facebook twitter
Blog
Forside.jpg

Den største udfordring?

Psykisk syge sluger mellem 20 og 40 procent af politiets tid i England. Det viser forskning. Årsagen er nedskæringer i den øvrige offentlige sektor.

Læs artikel

Fristforlængelse tog 11 minutter – politiet brugte 25 arbejdstimer

Efter blot 11 minutter havde Retten i Randers forlænget en 17-åriges varetægtsfængsling. Politifolkene, der kørte pigen fra Sjælland til Jylland og retur igen, brugte til gengæld hver 12,5 timer på opgaven. Hyppigere brug af videofremstillinger efterlyses. Foto: Ole Jakobsen
Retsmøder om fristforlængelse af varetægtsfængslede personer skal som udgangspunkt altid foregå via videofremstilling. Det fremgår klart af en vejledning fra Rigsadvokaten. Men politiet må stadig køre lange strækninger på tværs af landet, fordi brugen af videolink alligevel ikke tages i brug af forskellige årsager. - Det er fuldstændig galimatias i en tid, hvor politiet i forvejen er ekstremt presset på tid, siger politiassistent Henrik Østergaard Jensen fra Nordsjællands Politi, der netop har brugt adskillige arbejdsdage på at fragte en varetægtsfængslet pige til og fra Randers.
  30/6-2017

Mandag den 12. juni klokken 7.30 satte politiassistent Henrik Østergaard Jensen, fra Station Vest i Frederikssund, sig ind i en civil tjenestebil sammen med sin kollega. En lang dag ventede forude.
Først kørte de 32 kilometer mod nordvest til den sikrede ungdomsinstitution Sølager lidt uden for Hundested. Her hentede de en 17-årig pige, som sad surrogatfængslet i en voldssag fra Randers. Pigen skulle køres til et retsmøde om fristforlængelse af hendes varetægtsfængsling.

En tur, som de nordsjællandske politifolk også havde været på 14 dage forinden, hvor pigen ligeledes skulle fristforlænges.
Da blev anklagerens anmodning om videolink afslået af retten. Dels kom der indsigelser fra to af forsvarerne, fordi de med så kort varsel ikke havde tid til at køre fra Randers til Sjælland for at være hos deres klienter under videofremstillingen. Det ville kollidere i forhold til andre aftaler i deres kalendere. Dels skulle kommunen have mulighed for at være til stede med de tiltalte i retten, fordi der var tale om mindreårige personer, lød begrundelsen fra retten blandt andet.

Manglende incitament?

Frem mod den anden fristforlængelse forsøgte Nordsjællands Politi på ny at få fremstillingen til at ske via en video.
Frederikssund Arrest er udstyret med den nødvendige teknologi, og Nordsjællands Politi har førhen haft glæde af videolink i forbindelse med fristforlængelser. Også i forbindelse med tiltalte, der er mindreårige, og de har ikke altid haft deres forsvarer fysisk til stede.
Driftskoordinator Henrik Duus kontaktede derfor anklageren i sagen, men hun skønnede senere hen, at det ikke ville nytte med en ny anmodning i forhold til rettens tidligere afgørelse. Hun indsendte derfor ingen anmodning.

- Jeg har forståelse for, at der skal tages særlige hensyn i sager med mindreårige. Men jeg synes måske, at incitamentet for retterne til at benytte videolinks generelt er for svagt. Det er jo ikke forsvarer, anklager eller dommer, der kører landet tyndt med de varetægtsfængslede. Og for især forsvarene er det da klart nemmest, at der sker fysisk fremmøde i en fristforlængelse, for så skal de ikke selv ud at køre, siger Henrik Duus og tilføjer:

- Spørgsmålet er, om ordningen med videofremstillinger fungerer helt efter intentionen, og hvis tid, der er mest kostbar? Forsvarernes eller politiets, siger Henrik Duus.

Et fald i transportantkørsler

Det er som led i en digitaliseringsproces (video3-projektet), at alle landets retter og arresthuse de seneste år har fået installeret teknologi, som gør det muligt at afvikle fristforlængelsessager via videolinks. Formålet er at nedbringe politiets og Kriminalforsorgens tid på landevejene med arrestanter på bagsædet. Årligt gennemføres der omkring 17.000 fristforlængelsessager ved retterne. 

Af et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg den 13. juni fremgår det, at antallet af politiets arrestanttransporter i forbindelse med fristforlængelser da også er faldet. Med knap 40 procent fra 2015 til 2016. I 2015 foretog politiet 2.300 arrestanttransporter, og i 2016 var det 1.400.

Rigspolitiet vurderer skønsmæssigt, at polititjenestemænd i 2015 anvendte omkring 17.000 timer på transport ved fristforlængelser, mens det i 2016 var reduceret til 10.000 timer, og at faldet blandt andet skyldes brugen af videolinks.

Skal som hovedregel benyttes, men…

At timeforbruget på denne type opgave ikke er reduceret endnu mere, kan måske undre. 

Især fordi en vejledning fra 2014 fra Rigsadvokaten, om brug af videolink i retsmøder, slår fast, at i forbindelse med fristforlængelser skal anklageren ”som altovervejende hovedregel anmode retten om at bestemme, at sigtede skal deltage i retsmødet via videolink”, og at ”sigtedes samtykke ikke er nødvendigt”.

