facebook twitter
BLOG

Worst practice i europæisk politi?

Land for land befinder politiet sig i øjeblikket i krise og ofte med en række lighedspunkter

Læs mere

Fire år siden sidste bandekrig: Næsten 2.000 færre politifolk at sætte ind

Bandekrigen har trukket og trækker store veksler på politiet i flere kredse. Blandt andre Østjylland og København
Da politiet i 2012 og 2013 skulle sætte ind mod bandekrig, var der langt flere politikræfter at sætte ind. Bandekrigen anno 2017 rammer på et tidspunkt, hvor dobbelt så mange politifolk er elever, og hvor grænsekontrol og bevogtning har lagt beslag på op mod 1.200 politifolk.
  9/8-2017

I 2013 var der 10.710 politifolk, og 650 af dem var politielever. I sensommeren 2017 er der 10.569 politifolk, og 1.229 af dem er elever, deraf 543 på politiskolen og resten i kredsene.

Det betyder helt overordnet, at der alene på grund af uddannelse er 600 færre ”rigtige” politifolk at trække på i disse dage.

Dertil kommer, at der med Rigspolitiets egne udregninger i dag bruges omkring 1.200 politifolk på grænsekontrol og bevogtning.

Det betyder, at når Rigspolitiet og landets kredse i dag skal sætte turbo på indsatsen mod banderne, så er der reelt færre timer at flytte rundt, sammenlignet med bandekrigen for fire år siden.

Konsekvenser er også, at når det forlyder, at Københavns Politi har fået en tilgang af politifolk, så kan det meget vel være resultatet af et større optag på Politiskolen og dække over elever. Politielever registreres nemlig i den kreds, de senere skal ud i, fra den dag de træder ind på Politiskolen.

-          Der er færre, ja endda markant færre, udadvendte polititimer at gøre brug af i dag sammenlignet med for blot fire år siden. Det er en konsekvens af udviklingen. De samlede tal, vi ofte hører nævnt i forhold til antallet af politifolk i Danmark, betyder faktisk langt fra, at det er de politifolk, som kan sættes ind. Reelt er det langt sværere at sætte specifikt ind, fordi de timer, der skal bruges, allerede er bundet andre steder - om det så er på skolebænken, i PET, ved grænsen eller andre steder, siger Jørgen Olsen, foreningsformand i Rigspolitiet og medlem af Politiforbundets Forhandlingsudvalg med ansvar for det personalepolitiske område i politiet.

I 2013 var bandekrig og Loyal to Familia også en fast del af mediebilledet og politiske krav til politiet om indsats. Blandt kunne man læse følgende på tv2.dk:

"35 skudepisoder i det offentlige rum, to drab og 22 sårede. Sådan ser den blodige bundlinje ud, når landets politikredse gør de første tre måneder af 2013 op for rocker- og bandemiljøet. Tallet skal ses i lyset af, at der i hele 2012 blot var en død og 23 sårede".


Jørgen Olsen er formand for Rigspolitiforeningen og en del af Politiforbundets daglige ledelse.

Færre udadvendte politifolk

Jørgen Olsen har tidligere, i samarbejde med fagbladet DANSK POLITI, regnet sig frem til, at der i dag er maksimalt 6.000 ud af godt 10.500 politifolk, som beredskaberne kan trække på, og som kan køre ud, når der kaldes. Og at det antal sandsynligvis er omkring 2.000 lavere end for blot en håndfuld år siden.

-          Tallet er blot overordnet, og dækker over en række mørketal og ubekendte, som måske betyder, at der faktisk kun er 4.000 politifolk til det, vi kalder beredskabsarbejde. Det er en kæmpe forandring i forhold til hele den historiske måde at drive politi på. Vi har så mange, der er bundet til andre opgaver og specifikke politiske indsatser. Det vi ser, er sådan set et forstærket resultat af måltalsstyring og specifikke politiske krav. Det gør, at vi har et stadig mindre manøvrerum i folk og timer til udadvendte indsatser, fastslår Jørgen Olsen.

Politisk slagmark

Ifølge Jørgen Olsen er det en debat og forståelse omkring politiets virkelighed, som aldrig er taget eller forstået.

Nemlig timeforbruget og den reelle fordeling.

-          Justitsområdet er blevet en politisk slagmark. Det er blevet ensbetydende med medietid og politisk handlekraft. Det sker samtidig med, at vi bruger timerne på en lang række afledte, samfundsmæssige indsatser. Eksempelvis psykisk syge, tvangsindlæggelser og tryghedsskabende tilkald. Alt sammen skærer i timeforbruget, og det skærer dybt og i stadig færre timer. Men det afholder ikke politikerne fra at kræve større indsatser mod tiggere, større fokus på det ene eller andet, som lige er oppe i medierne, og som også skal dokumenteres. Det afholder heller ikke den borgmester, som kritiserer indsatsen mod banderne, i samtidig at trække store veksler på politiets timer gennem stadig flere arrangementer som eksempelvis Distortion. Alle bruger sådan set flittigt løs af timerne, siger Jørgen Olsen.

Kassekredit

Han efterlyser en klar opgørelse over, hvordan politiets tid reelt bruges. Særligt fordi mange bruger politiets tid som en kassekredit.

-          Vi ser kun en top af isbjerget, men ikke det fulde billede. Vi ved, at der er kolossale forandringer, og at det påvirker især beredskaberne. Men vi har ikke det reelle billede. Det kunne være interessant at vide, præcis hvor stor effekt det har på alt andet, hver gang en politiker vil vise handlekraft eller kræver kortere sagsbehandlingstider, eller når Rigsadvokaten udstikker stramme mål for politiet. Groft sagt altid efter devisen, at så giver vi politiet fem millioner kroner ekstra men kræver indsatser, som beslaglægger det femdobbelte antal ressourcer, siger han.