facebook twitter
BLOG

Worst practice i europæisk politi?

Land for land befinder politiet sig i øjeblikket i krise og ofte med en række lighedspunkter

Læs mere

Ny seriemorder i USA? - Billig heroin

Pillemisbruget starter ofte i lægens konsultation, når den angste eller trætte teenager søger hjælp. Siden går det over i hårdere stoffer.
Opioider er navnet på de stoffer, der påvirker centralnervesystemet. De har fået et eksplosivt tag i den lavere del af middelklassen i USA, så man ligefrem taler om en misbrugs-epidemi. Den starter i lægekonsultationen og fører over i druk, vold og heroin-misbrug. Den amerikanske drøm har slået en kolbøtte for mange af de mennesker, som tidligere var krumtappen på bilfabrikkerne og i industrien. De tager nu turen fra villaveje med velplejede forstadshaver og ud til nedslidte trailerparks for enden jordveje. Heroin er nemlig historisk billigt, og derfor voldsomt populært. Myndighederne ved ikke helt, hvad de skal gøre. Politistyrkerne er beskåret, sammen med troen på fremtiden og den gennemsnitlige levealder, som pludselig falder.
  24/2-2017

I USA blev forbundspolitiet tilkaldt til en mellemstor by inde i landet. Syv unge kvinder var forsvundet, tre af dem fundet døde.

Man mente, at en seriemorder var på spil.

FBI blev dog hurtigt klogere.

Det stod nemlig klart, at den ny seriemorder hærger mange amerikanske bysamfund.  Det er blot ikke en person, men heroin. Ofte blandet op i en dødelig cocktail med en ekstremt potent nervemedicin kaldet Fentanyl,der er 100 gange mere potent end morfin.

Heroin er i dag så billigt, at seks-syv dollars er alt, hvad der skal skrabes sammen for at få et fix. Og målgruppen og antallet af brugere er vokset eksplosivt.
Det er den lavere del af middelklassen, krumtappen i det amerikanske industrisamfund, som er begyndt at købe i stor stil. Derefter følger en naturlig deroute mod samfundets bund, og en tilværelse af vold, trusler og kriminalitet.

Derfor raser heroinmisbrug i dag som en epidemi hen over det indre USA. Eller stoffer i det hele taget, også nervepiller og alt andet, som kan pensle grå hverdag og angst over med ligegyldighed og regnbuefarver.
Opioider som det også kaldes med fællesbetegnelse for de stoffer, som piller ved receptorerne i centralnervesystemet.

Kvinderne lever kortere

Store dele af USA ligner en nation på opioider.
Det starter i teenageårene hos lægen, hvor piller skrives flittigt ud mod alt fra ondt i livet, til eksamensangst og typiske purbertære problemer. Mod søvnløshed. Kærlighedskvaler. You name it - den amerikanske pillemølle har det.

Men det er piller som er vanedannende. Som gør afhængig.

Effekten er blevet meget målbar. For pillerne er første skridt på vejen ned i en afgrund af hårde stoffer, druk og vold. En afgrund som alt for mange sidder fast i. Særligt den desillusionerede middelklasse i byer som har fået globaliseringen galt i halsen, som mistet deres industriarbejdspladser, og har set finanskrisen efterlade den ene tvangsauktion efter det anden på deres tidligere så pæne villavej.

Og som noget nyt er specielt kvinderne er ramt. De mødre som passer to jobs for at betale regningerne, eller som står i butikker og bag receptionsskranker. 

Kvinder fra den amerikanske drøms små nydelige kernefamiliehuse med asfalteret indkørsel og frontplæne, og baghave til barbecue-grillaftener. Flere og flere som fylder nerve-receptorerne med misbrugs-kemi. Og har gjort det siden high school.  

De fylder op i de voksende trailerparks, som er sidste stop på den sociale deroute, inden hjemløsestemplet.

For første gang i mange år falder den gennemsnitlige levealder netop for kvinder i USA.

Heroin og et bredt misbrug er bedste bud på årsagen.

Alt det er kommet frem i medierne inden for det seneste år – som en overraskelse. Ingen anede på landsplan, at det står så alvorligt til i tidligere bærende dele af samfundet.

Opklaringen kom sammen med de medier der fulgte i Donald Trumps kampagnespor gennem det indre USA.

Pillemølle og slidte facader

En række større aviser undrede sig over Trumps succes og gennemslagskraft uden for de store liberale kystbyer. De besøgte derfor en række bysamfund, der normalt ikke skaber overskrifter.

De kom ikke for at lytte til valgtaler, men for at undersøge lokalsamfundet og dets borgere. Det blev til en aha-oplevelse og et glimt af et andet USA på stoffer og med depressive tendenser.

Washington Post skrev således en afslørende og noget deprimerende artikelserie fra kernelandet, det indre USA.

Avisen fandt hele bysamfund, som bag slidte facader og lukkede fabrikker flød det med stoffer. De blev kombineret med voksende alkoholmisbrug og pillemisbrug. Det var endda den tidligere bundsolide middelklasse, som købte og betalte.

Det kom også frem, at misbruget ofte startede tidligt, og med god lægehjælp, fordi recepter med smertestillende, beroligende og opkvikkende piller. Pillemøllen kalder de det selv. Mange af pillerne er vanedannende og fyldt med morfin og andet skidt. Lægeforeninger har siden haft ryggen mod muren og forklarings-problemer omkring pardansen lægemiddelindustrien, som det ikke rigtigt er lykkedes at vikle sig ud af.  

Flere drab - mange fanger

Ting hænger ofte sammen. Afsløringerne kommer da også samtidig med, at USA i flere byer oplever en opblomstring af vold og mord, efter flere års stabilt fald.

Chicago satte sidste år drabs-rekord, og en by som Baltimore, der allerede er berygtet for sine mange mord, nåede op på tidligere tiders dødelige højder. I gennemsnit  næsten et drab om dagen, i en by på størrelse med Gøteborg.  Den udvikling er så vidt fortsat ind i 2017.

Udviklingen har været et wake-up-call, fordi den ikke nødvendigvis flugter med de senere års politiindsats. Eller tro på at den knækkede kurve ville fortsætte ned.

Den rammer til med efter flere års nedskæringer og besparelser på politistyrkerne.

Skærpede straffe og nul-tolerance har allerede fyldt fængslerne. Antallet af fanger er tidoblet på 40 år, og de fyldte fængsler har været så vel republikansk som demokratisk politik.

Men uden større effekt på kriminalitetsbilledet. 

Mangler viden

Færre politifolk skal altså vende udviklingen – og uden meget støtte at læne sig op ad. Bortset fra Predictive Policing, hvor algoritmestyrede programmer hjælpe politiet med at forudse kriminalitet og sætte ind i de rette områder. USA er frontløber i brugen af Big Data og algoritmer til hjælp for politiarbejde. 

De programmer, som skal dirigere politifolkene, fodres med alt kendt data fra politiets registre, samt hvad man ellers kan komme på som trafikmønstre, værtshuses åbningstider, vejrforhold, demografi og lønningsdage og alt muligt andet.

Men færre politifolk leverer også færre data. Særligt fra de udsatte områder og fra gaden.

Der er meget politiet ikke aner, da de ikke er på gaden. De ved eksempelvis ikke særligt meget om heroinmisbruget eller pillesalget. Så det er svært at se, at Predictive Policing skal gøre den store forskel.

Man aner intet om det massive misbrug, som foregår i hjemmene bag nedrullede gardiner.

De data når aldrig til computerprogrammet.

Startede hos lægen

Derfor får mange amerikanske politikere, meningsdannere og politifolk sig i disse måneder en aha-oplevelse, de helst havde været foruden. Heroinen har et solidt tag i deres bysamfund, også i de huse hvor forældre går på arbejde, og sender deres børn i skole - så længe der varer.

Og heroin er noget rigtigt skidt at bekæmpe - særligt når prisen er så lav. 
Til sammenligning, så kostede brændevin ingenting i Danmark i starten 1900-tallet, og gennemsnits-forbruget var en liter om dagen pr. dansker. Det var sådan man kom gennem smerte, elendigheder og fattigdom, den gang, og før velfærdssamfundet. Vi drak, tævede, og var sanseløse som middel mod tilværelsens store uretfærdigheder.

I USA er det piller og heroin, som hutler de udsatte igennem.
Som en kvinde beskriver i Washington Post. De første år som ung voksen blev alt klaret med voksende pilleforbrug, men pillernes virkning tog af, og der måtte der mere til - heroin blev svaret. Det var enormt let at skaffe, og mange tog det allerede.

- Har man først prøvet heroin, oplever man aldrig en større rus, fortæller hun.

Det er et udsagn fra et af mange talrige middelklasseborgere.

Blot en af mange skæbner, som starter lovende, kan passe skolen på piller, får arbejde, børn, og derfter kommer oi stofferne vold. Som tager turen hele vejen ud til en forfalden trailer for enden af en jordvej, som jævnligt kaldes i retten, får tvangsfjernet børne, og klarer dagen og vejen med tiggeri og rapseri som dagligt arbejde. Børnene følger selvfølgelig i forældrenes fodspor.

Mange undrer sig over, at så stor en del af et land kunne blive ramt så voldsomt, uden at det blev opdaget i tide. Hvor var myndighederne. Hvor var debatten. Hvor var det proaktive?

Og er det for sent?

Og i Danmark?

Det er måske en udvikling, der er værd at notere sig i resten af den vestlige verden, efterhånden som politiet ligeledes fjernes i stigende grad fra lokal patruljering.
Hvor indsatsen mod visse former fra stoffer er helt prioriteret bort, når det handler om lokale baggårde, beboelsesblokke og nattelivet.

Med flere bander, flere parallelsamfund, flere fanget i det tungeste sociale hængedynd.

Samtidig med, at stofferne bliver billigere, stærkere og relativt lettere tilgængelige, kan bestilles over nettet og lettere at fremstille.

Får det en pris i det lange løb at tackle problemerne ovenfra, med straffe og bandepakker, eller vokser underskoven så hurtigt, at den kommer ud af kontrol?

Også i de lande, Danmark inklusive, er predictive policing, et af de store svar og fremtidige hjælpemidler inden for løsning og bekæmpelse i forhold til kriminalitet og udpegning af kriminelle.

Men samme indsats er baseret på rå data fra systemer, som ikke kender til eller registrerer udviklingen, fordi indsatser ikke finder sted lokalt.

Og fordi tips og væsentlig viden aldrig registreres i systemerne. Politiet herhjemme får i følge mange politifolkene selv stadig færre tips, og har mindre lokalkendskab, for de færdes ikke længere i lokalsamfundene i borgerhøjde.

I USA giver det flere steder politisk hovedpine, i hvert fald lokalpolitisk, fordi udviklingen fortsætter, og er svær at stoppe.