facebook twitter

BANDEKONFLIKT – når politisk handlekraft koster

Bandekonflikten har trukket politifolk fra andre kredse til København. foto Scanpix.
Det har en pris at flytte et trecifret antal politifolk til København, samtidig med at politifolk også sendes til grænsen og i alle andre retninger. Dels påvirker det arbejdet, dels efterlader det store huller i hjemkredsene, og i øvrigt mangler logikken ofte. Sådan lyder det fra en række kilder i efterforskningsenheder, som DANSK POLITI har talt med. De seneste to år har de i høj grad måttet lægge bande- og narkoefterforskning på hylden til fordel for Rigsadvokatens fokuskrav for økonomisk bedrageri og nye tidsfrister på voldssager. Nu handler alt igen om bander, mens bedrageri og voldssagerne samler støv. Bandekrigen har udstillet politiets virkelighed, og hvordan politisk indblanding kolliderer med styring. Samtidig undrer tillidsfolk sig over, hvordan alle kredse skal låne af hinanden og ser det som et sygdomstegn.
  30/8-2017

(Artikel fra DANSK POLITI nr. 4 - udkommer på tryk fra 5. september).

 

Bandekonflikten kan beskrives på mange måder.

Den kan fortælles i tal, som 26 skud-
episoder i København siden eksamenstiden.

Eller som et trecifret antal politifolk, som i disse dage forlader deres kredse med kurs mod København.

Eller som en konflikt, der startede med knivstikkeri, masseanholdelser samt skudepisoder i Østjylland i slutningen af foråret. Lige siden har Østjyllands Politi også fået assistance.

Så vidt har konflikten kostet den østjyske kreds i nabolaget af 14 millioner kroner ekstra. Hvad den har kostet København og andre kredse er endnu uvist.

For mange politifolk er bandekrigen dog også fortællingen om den tredje politiske storm, som rammer politiets arbejdstid siden 2015: Terror, grænselukning og bandekrig.

Den tredje storm, hvor politikerne blander sig meget handlekraftigt og ikke altid med hensyn til, hvordan der arbejdes i politiets maskinrum.

Sådan lyder det fra en lang række politikilder, DANSK POLITI har talt med i forbindelse med den verserende konflikt. 

Det gælder eksempelvis i forhold til de 40 efterforskere udefra, som p.t. har besat arbejdspladser i efterforskningsenheden i København. 

Imens er mange af deres egne garvede af slagsen:

- Sendt på gaden i de tryghedsskabende patruljer, som politikkerne kræver, eller som chauffører for andre enheder, der også mangler politifolk. Eller til den 100 procents kontrol i lufthavnen, som for nyligt er blevet et krav, og som alle skal bidrage til, forklarer kilder fra efterforskningsenheden i København.

DANSK POLITI har valgt at lade de fleste kilder optræde anonymt, blandt andet fordi de arbejder med bander. Redaktionen kender deres identitet.

Giver ingen mening

Det er et spørgsmål om at vise handlekraft efter politisk ønske. Men det giver ifølge politifolkene selv ikke den store mening. De assisterende politifolk efterlader store huller i deres hjemkredse samtidig med, at de er på udebane i København.

Politikerne blander sig. De skaber tunnelsyn, lyder kritikken. Politiets ledelse gør, hvad de kan, men er bundet på hænder og fødder og ramt af manglen på timer. 

Det er simpelthen et spørgsmål om overhovedet at kunne drive politi, når politikerne kræver handling, samtidig med at der udstikkes målkrav.

- Det sidder indbygget i os, at den leder, som efterlyser flere politifolk i sin afdeling, godt kan regne med at blive flyttet. Det er virksomhedsskadeligt, fordi alle afdelinger mangler ansatte, så nye krav eller fokusområder skal løses med det, vi har. Og så skifter man fokus, lyder det fra en polititjenestemand med mere end 10 års erfaring fra efterforskningsenheden i København.

Jagten på økonomiske svindlere

Tunnelsyn i forbindelse med politisk indblanding koster. Det samme gør fokus, som udløber fra Rigsadvokaten i forhold til tidsfrister og prioriterede områder. 

I et par år har det været et fokusområde at lukke sager med økonomisk bedrageri. Det vil sige sager, hvor eksempelvis en kunde ikke har fået den vare, han eller hun bestilte over nettet fra Kina.

I København betød det, at de erfarne efterforskere, som sad med organiseret kriminalitet, herunder bander og narkosalg: ”fik besked på at smide, hvad de havde i hænderne, og i stedet lukke bedragerisager i stor stil”. 

