facebook twitter
Blog
Forside.jpg

Den største udfordring?

Psykisk syge sluger mellem 20 og 40 procent af politiets tid i England. Det viser forskning. Årsagen er nedskæringer i den øvrige offentlige sektor.

Læs artikel

DUP’en til debat på Folkemøde: Kun 19 procent af klagerne ønsker faktisk politifolkene straffet

Folkefest og hygge i Allinge - i år med 3.000 arrangementer. Politiet er med i flere.
Folkemødet sætter fokus på politiets virkelighed i flere afskygninger. Blandt andet Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). - Jeg forventer, at der måske kommer større fokus på, hvad Politiklagemyndigheden er for en størrelse, og at man skal passe på at lade enkeltsager være afgørende for, hvordan en hel myndighed skal undersøges, eller sætte målkrav op om flere domme, fortæller Jørgen Olsen fra Rigspolitiforeningen.
  15/6-2017

Folkemødet i Allinge på Bornholm starter i dag. På fire dage vil der være omkring 3.000 arrangementer – en mængde, der næsten kan give åndenød.
Det er syvende år, at Folkemødet afholdes, og på de år er mødet svulmet op til tidobbelt størrelse.

Politiet er som sædvanlig til stede, såvel arbejdsmæssigt som en del af Folkemødet.
Politiindsatsen i år sætter igen rekorder, ikke mindst på grund af sikkerhedssituationen og størrelsen af arrangementet.  

Fagbladet DANSK POLITI vil også være til stede, dels at følge op på politiindsatsen, herunder logistikken.
Dels for at følge arrangementer med relevans for politiets arbejde.
Dem er der flere af - se links og arrangementer her til højre.

Ikke elsket

Et af de mere interessante og relevante er fredag klokken 16.30, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndigheds - DUP’ens - rolle skal debatteres.

Repræsentanter fra selve DUP’en, fra Amnesty, fra dommerstanden og kommuner er blandt deltagerne, sammen med Jørgen Olsen, formand for Rigspolitiforeningen.

-          Politiklagemyndigheden, eller DUP’en som vi siger, fylder kolossalt meget i politiet, og det er sjældent pæne ting, politifolk har at sige om den. Men den er kommet for at blive. Derfor er det også vigtigt, at vi får snakket om den. Fordi der er mange udlægninger af, hvad det er for en størrelse. Derfor glæder jeg mig også til debatten, fortæller Jørgen Olsen.

Han hæfter sig ved, at så længe politifolk er udstyret med et magtmonopol og en handlepligt i dramatiske situationer, så vil debatten om politifolks handlinger skille vandene.

-          Menneskerettighedsorganisationer, forsvarsadvokater og andre er naturligt nok meget fokuserede på, hvordan politiet agerer. Jeg tror ikke, der er nogen anden myndighed eller instans, som hele tiden er underlagt en usagt mistanke om magtmisbrug, som vi er det. Det vil altid være sådan. For os handler om det, at politifolk selvfølgelig skal kunne kigges efter i sømmene af en upartisk og troværdig instans, men at der samtidig skal tages hensyn til, at politifolk er mennesker, arbejdets natur, og at retssikkerheden, hvor alle er uskyldige indtil andet er bevist, er en grundpille for efterforskningen, fortæller Jørgen Olsen.

Jørgen Olsen skal debattere politiklager med jurister og menneskerets-organisationer.

Menneskelig elastik

Hvad forventer Jørgen Olsen sig så af debatten?

-          Jeg forventer, at der måske kommer større fokus på, hvad Politiklagemyndigheden er for en størrelse, og at man skal passe på at lade enkeltsager være afgørende for, hvordan en hel myndighed skal undersøges, eller sætte målkrav op om flere domme. Faktisk viser en evaluering, at hele 81 procent af alle klager over politifolk ikke er afgivet med et ønske om, at politifolk skal straffes, men fordi en borger føler, at situationen ikke blev grebet korrekt an, og derfor ønsker en forklaring eller undskyldning. Meget kan løses ad dialogens vej med borgerne. Og det vil måske også være værd at tænke på. Der er forskel på at udsætte politifolk for et anklagesystem, som rammer dem meget hårdt, eller give dem mulighed for at forklare sig. Det mener jeg er væsentligt, fastslår Jørgen Olsen.

Målet skal ikke i sig selv være at få politifolk dømt, ifølge Jørgen Olsen, men at få dømt de politifolk, som klart træder over stregen og bryder loven.

-          De vil altid være der i et korps af mennesker, som afspejler befolknings-sammensætningen. Først den dag vi ansætter robotter, og fjerner al menneskelighed, vil de forsvinde. Det væsentlige er, om vi er troværdige og har befolkningens tillid. Det har vi heldigvis.  Men netop det at have mennesker ansat til at rykke ud, dér hvor presset og dramatikken er allerstørst, kræver også en elastik. En forståelse af, at mennesker netop ikke er robotter. Med det udgangspunkt tror jeg faktisk, at det bliver en spændende og meget relevant debat, fortæller Jørgen Olsen.

 

 

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt er med på Folkemødet, hvor han blandt andet skal diskutere terrorbeskyttelse og psykisk syge.

 

Udover Jørgen Olsen, har Politiforbundet forbundsformand Claus Oxfeldt med på Folkemødet, hvor han deltager i tre debatter om psykisk syge, terrorsikring og ledelse i den offentlige sektor.

Ved siden af kan du se en liste over arrangementer på Folkemødet, som enten har politiet som arrangør eller har væsentlig relevans for og deltagelse af politifolk eller meningsdannere fra politiet.