Domstolsstyrelsen oplyser, at der kun findes en ret usikker stikprøve på området. Den bygger på en manuel registrering fra tredje kvartal 2016 og viser, at ud af cirka 4.700 fristforlængelser foregik godt 55 procent ved personligt fremmøde, godt 25 procent ved skriftligt grundlag (administrativ fristforlængelse) og knap 20 procent via videolink.

Teknologiske begrænsninger kan være en del af forklaringen på, at videolink ikke oftere benyttes. Hvis der er over tre tiltalte i en sag, kan de ikke alle kobles på samme videofremstilling.
Som beskrevet kan det også være et spørgsmål om, at forsvarernes kalendere er for tætpakkede til lange køreture til klienterne, eller at der skal tages særlige hensyn i forbindelse med mindreårige. Fristforlængelsen skal desuden være ukompliceret, eksempelvis uden nye sigtelser, for at videolink må benyttes.

11 minutter

Men tilbage til politiassistent Henrik Østergaard Jensen fra Nordsjællands Politi. Han og hans makker har nu kørt turen mellem Hundested og Randers to gange på 14 dage som følge af den 17-åriges fristforlængelser.
Den 12. juni ankom de til Randers klokken 12.50, efter at have kørt fra Hundested til Sjællands Odde, taget færgen til Aarhus og drønet videre til bestemmelsesstedet for at nå retsmødet klokken 13.00.

Nordsjællands Politi var ikke den eneste kreds, som havde været på farten. Tre andre mindreårige personer er varetægtsfængslede i sagen og sidder i surrogat i henholdsvis Midt- og Vestsjælland, Nordjylland og på Fyn. De fynske kolleger var også ankommet til retten denne mandag i juni, mens de andre kredse denne gang var sluppet for køreturen, fordi ”deres” tiltalte var gået med til en administrativ fristforlængelse.

Retsmødet i Randers gik i gang til tiden.
Allerede 11 minutter senere havde de to tiltalte fået forlænget deres varetægtsfængsling indtil dom, som blev berammet til to dage – fredag den 30. juni og mandag den 3. juli.

Efterfølgende vendte Henrik Østergaard Jensen og hans kollega atter næsen mod den sikrede ungdomsinstitution Sølager med den 17-årige på bagsædet. Da arbejdsdagen endelig sluttede i Frederikssund, havde de to politifolk hver brugt 12,5 timer på en fristforlængelse, der var overstået på 11 minutter.

Flere ture frem og tilbage

Nu kan fire forskellige politikredse så se frem til, at selve retssagen er berammet til to dage, som er adskilt af en weekend. Det var det muliges kunst, når fire forsvareres, en anklagers og en dommers kalender skulle gå op i en højere enhed inden for en rimelig periode.

Men det kommer til at betyde, at de fire tiltalte skal fragtes frem og tilbage mellem de sikrede ungdomsinstitutioner, hvor de er surrogatfængslede, og Retten i Randers. Alle pladser er nemlig optaget i lignende institutioner, som ligger tættere på Randers, erfarer DANSK POLITI. Og mindreårige (15 til 17 år) må kun helt undtagelsesvis anbringes i et arresthus eller fængsel, og allerhøjst i et døgn. Henover en weekend går altså ikke an.

Da retsmøderne begynder klokken 9.00, betyder det for de nordsjællandske kolleger, at de på de to retsmødedage, i dag og på mandag, skal køre hjemmefra ved 4.30-tiden for at sikre, at der er indlagt tid til morgenmyldertrafik omkring Aarhus, en punktering eller andet, der kan skabe forsinkelser.

Det bliver dog Østjyllands Politi, som selv komme til at bruge timer på at fragte de fire tiltalte tilbage til deres forskellige institutioner fredag og igen mandag, medmindre de bliver frifundet eller ikke skal direkte til afsoning, når der er faldet dom.

-Vi kan ikke blive og overvære retssagen, inden vi kører retur til Frederikssund, for så overskrider arbejdstidsbestemmelserne, beskriver Henrik Østergaard Jensen.

Plads til forbedring

Såvel politiassistenten som driftskoordinator Henrik Duus fra Nordsjællands Politi er frustrerede over, at politiet skal bruge sine timer ”så tosset” i en tid, hvor de fleste – inklusiv justitsministeren – er enige om, at politiet mangler hænder.

Til retssager er der naturligvis ikke noget at rafle om. Da skal de tiltalte være fysisk til stede, uanset hvor mange politiressourcer det trækker. Men ved fristforlængelsessager bør der oftere benyttes videolinks, end tilfældet er i dag, mener de to nordsjællandske politifolk.

- Jeg håber, at der fra politisk side bliver fulgt op på, hvordan man benytter sig – eller ikke benytter sig – af videolinks i forbindelse med fristforlængelser. Det kunne også være rart at få afprøvet i landsretten, hvornår det er okay for en dommer at afvise en anmodning om videolink, og hvornår det ikke er, så der kan dannes en præcedens på området. Mit overordnede indtryk er, at retterne generelt er blevet flinkere til at benytte sig af videolinks ved fristforlængelser, men vi har stadig mange tilfælde, hvor det ikke sker. Der er klart plads til forbedringer, lyder opfordringen fra Henrik Østergaard Jensen.

Ifølge DANSK POLITI’s oplysninger vil Justitsministeriet i efteråret gennemføre en gevinstmåling af video3-projektet og altså dermed en måling af anvendelsen af videolinks i forbindelse med fristforlængelsessager.