Kort sagt, de bander, som i dag skal pustes i nakken med politisk diktat om handlekraft, var op til bandekonflikten taget af dagsordenen, fordi fokus fra politisk side og fra Rigsadvokaten lå andre steder.

Trods advarsler. Trods at lederne også advarede om risikoen.

Metoden til at styre politiet, dels fra politisk hold, dels fra Rigsadvokaten, dels gennem målkrav og resultatstyring rammer hårdt under bandekrigen. Flere politifolk fra efterforsknings-
enheden i København bruger følgende beskrivelse:

- Alle ved, at vi springer fra tue til tue for at lukke huller. Vi kan ikke andet. Politiet lapper huller på en gammel cykelslange, så der snart ikke er plads til en lap mere.

800 voldssager samler støv

P.t. ligger der omkring 800 voldssager og samler støv i København, oplyser kilder.

De økonomiske sager er også lagt på hylden igen, og bunken vokser. Det strammer, og der prioriteres alle steder.

- På en Københavnsk station er der ikke uddelt én eneste voldssag i de seneste tre måneder. Kun grov vold er der ressourcer til. Det er en helt nødvendig prioritering, som også giver alle lederne grå hår i hovedet. Men det er et vilkår, fortæller en central kilde i København.

Kritikken er næsten enstemmig. Der mangler arbejdsro. Alt for mange udefra, med politikerne i spidsen, blander sig i politiets faglighed. Det er blevet ekstra synligt under bandekrigen, for det har slået bunden ud af en lang række afdelinger og kredse i hele landet.

Færdsel og forebyggelse droppet

En af de kredse er Vestegnen.

Her mener fællestillidsmand Jørgen Jensen, at bandekrigen blot udstiller politiets overordnede problem i disse år.

- Vi låner på kryds og tværs af hinanden. Vi sender folk rundt mellem kredsene. Vi kan ikke engang afvikle en mindre festival i dag uden at skulle låne politifolk fra nabokredse. Det er helt galt, og det skader alt fra arbejdsmiljø til faglighed. Jeg ved, at alle tillidsfolk i landet er pikeret over, at det nu er så grelt, fortæller Jørgen Jensen, der også er ansvarlig for arbejdstidsområdet i Politiforbundet.

Hans kreds, Vestegnen, sender dagligt et større tocifret antal politifolk til København. Over halvdelen skal, så vidt vides frem til den 10. september, køre og gå tryghedsskabende patruljer i København.

- Det betyder faktisk, at vi på Vestegnen har lagt den forebyggende og tryghedsskabende indsats i de belastede boligområder ned for at bidrage i København. Vi har heller ikke færdselsindsatser mere. Jeg har lige talt med en færdselsmand, vi har sendt på tryghedsskabende patrulje i København, han havde lige mødt københavnske kolleger, som var i færd med netop en færdselsindsats i deres egen kreds. Der mangler simpelthen fornuft, fastslår han.

Ifølge Jørgen Jensen opleves det som stadig mere meningsløst for politifolkene, at de ikke kan arbejde med udfordringerne derhjemme, men skal ud kortvarigt og løse dem andre steder, for så at vende tilbage til større bunker og kaos.

 - Giv os arbejdsro. Giv os faglighed. Giv os fornuft. Lad være med at sende politifolk i alle retninger – alt efter fokus og målkrav. Vi er så slidte i øjeblikket, siger han.

Giv os arbejdsro

I efterforskningen i Østjyllands Politi genkender kilder beskrivelsen fra København. I perioden, op til bandekrigen brød ud i kredsen, lå fokus et andet sted, også i forlængelse af en såkaldt hensigtserklæring fra Rigsadvokaten. Erklæringen omhandlede kortere tidsfrister, samt fokus på vold og berigelse – altså sagstyper, som skal hurtigere igennem systemet. 

Det har et stykke hen ad vejen betydet, at en række fremadrettede efterforskninger på bande- og narko- området lægges ned, og at fingeren løftes fra pulsen.

- Vi skal hele tiden flytte fokus. For mig at se, er det største problem i politiet, at alle blander sig i vores faglighed og arbejdsform, så vi aldrig får løst problemerne. Det er særligt grelt, når politiet gennemlever en periode, hvor vi mangler politifolk og ressourcer på alle hylder. Den eneste løsning er sådan set arbejdsro. Den får vi bare ikke, lyder det fra en central kilde i personfarlig kriminalitet i Østjylland.

Han henviser i øvrigt til, at det belaster anklagemyndigheden i lige så høj grad, at der er så massivt fokus på målkrav og resultatstyring.

- Det kan siges kort: Vi er alle pressede ad helvede til, og det skader mere, end det gavner.

