facebook twitter

Ekspres-adgang for politikadetter til at blive politibetjente

20 politikadetterne har fået ekspres-adgang til at uddanne sig videre til politibetjente. Arkivfoto: Jakob Boserup
20 politikadetter begyndte primo december på at uddanne sig til politibetjente via et tilpasset semester 2 på politiets basisuddannelse. Kadetterne skal passe deres grænsejob samtidigt med, at de videreuddanner sig. Det undrer dog flere, at kadetterne får så hurtig adgang til politiuddannelsen, i stedet for at aflaste politiet ved grænserne. Men det er der flere årsager til, forklarer politiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiets National HR-Partner.
  7/12-2017

”Politikadetten har pligt til inden for de første 6 års ansættelse at gennemføre overbygningsuddannelsen for politikadetter til politiets basisuddannelse, såfremt betingelserne for optagelse på overbygningsuddannelsen er opfyldte.”

Sådan lyder det i overenskomsten for politikadetterne, der trådte i kraft den 1. oktober. 

Med andre ord er det forhandlet på plads, at politikadet-ordningen, som blev politisk besluttet i november 2016, kan fungere som en rekrutteringskanal til politiet. Noget, som både Politiforbundet og Rigspolitiet har kæmpet for. 

Men at de første to hold politikadetter, som blev færdiguddannet i henholdsvis september og november i år, allerede nu får mulighed for at uddanne sig til politibetjente, førend de nærmest er kommet i gang ved grænserne, vækker undren hos flere politifolk. Det erfarer DANSK POLITI. Især fordi kadetternes fornemmeste opgave var at aflaste et presset politi, så politifolkene kunne komme hjem og løse kerneopgaver i kredsene. 

Et vigtigt signal

Politiinspektør Peter Ekebjærg, fra Rigspolitiets National HR-Partner, forklarer, at det er flere årsager til Rigspolitiets beslutning. 

- Hvis vi fortsat skal kunne rekruttere til politikadetuddannelsen, er det vigtigt at sende et signal om, at en overbygningsuddannelse venter, hvis man ønsker at komme ind i politiet ad den vej. Derfor ville vi hurtigt have gang i en overbygningsuddannelse, siger Peter Ekebjærg og fortsætter:

- Vi har lavet en fleksibel uddannelsesløsning, hvor kadetterne skal arbejde ved grænserne samtidigt med, at de læser på et tilpasset semester 2 på politiets basisuddannelse. Vi får mulighed for at høste erfaringer med – og eventuelt justere – uddannelsen, inden den tilbydes til flere politikadetter.

Peter Ekebjærg forventer, at yderligere politikadetter først får mulighed for at videreuddanne sig til politibetjente i slutningen af 2018.

- Overenskomsten siger jo inden for seks år, men jeg tror, et realistisk bud er, at det i fremtiden bliver et tilbud til dem, der har arbejdet et til to år som politikadetter.  

Et skulderklap

Er det ikke belejligt for Rigspolitiet at tilbyde politikadetterne en hurtig overgang til politiets basisuddannelse, når der skal rekrutteres ekstra mange politielever i disse år?

- Det er da ingen hemmelighed, at dansk politi har brug for flere betjente, og at vi har en rekrutteringsudfordring. Derfor giver det god mening at komme i gang med en tilpasset overbygningsuddannelse til kadetterne. Men som sagt er det ikke den eneste bevæggrund til, at vi gør det nu. Ud over de allerede nævnte årsager, ønsker vi også at give et skulderklap til det første hold politikadetter, fordi de har været igennem et meget særligt forløb i forbindelse med deres uddannelse og ansættelse, siger Peter Ekebjærg. 

Politiinspektøren hentyder til, at politikadetterne henover sensommeren endte i et tomrum, efter de havde færdiggjort deres uddannelse, fordi overenskomstforhandlingerne, mellem Moderniseringsstyrelsen på den ene side og CO10/Politiforbundet på den anden side, var gået i hård-
knude. Derfor gik der flere måneder med stor uvished, inden de kunne begynde i deres job ved grænserne. 

Desuden har deres uddannelsesforløb på Politiskolen båret præg af, at der blev asfalteret, mens man kørte – netop fordi de var de allerførste elever på ordningen. Eksempelvis gik der lang tid, inden de kunne få at vide, hvilken kreds de skulle gøre tjeneste i. 

55 ville læse videre

I alt har 55 ud af 67, fra de to første hold politikadetter, ansøgt om at blive optaget på det tilpassede semester 2
på politiets basisuddannelse. En optagelse forudsætter, at politikadetten er fyldt 21 år, har bestået en skriftlig danskprøve, svarende til optagelsesprøven til politiets basisuddannelse, samt har de personlige kompetencer, der ligeledes kræves.

20 er nu i gang med det tilpassede semester 2. De er blevet ansat som polititjenestemænd på prøve og får praktikløn som alle andre politielever på semester 2 på politiets basisuddannelse.

Det var dog flere end 20 kadetter, som blev fundet egnet til at læse videre, men Peter Ekebjærg forklarer, at der i forbindelse med rekrutteringen også er sket en afvejning af, at der stadig skal løses kadetopgaver ved grænserne. 

- Men de kadetter, som ikke blev optaget i denne omgang, selvom de blev fundet egnet, står først i køen, når vi igen optager elever til den særlige overbygningsuddannelse. Som nævnt forventer jeg, at det bliver i slutningen af 2018, siger han. 

Polititeori og kadetarbejde

Det tilpassede semester 2, som de 20 udvalgte nu er begyndt på, varer i første omgang frem til den 1. april 2018 og foregår i den politikreds, hvor politikadetten er udstationeret. Undervisningen består af teori to-tre dage om ugen samt understøttende, praktisk tjeneste, der skal tilrettelægges og udføres i forbindelse med arbejdet som politikadet.

Hvis første del af det tilpassede semester bestås, venter anden del, der er identisk med det almindelige semester 2 på politiets basisuddannelse.

- Vi er ikke i tvivl om, at politikadetterne udgør et godt rekrutteringsgrundlag for politiet. Det blev vi også bestyrket i, da vi – lige inden det første hold kadetter sluttede på Politiskolen – lavede en danskprøve for at vurdere deres niveau. Mange søger jo ind på kadetuddannelsen, fordi de enten er for unge til politiets basisuddannelse eller ikke kan bestå danskprøven. Prøven viste, at over halvdelen var blevet så gode – alene ved at gå på kadetuddannelsen, hvor de læser lovtekster og laver mindre, skriftlige fremstillinger – at de ville kunne bestå danskprøven til basisuddannelsen, siger Peter Ekebjærg.