facebook twitter

Tophemmelige planer bag politiets rydning af Ungdomshuset

Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet af politiet den 1. marts 2007. Efterfølgende opstod der voldsomme gadekampe mellem politi og autonome. Primært på Nørrebro. Her er det en af politiets Hollændervogne, der er sat i brand.
På onsdag er det 10 år siden, at politiet slog til mod Jagtvej 69. Via en yderst hemmelig planlægning lykkedes det at overraske de autonome og rydde Ungdomshuset på minutter.
  27/2-2017

Klokken 7.00 torsdag den 1. marts 2007 fløj en helikopter ind over taget på Jagtvej 69 på Nørrebro. En håndfuld fra Aktionsstyrken blev firet ned på taget, og så var det slut med at sove for de autonome i huset.


Tidligere på morgenen – klokken tre-fire stykker – mødtes tre politiledere fra Københavns Politi på p-pladsen ved skydeanlægget på Kalvebod Brygge på Amager. De skulle lige kigge hinanden i øjnene, inden det for alvor gik løs med rydningen af Ungdomshuset, og forsikre hinanden om, at de var klar.
En af dem var vicepolitiinspektør Michael Agerbæk.

- Vi var en meget lukket kreds, under chefpolitiinspektør Per Larsens ledelse, som havde planlagt aktionen gennem et par måneder – uden at vide om den ville blive til noget. Der var meget politik i det. Men det var uhyre vigtigt, at alt omkring planlægningen blev holdt hemmeligt, så beboerne i Ungdomshuset ikke fik nys om noget, husker Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen.

I 2007 var han chef for daværende Operativ Planlægning og Analyse (OPA) i Københavns Politi.

Beredskab i civile biler

Rydningen blev som bekendt til virkelighed.
Samtidigt med, at  AKS’erne kom på plads på taget om morgenen den 1. marts, blev Ungdomshuset omringet af politi, rydningskøretøjer og vandsprøjter.

En udfordring i planlægningen havde været lysforholdene. Helikopteren havde ikke mulighed for at gå i luften før klokken 7.00. Et skidt tidspunkt set fra et vagtplanmæssigt synspunkt, for netop da afløser morgenholdet natholdet i beredskabet, og planlægningsgruppen var enig om, at man ikke på forhånd kunne varsle kollegerne om, at ”noget” var i gære.

- Vi vidste, at de autonome havde politiets gøren og laden under opsyn. De var godt klar over, at vi ville slå til på et tidspunkt. Ungdomshuset var blevet købt af Faderhuset, og der var tale om en fogedforretning – ejendommen skulle ryddes, fortæller Michael Agerbæk.

Først nogle timer inden, beredskabsafdelingens nattevagt sluttede, blev de kaldt sammen, fik besked på at lægge mobiltelefonerne væk, så der ingen kontaktmuligheder var med omverdenen, og så blev de briefet om aktionen og deres rolle. I civile biler blev politifolkene kørt til strategiske steder i nærheden af Jagtvej 69, hvor de afventende signal fra AKS, hvorefter de rykkede frem og omringede området.

 

Afspærring ved Ungdomshuset.


Kasteskyts, sprængstoffer og barrikader

Ungdomshuset blev oversprøjtet med en blanding af vand og skum fra såkaldte skumkanoner, fordi politiet vidste, at der lå hobevis af sprængstoffer, brandbare væsker og hjemmelavede bomber indenfor. Blandt andet krysantemumbomber, molotovcocktails, malerbomber, flammekastere og partisansøm.

Dernæst blev en container, uden gavle, hejst op ad bygningen, hvorfra AKS-folkene kunne springe ind ad vinduerne i tredjesals højde og videre ind i den forskansede bygning, hvor en del autonome fra Tyskland og Sverige boede. Ifølge Michael Agerbæk var det dem, der var de organisatoriske hjerner bag, hvordan Ungdomshuset skulle forsvare sig mod ordensmagten.

- Trappen var barrikaderet på en måde, så man ikke kunne benytte den, og taget og gavlen til nabobygningen, hvorigennem de troede vi ville slå til, var læsset til med stjålne cykler og indkøbsvogne viklet ind i pigtråd, beretter Agerbæk. 

Trappen i Ungdomshuset var barrikaderet.


Bål og brand i gaderne

Selve rydningen af Jagtvej 69 forløb lige efter planen. Aktionen overraskede og gik stærkt. Den varede blot nogle få minutter. Omkring 35 autonome blev anholdt samt flere voldelige demonstranter uden for Ungdomshuset.

De efterfølgende dage bød på stor uro og voldsomme optøjer med bål, hærværk og konfrontationer i de københavnske gader.

- Rydningen skete en torsdag, og først i løbet af søndagen ebbede det ud med demonstrationerne, stenkast, afbrænding af biler, containere med videre. Men der var varslet flere demonstrationer den kommende weekend, husker Michael Agerbæk.


Ungdomshuset rives ned

Københavns Politi holdt løbende møder med Faderhuset om, hvad deres planer for Jagtvej 69 var.
Først kort før rydningen endte de med at beslutte at rive huset ned. Nedrivningen skulle af sikkerhedsmæssige hensyn holdes hemmelig til det sidste. Det blev aftalt, at den skulle være klaret inden weekenden, så Københavns Politi ikke skulle takle demonstrationer og nedrivning på samme tid.

Under politibeskyttelse og med nedrivningskøretøjer, hvor firmanavnet var overmalet, samt håndværkere, der var maskerede, rykkede entreprenøren ind på Jagtvej 69 mandag den 5. marts.

- Når murbrokker og andet  bygningsaffald skulle transporteres bort, skete det med politieskorte. Det hele var ret anspændt, og der kom da også trusler mod nogle af de firmaer, der deltog i nedrivningen, fortæller Agerbæk.

Fire dage efter – en uge efter Ungdomshuset blev ryddet af politiet var Jagtvej 69 blot en tom grund.
Det er den i øvrigt stadig.

Nedrivningen af Jagtvej 69 - firmanavnene på entreprenørmaskinerne var camoufleret.