En følelse af skizofreni

Frustrationerne stikker dybt. De borgmestre, som klager over mangel på politi, er samtidig de samme, som inviterer til festivaler som Distortion og ikke kan få nok af store arrangementer. 

De politikere, som kræver handlekraft, har selv blåstemplet et system, hvor information om de virkelige og faktiske forhold og arbejdsgange ikke altid kommer frem.

Flere politifolk, DANSK POLITI har talt med, beskriver det som skizofreni.

På den ene side er de hunderædde for politikernes indblanding. På den anden side er politiet i en situation, hvor kun politisk håndsrækning, forståelse og frigørelse fra resultatmål er nødvendig.

Som eksempel nævnes Christiania-indsatsen.

For et år siden blev to politifolk skudt, og den ene livsfarligt såret i forbindelse med indsats på Christiania mod rockere og hashsalg. Der blev brugt enorme politiressourcer på at få lukket hashsalget ned. I dag sælges hashen igen åbent fra utallige boder, og uden at sælgerne maskerer sig. 

- Internt i politiet jokede vi med, at det ville ske, og advarede om det, inden indsatsen mod det kriminelle miljø på Christiania gik i gang, lyder det fra den københavnske efterforskningsenhed.

De fortsætter:

- Vi lægger pres på, bruger astronomiske ressourcer på at få styr på tingene, så almindelige fredelige christianitter og christianshavnere kan trives og have en tryg hverdag, for derefter at lukke aktionen ned igen og ryge tilbage, hvor vi startede. Endnu et resultat af den sædvanlige, utidige politiske indblanding i politiarbejdet. 

Det rykker først, når advokaten rykker

Hos Nordsjællands Politi frustrerer det også, at man konstant må skifte fokus alt efter, hvad politikerne eller Rigsadvokaten udstikker af retning. 

- I over tre måneder havde vi 12-18 mand til ikke at lave andet end at efterforske økonomisk kriminalitet, da det var i højsædet. Efterforskerne blev trukket ind fra den lokale efterforskning, hvilket betød at bunkerne med voldssager, tilholdssager, trusler og mindre røverier hobede sig op. I dag, hvor fokus er på banderne, vil jeg skyde på, at vi igen har lige så mange sager liggende med økonomisk kriminalitet, som inden den ekstra indsats blev sat ind, fortæller en kilde fra Nordsjællands Politi. 

Han tilføjer:

- Overordnet set er det her jo vartegnet på, at vi bare ikke er nok i dansk politi. Det er først, når borgerne begynder at rykke for svar i deres sag – eller endnu bedre får en advokat til det – at vi finder sagen frem fra bunkerne. 

Taknemmelig og frustreret  på samme tid

I Politiforbundet kalder forbundsformand Claus Oxfeldt udviklingen for dybt frustrerende:

- På den ene side er vi dybt taknemmelige over al den hjælp og alle de ekstra ressourcer, vi får fra Christiansborg. De falder på et virkeligt tørt sted. På den anden side er der så mange frustrationer, fordi intet kan løses ved at lappe, og fordi selve styringen på mange måder er den samme. Sandheden er, at det kommer til at tage mange år at få politistyrken op på en bare nogenlunde forsvarlig størrelse, og det kommer til kræve stor politisk opbakning, også i perioder hvor alle har en mening om, at politiet skal sættes ind hér og dér, siger han.

Claus Oxfeldt fortsætter:

- Det er også frustrerende at se, at det politiske spil er vigtigere end politiet. Sådan som det har været i tilfældet omkring en politiskole i Vestdanmark. Eller at høre, at politikere bliver overraskede over, at der ikke går politifolk rundt på Nørrebro eller i lokalsamfundet. Det har der ikke gjort i flere år, og det ved alle. Vi har oplyst og advaret, vi har for længst fastslået, at præventivt arbejde er stort set ikkeeksisterende. Men når en akut krise rammer, så skal der handles her og nu, og det er først og fremmest politifolkene, som skal presses ekstra, siger han.

- Vi bliver konstant advaret mod at fortælle om, hvor skidt det står til mange steder, fordi det skaber utryghed, eller fordi det kan skabe overreaktioner som at åbne for private udbydere på politiområdet. Faktum er dog, at det er slemt, og at politiet har brug for en stor og langsigtet plan, som også gør op med konsulentvælde og målkrav, fortæller Claus Oxfeldt.

Pas på med signalpolitik

Forbundsformanden henviser til Sverige, hvor politiet lige har fået 7,1 milliarder svenske kroner ekstra over de næste tre år. 

- Det er en akutpakke, fordi svensk politi mere eller mindre var brudt sammen. Politifolkene flygter væk fra arbejdet. Stationer lukker om sommeren. Alle taler om krise. