facebook twitter

Ny seriemorder i USA? - Billig heroin

Pillemisbruget starter ofte i lægens konsultation, når den angste eller trætte teenager søger hjælp. Siden går det over i hårdere stoffer.
Opioider er navnet på de stoffer, der påvirker centralnervesystemet. De fejer hen over USA, som en ny og skræmmende epidemi. Særligt billig heroin er en vælten hos middelklassen. Det er så som så med løsninger. Politistyrkerne er beskåret. Predictive policing bliver brugt som svar. Men det kræver, at politiet allerede er til stede og samler informationer ind.
  24/2-2017

I USA blev forbundspolitiet tilkaldt til en mellemstor by inde i landet. Syv unge kvinder var forsvundet, tre af dem fundet døde.

Man mente, at en seriemorder var på spil.

FBI blev dog hurtigt klogere.

Det stod nemlig klart, at den ny seriemorder hærger mange amerikanske bysamfund.  Det er blot ikke en person, men heroin.

Heroin er i dag så billigt, at seks-syv dollars er alt, hvad der skal skrabes sammen for at få et fix. Og det er den lavere del af middelklassen, krumtappen i det amerikanske industrisamfund, som er begyndt at købe i stor stil. Derefter følger en naturlig deroute mod samfundets bund, og en tilværelse af vold, trusler og kriminalitet.

Derfor raser heroinmisbrug i dag som en epidemi hen over det indre USA. Eller stoffer i det hele taget, også nervepiller og alt andet, som kan pensle grå hverdag og angst over med ligegyldighed og regnbuefarver. Opioider som det også kaldes med fællesbetegnelse for de stoffer, som piller ved receptorerne i centralnervesystemet.

Kvinderne lever kortere

Store dele af USA ligner en nation på opioider.

Det er særligt den desillusionerede middelklasse, i byer som har fået globaliseringen galt i halsen, mistet deres industriarbejdspladser, og har set finanskrisen efterlade den ene tvangsauktion efter det anden på deres tidligere så pæne villavej.

Og særligt kvinderne er ramt.

Kvinder fra den amerikanske drøms små nydelige kernefamiliehuse med asfalteret indkørsel og frontplæne, og baghave til barbecue-grillaftener, som pludselig fylder receptorerne med kemi.  Samt kvinder samt de voksende trailerparks, som er sidste stop på den sociale deroute, inden hjemløsestemplet.

For første gang i mange år falder den gennemsnitlige levealder netop for kvinder.

Heroin og stoffer er bedste bud på årsagen.

Alt det er kommet frem i medierne inden for det seneste år – som en overraskelse.

Forklaringen skal sådan set findes i Donald Trumps kampagnespor gennem det indre USA.

Pillemølle og slidte facader

En række større aviser undrede sig over Trumps succes og gennemslagskraft. De besøgte derfor de bysamfund, der normalt ikke skaber overskrifter. Ikke for at lytte til valgtaler, men for at undersøge samfundet og dets borgere.

Washington Post skrev således en afslørende og noget deprimerende artikelserie fra kernelandet, det indre USA.

Bag de slidte facader og lukkede fabrikker flød det med stoffer. De blev købt - og kombineret med voksende alkoholmisbrug og pillemisbrug.

Og det var den tidligere bundsolide middelklasse, som købte og betalte.

Det kom også frem, at misbruget startede tidligt, og med god lægehjælp, fordi recepter med smertestillende, beroligende og opkvikkende piller nærmest blev udskrevet til at løse alle teenagere-problemer. Pillemøllen kalder de det selv. Mange af pillerne er vanedannende og fyldt med morfin og andet skidt.

Flere drab

Afsløringerne kommer samtidig med, at USA i flere byer oplever en opblomstring af vold og mord, efter flere års fald.

Chicago satte sidste år drabs-rekord, og en by som Baltimore, der allerede er berygtet for sine mange mord, nåede op på tidligere tiders dødelige højder. I gennemsnit et drab om dagen, i en by på størrelse med Gøteborg.  Den udvikling er så vidt fortsat ind i 2017.

Udviklingen har været et wake-up-call, fordi den ikke nødvendigvis flugter med de senere års politiindsats. Eller tro på at den knækkede kurve ville fortsætte ned.

Den kommer til med efter flere års nedskæringer og besparelser på politistyrkerne.

Skærpede straffe og nul-tolerance har allerede fyldt fængslerne. Antallet af fanger er tidoblet på 40 år, og de fyldte fængsler har været så vel republikansk som demokratisk politik.

Men uden større effekt.

Mangler viden

Færre politifolk skal altså vende udviklingen – og uden meget støtte at læne sig op ad. Bortset fra Predictive Policing, hvor algoritmestyrede programmer skal hjælpe politiet med at forudse kriminalitet og sætte ind i de rette områder.

De programmer, som skal dirigere politifolkene, fodres med alt kendt data fra politiets registre, samt hvad man ellers kan komme på som trafikmønstre, værtshuses åbningstider, vejrforhold, demografi og lønningsdag og alt muligt andet.

Problemet er, at der er meget politiet ikke ved i kraft af deres manglende politifolk. De ved eksempelvis ikke særligt meget om heroinmisbruget eller pillesalg. Så det er svært at se, at Predictive Policing skal gøre den store forskel.

Man aner intet om det massive misbrug, som foregår i hjemmene bag nedrullede gardiner.

De data når aldrig til computerprogrammet.

Startede hos lægen

Et misbrug, som for mange starter i lægens konsultationsværelse, forud for en eksamen eller for at dulme teenageængstelsen.

Som en kvinde beskriver i Washington Post, efter få år, hvor alt blev klaret med voksende pilleforbrug, så måtte der mere til - heroin blev svaret. Og har man først prøvet heroin, oplever man aldrig en større rus.

Det er et udsagn fra et af mange ofre.

Og fra en af mange skæbner, som startede lovende, og derefter tog turen hele vejen ud til en forfalden trailer for enden af en jordvej, med jævnlige møder i retten, tvangsfjernede børn og tiggeri og rapseri som dagligt arbejde.  

Mange undrer sig over, at så stor en del af et land kunne blive ramt så voldsomt, uden at det blev opdaget i tide. Hvor var myndighederne. Hvor var debatten. Hvor var det proaktive?

Og er det for sent?

Og i Danmark?

Det er måske en udvikling, der er værd at notere sig i resten af den vestlige verden, efterhånden som politiet ligeledes fjernes i stigende grad fra lokal patruljering. Hvor indsatsen mod visse former fra stoffer er helt prioriteret bort, når det handler om lokale baggårde, beboelsesblokke og nattelivet.

Samtidig med, at stofferne bliver billigere, stærkere og relativt lettere tilgængelige, kan bestilles over nettet og lettere at fremstille.

Får det en pris i det lange løb at tackle problemerne ovenfra, med straffe og bandepakker, eller vokser underskoven så hurtigt, at den kommer ud af kontrol?

Også i de lande, Danmark inklusive, er predictive policing, et af de store svar og fremtidige hjælpemidler inden for løsning og bekæmpelse i forhold til kriminalitet og udpegning af kriminelle. Men samme indsats er baseret på rå data fra systemer, som ikke kender til eller registrerer udviklingen, fordi indsatser ikke finder sted lokalt. Og fordi tips og væsentlig viden aldrig registreres i systemerne.

I USA giver det flere steder politisk hovedpine, i hvert fald lokalpolitisk, fordi udviklingen fortsætter, og er svær at stoppe.