facebook twitter

Beredskabet: Over halvdelen overvejer at søge ud af politiet

Konklusionen er rimelig klar blandt besvarelserne af de 200 spørgeskemaer, fagbladet DANSK POLITI har fået tilbage fra politifolk i beredskabet i tre forskellige kredse. Arbejdsmiljøet lider, og det samme gør arbejdspladsen. Det, der holder de ansatte oppe, er kollegialiteten, som stadig scorer højt. Illustration: Lars Vegas
Seks ud af ti adspurgte politifolk i beredskabet overvejer at søge ud af politiet. En tredjedel af dem har allerede sendt ansøgninger til andre arbejdspladser. Det viser en spørgeskema-undersøgelse blandt 200 politifolk i beredskabet i tre forskellige kredse, foretaget af fagbladet DANSK POLITI.
  15/2-2017

En lussing til politiets ledelse, opgør med arbejdspresset og et stift system, der ikke tager vare på den enkelte medarbejder. Konklusionen er rimelig klar blandt besvarelserne af de 200 spørgeskemaer, fagbladet DANSK POLITI har fået tilbage fra politifolk i beredskabet i tre forskellige kredse. Arbejdsmiljøet lider, og det samme gør arbejdspladsen. Det, der holder de ansatte oppe, er kollegialiteten, som stadig scorer højt.

Det er ansatte i Københavns-, Vestegnens- og Østjyllands Politi, som har svaret på spørgsmål om, hvilke vilkår der er afgørende for, om de bliver i politiet, om hvordan de vilkår er i praksis – og om de overvejer at søge hen til en arbejdsplads uden for politiet. Op mod 60 procent overvejer at søge væk.

Ledelseskløft

I enkelte skemaer er alle spørgsmål dog ikke besvaret, og det er der korrigeret for i optællingen, så andelen hænger sammen med samlede antal besvarelser på det enkelte spørgsmål. Svarene falder efter en periode på to år med et hidtil uset arbejdspres og mangel på polititimer. Men svarene tyder også på, at politiets ledelse ikke har magtet at værne om medarbejderne i en hård tid.
Blandt besvarelserne er følgende konklusion bemærkelsesværdig: Medarbejderne efterspørger god ledelse.

Vigtigheden af god ledelse får 8 ud af 10 point i forhold til, hvor afgørende det er for, om medarbejderen bliver på arbejdspladsen.
Men den ledelse, der udføres i det daglige, får 3,6 ud af 10 point. 36 ud af 179 besvarelser giver ledelsen i politiet laveste karakter, nemlig 1 ud af 10 point, 72 giver 2 point til ledelsen. Ønsket er altså en ledelse på niveauet 8-10, men realiteten er ifølge politifolkene i beredskabet et snit på 3,8.

Måske flugter det med tidligere undersøgelser, som netop påpeger, at personaleledelsen drukner i administration, og at lederne i politiet er under stort pres. Det stod i hvert fald klart, da Politiforbundet sidste år lavede en temperaturmåling blandt en række ledere. 

Kollegialiteten er politiets lim

Generelt er der tre topscorere, når politifolkene skal svare på, hvad der er afgørende for, at de bliver i politiet. Det er kollegialt fællesskab, arbejdsmiljø og god ledelse. Sidstnævnte lever, som beskrevet oven over, langt fra op til kravene, de ansatte har. Men også arbejdsmiljøet vurderes væsentligt lavere, end de krav, der stilles. Mest positivt og iøjnefaldende er dog kollegialitet.

På spørgsmålet om, hvor arbejdspladsen befinder sig på kollegialt fællesskab, er svaret et snit på 8 ud af 10 point. Kollegialiteten er vigtig for medarbejderne – 169 ud af 193 har dén som en høj prioritet. Det er samværet og fællesskabet, som ifølge undersøgelsen holder politiet kørende og er øjeblikkets lim i de tre beredskaber.
Løn og pension opfattes generelt som vigtige parametre, men scorer alligevel lavere end fællesskab, ledelse og arbejdsmiljø. 

