facebook twitter

Behov for The Wire 2

Serien The Wire gik tæt på livet i ghettoen og politiets kamp mod narkobander
Politiserien fra Baltimore lærte resten af verden, hvad der sker, når måltal og resultatdoping bliver styrende for politiets indsats. Siden er det blevet hverdag for politikorps i Norden og det meste af Europa. Hvordan er det så gået i Baltimore, 10 år efter serien sluttede, og kan vi lære noget af udviklingen? Det ser faktisk mere dystert ud end nogensinde for politiet i den amerikanske by.
  5/1-2017

Fra 2002-2008 skabte HBO med ”The wire” politiserien over dem alle. I fem sæsoner voksede beskrivelsen af politiets arbejde og hverdag med nye lag, så alle dele af lokalsamfundet, medier og politik blev en del af fortællingen. Realistisk, nuanceret og med følelsen af, at udviklingen i høj grad var skruen uden ende, og at det gik nedad.

Omdrejningspunktet var byen Baltimore i Maryland, kendt for sin rå kriminalitet og mange skuddræbte. Politiets umulige kamp mod kriminalitet og stoffer i de fortabte, fattige bydele blev beskrevet knivskarpt, realistisk og ikke mindst meget afslørende i forhold til manipulation af tal/statistikker, og i det hele taget fokus på måltal, som omdrejningspunktet for politiets ledelse og forståelse af virkeligheden.

Ingen kunne være i tvivl om, at det var tåbeligt, skadeligt og ødelæggende for enhver fornuftigt politiindsats. Men hele systemet var skruet sådan sammen, fra politisk niveau og ned, at det var et vilkår og ikke til at ændre. Alle arbejdede og tænkte efter den model. Alle ledernes karriere var baseret på talopfyldelse. Hele embedsniveauet var fastlåst i tallegen.

Konsekvenserne var ret voldsomme. Det samme var skæbnerne.

Serien var fiktion, men bygget på et fundament af rigtige hændelser og lagt tæt op ad virkeligheden i byen. Visse personer, især i politiet, var baseret på virkelige politifolk fra Baltimore.

Sådan lærte vi at kende McNulty, Bunk, Kimma, Stringer Bell, Omar og alle de andre.

En tv-serie, som - selv her 15 år inde i tv-seriernes nye guldalder af mange - beskrives som den bedste nogensinde. Ikke overgået.

Også i Norden

Takket være The Wire var mange således forberedte på måltalsstyre og konsekvenser, samtidig med at det begyndte at ramme politikorps i Vesteuropa – også Danmark.

Andre havde allerede trådt den sti i årevis.

Andre kunne allerede fortælle, at det første offer var enhver form for proaktiv og umålbar indsats.

At det ansporede til at småfifle og manipulere med tallene, hvis det var muligt, eller for at give den manicure, som ledelsen efterspurgte.

Måltal bruges stadig flittigt. Selv i Danmark. Det har måske bare andre navne.

I Norge kunne man i starten af denne uge se en forskningsrapport, baseret på 2.200 adspurgte politifolk, hvoraf 22 procent havde indrømmet, at de snød med tallene for at opfylde målene. I Danmark kunne fagbladet DANSK POLITI allerede i 2012 dokumentere, at måltal mange steder blev brugt forud for fornuftig indsats og prioriteret højere, end virkelighedens kriminelle udfordringer. Store efterforskninger var dyre og opfyldte måske ikke mange mål. Men mindre fisk og beslag fyldte godt i statistikkerne.
Bedragerisager blev delt op. En sag med dankortsvindel i 50 hæveautomater, blev til 50 sager.

Den samme debat har længe kørt i Sverige og flere øvrige nabolande. Uden at det har ændret det store på arbejdsformen. Resultatdoping er et af tilnavnene.

Ligesom i Baltimore er antallet af udadvendte politifolk faldet løbende samtidig med indførslen af målstyring.

 

Krise på krise

Sverige befinder sig pt. i akut krise. Danmark har også svært ved at sende patruljebiler nok på gaden. Og Norge har det heller ikke optimalt. Proaktive indsatser er stort set prioriteret bort.

Meget af ovenstående kunne man sådan set have forudsagt blot ved at se The Wire. Eller kigge på udviklingen i amerikanske storbyer som Baltimore. De er cirka et årti forud, når det handler om styreform og nye tiltag.

Derfor er det også interessant at se på udviklingen i Baltimore, siden serien sluttede for snart 10 år siden.

Blev det bedre?

Det deprimerende svar er desværre nej.

 

Højeste antal dræbte nogensinde

I 2015 oplevede Baltimore det højeste antal dræbte pr. indbygger nogensinde. 344 blev dræbt i byen, som er cirka dobbelt så stor som Aarhus. I 2016 faldt antallet til 318, men er stadig det næsthøjeste nogensinde. Der er omkring 1.000 skudepisoder årligt, som kommer til politiets kendskab. Forholdet mellem politi og særligt afroamerikanere er dårligere end nogensinde, og har ført til optøjer. Indførslen af nyt udstyr, predictive policing, større brug af målrettet og analysebaseret indsats har heller ikke hjulpet. En løbende oprustning er sket på alle andre områder end proaktiv og udadvendt patruljering, der ikke var målrettet.

Således gik det Amerikanske Politiforbund, Fraternel Order of Police, i denne uge i pressen med en meddelelse om, at bunden var nået i Baltimore. Aldrig har der været færre politifolk til at køre patrulje. Det var direkte uforsvarligt. Selv indførslen af 10-timers patruljetjeneste fire gange ugentligt havde ikke kunnet fylde vagtholdene til blot minimal bemanding, og antallet af overarbejdstimer eksploderer for de allerede trætte politifolk. Samtidig med, at overtid netop skulle begrænses, fordi det er dyrt.

Proaktivt arbejde i en by, hvor social slagside, bandekrige og narko-misbrug aldrig har fyldt mere, er helt skåret væk.

 

Heroin-epidemi

Det ligner rigeligt stof til en The Wire 2. Men også til eftertanke i andre lande, som har implementeret nogle af de samme modeller.

Baltimore er nemlig ikke alene. Også i Chicago har de seneste år været rene mareridt, når det handler om dræbte og narkokriminalitet. Chicago satte rekord i 2016 med over 760 dræbte. Udviklingen er langt hen ad vejen tilsvarende udviklingen i Baltimore. Blot er Chicago mere end tre gange så stor. Det tilsvarende tal for Baltimore ville ganget op i så fald have været over 1.000 dræbte.

Men tendensen er samme i Chicago og mange øvrige byer. Det udadvendte og proaktive politiarbejde har betalt prisen for indførslen af nye modeller, metoder og faggrupper. Fingeren er røget af pulsen, samtidig med, at USA oplever en epidemi af narkorelaterede dødsfald. Især meget billig heroin har fået misbruget til at eksplodere. Faktisk er levealderen for første gang i mange år faldet for en række befolkningsgrupper, som eksempelvis hvide middelklassekvinder.