammerne, kompetencerne, lovgivningen eller tilstrækkelig specifik faglighed. Det er undertiden arbejde med store risici. Man blander patienter, som ikke burde blandes, man får en spraglet sammensætning, og man stempler i samme ombæring alle patienter som farlige. Det er en ond spiral, forklarer  udrykningspsykiateren.

Det kan, ifølge Hans Henrik Ockelmann, betyde, at godt fyldte bosteder skal tage sig af patienter, der lider af en blanding af paranoid skizofreni og misbrug, sammen med syge, der er hårdt ramt af angst, spiseforstyrrelser eller andet. 

(læs også: Redaktionens fokus: Et sygt problem!)

Lovforslag uden effekt

Regeringen har lovet større fokus på udviklingen i psykiatrien, ikke mindst på baggrund af debatten efter overfald og drab på bostederne. Man har blandt andet netop vedtaget, at der skal tildeles 300 millioner kroner fra satspuljemidlerne og oprettes 150 sengepladser.

Det vil dog næppe gøre den store forskel. Dels fordi kravet om sengepladser vil blive sendt videre til regionerne, dels fordi det umiddelbart ser underfinansieret ud. Sandsynligheden, for at man nedlægger eksisterende psykiatriske sengepladser til fordel for den nye mellemvare, er derfor overhængende.

Det vil i så fald betyde endnu mere arbejde til politiet, og endnu dårligere behandling af patienterne. Der er nemlig ikke talt om nybyggeri i forbindelse med sengepladser, som ellers stiller helt særlige krav til sikkerhed og særligt indrettede rammer.

Hans Henrik Ockelmann ved godt, at ovenstående er gætværk.

- Jeg håber ikke, at det går sådan. Jeg håber på det bedste. Men jeg kan ikke se andet, end at de to nye vedtagelser er voldsomt underfinansierede, og så hæfter jeg mig ved, at de eneste, som synes at udviklingen i psykiatrien går godt, er regionerne. Det er dem, som fortsat nedlægger psykiatriske sengepladser, siger han. 

(Læs også: Systemsvigt: Politiet skal tage sig af de psykisk syge.)

Uddel pensioner

Problemet er stort og uoverskueligt. Men det kan mildnes.

Det kræver dog, ifølge overlægen, to markante forandringer.

- Der skal flere psykiatriske sengepladser til. Man har vidst, at mange af de patienter, som ender i retspsykiatrien, ikke burde være kommet så vidt. Og så skal det følges op af stop for den økonomiske marginalisering af de svært psykisk syge. Det er ofte stort set umuligt at skaffe dem en pension. I stedet går de for lud og koldt vand, bliver boligløse og får ikke et stabilt liv. Det er i forvejen en af de persongrupper, som oftest udsættes for kriminalitet, som overfaldes, røves og bliver ofre for vilkårlig vold, siger Hans Henrik Ockelmann.

Han er overbevist om, at de to forandringer vil hjælpe patienter til bedre livskvalitet og samtidig gøre bosteder og lokalsamfund mere trygge.