Mange taler om at søge væk

Ifølge besvarelserne fylder snakken om at forlade politiet meget ude på stationerne. Det er et jævnligt samtaleemne.
92 procent svarer, at deres kolleger taler mere om at søge ud af politiet i dag end tidligere. Adspurgt om, hvad kollegerne typisk siger eller bruger som begrundelse, er nedenstående udpluk fra besvarelserne mest almindeligt:

- Flere kolleger, der har været i tjenesten 7-15 år snakker oftest om, at de vil forsøge sig i det private erhvervsliv. De er trætte af arbejdspresset og af, at flere og flere medarbejdergoder bliver afskaffet. Dårlige lønforhold spiller også ind.

- Manglende opbakning fra ledelsen.

- Familielivet.

- For mange inddragede fridage og ustabile tjenesteplaner. For lidt personale i forhold til den måde, som tjenesteplanerne er skruet sammen på.

- Jeg er netop blevet færdiguddannet, og jeg hører ofte fra ældre kolleger, at jeg stadig har muligheden for at søge væk, samt at de søger væk, hvis de ikke får ønskestillinger eller deres ønskede geografiske placering. Jeg hører det samme fra nyuddannede, hvis de er blevet tvunget til grænsen.

- Lappeløsninger, trætte af firmaets målsætninger (måltal, presstal, prioriteringer), weekendarbejde, POLVAGT.

- Ledelsen er elendig, ikke vores daglige ledelse, men topledelsen. De er ligeglade med os på gulvet.

- Folk har efterhånden svært ved at identificere sig med politiet, de føler sig misbrugte.

- Fremtiden ser dyster ud. Alt, der bliver lovet, ændrer sig hele tiden. Man kan ikke regne med noget. 

Presset privatliv

Svarene går altså tydeligt i retning af et dårligt arbejdsmiljø, ledelse og presset på privatlivet.
Det, der måske er mest opsigtvækkende, er, at den gruppe politifolk, som svarer, typisk kun har været i politiet i kortere tid, ofte kun mellem fem og syv år.
Det er så vidt vides ikke set før, at netop denne gruppe ansatte overvejer deres fremtid i politiet. Tværtimod. Men det er nye tider.

Hvorvidt det så skyldes en generationskløft skal være usagt. Men det har sikkert også en værdi, at selvrealisering og mobilitet i dag fylder meget hos yngre danskere end tidligere. Samt at det kan være problematisk for en institution som politiet, der reelt er skruet sammen omkring, at de ansatte bliver, fra de er færdiguddannet til de skal på pension, og kun shopper stillinger inden for arbejdspladsen.

Selvom spørgeskemaerne blot er en temperaturmåling, og ikke en større valideret undersøgelse, så er svarene påfaldende entydige og burde vække bekymring. Stemningen og snakken går i retning af, at politiet ikke behøver være eneste karriemulighed, og at der er grænser for loyaliteten.

Et blik henover sundet til Sverige kan også give et fingerpeg om, at det er mere end blot ord og skal tages alvorligt.
Længere tids klager og dårligt arbejdsmiljø kombineret med en reform, tung topstyring og drastisk nedskæring i antallet af mellemledere, har fået svenskerne til at bruge ordet politikrise, selv på regeringsplan. Tre politifolk forlader dagligt arbejdet før tid, hvilket er hidtil uset i svensk politi.  

Hver femte søger allerede væk

Men ét er, at der blandt 92 procent i dansk politi snakkes om at forlade politiet. Noget andet er, at 116 af de adspurgte selv overvejer at forlade politiet. 116 ud af 193, som har besvaret spørgsmålet. Det er 60 procent. Og af dem svarer 40 ud af 193, eller over 20 procent, at de allerede har sendt ansøgninger ud.
Altså overvejer over halvdelen at forlade politiet. Og godt hver femte gør allerede noget ved sagen.

Der er tale om en yngre gruppe ansatte, som kun lige er kommet i gang. Typisk siger man, at en politiansat skal have omkring syv års erfaring for at nå det fulde potentiale og faglighed. Og at resten af karrieren er en lang læring til gavn for arbejdspladsen.

Til forskel fra andre arbejdspladser er politiet særligt udsat. En uddannet politimand/-kvinde kan kun erstattes af en uddannet politimand/-kvinde. Der kan ikke hentes vikarer ind. Et stor søgning væk vil derfor ramme hårdt, og tage en lang række år at rette op på. Og som enkelte, der har forladt politiet og skabt en ny karriere, tidligere har uddybet over for DANSK POLITI, så lever politifolk fejlagtigt i den tro, at de ikke er efterspurgte uden for politiet. Det var deres oplevelse, og de advarede om, at politiet får et problem, når politifolk opdager, at det modsatte er tilfældet, eller de bliver headhuntet via LinkedIn.

Det skete i forlængelse af en artikelserie om orlov, hvoraf det også fremgik, at et forsikringsselskab havde modtaget et trecifret antal ansøgninger fra politifolk til en enkelt stilling. Typisk ansatte i Københavns Politi. 

Derfor søger de væk

Begrundelserne for at søge ud – eller overveje at søge ud – fordeles typisk, som følgende udpluk af svar fra spørgeskemaerne:

- Jeg føler mig fanget i beredskabet og savner udfordringer fagligt i form af videreuddannelse.

- Arbejdsmiljøet er snart så dårligt og påvirker mit humør, også privat. Konstante omlægninger og ændringer af både vagter og organisation gør, at man aldrig lander, før det ændres igen.

- Det bliver dårligere og dårligere at være her. Ledelsen lytter ikke og tænker ikke på medarbejderne.

- Jeg har søgt om at komme til en jysk kreds syv gange uden held.

- En støt forringelse af arbejdsvilkår, dårlig vagtplanlægning og en ledelse, der ikke tager personalets klager alvorligt. Jeg elsker og brænder for politiarbejdet, men de rammer, der er sat for det p.t. i København, dræner arbejdsglæden og lysten til jobbet, og erstatter det med et stressende og dårligt arbejdsmiljø.

- Det sociale er ikke så godt som tidligere. Der bliver ikke taget hensyn til, at man har et liv ved siden af politiet.

- De mange skift i arbejdet. Ved ikke, hvor man skal møde i morgen. Plus en ledelse, der virker virkelighedsfjern og er ligeglade med os.

- Jeg søger væk på grund af dårlig tjenesteplanlægning, og fordi man bliver fastholdt i en bestemt afdeling og kreds. 

Flugter med tidligere udsagn

Der er, som allerede nævnt, ikke tale om en større valid og randomiseret undersøgelse, men en temperaturmåling i form af 200 uddelte spørgeskemaer. Men det er en temperaturmåling fra tre beredskaber, i de dele af politiet som typisk tæller de yngre og nyuddannede politifolk, og som arbejder i treholdsskift.

Svarene flugter dog med de henvendelser og udsagn, som bliver fremført stadig oftere. At politiet af i dag ikke nødvendigvis er en arbejdsplads for livet. At arbejdsdagen er flyttet ud i bilerne og styret stramt og hårdt prioriteret og uden tid til nærvær eller proaktiv borgerkontakt. At familieliv er svært at forene med øjeblikkets tilstande i politiet. At troen på bedre tider ikke er udbredt.    At politiet er blevet ledelsestung i toppen, og at de ledere, som skal være til stede længere nede og døgnet rundt på arbejdspladserne, drukner i administration frem for tid til den efterspurgte personaleledelse. At tilliden til den øverste del af ledelsen ikke er stor.

Alt det har tidligere været beskrevet i artikler og temaer i DANSK POLITI.  

 

Læs også:

Talsmand for beredskabet i Københavns Politi: Lamperne blinker skrigende rødt

Politilederforeningens formand: Bekymrende for alle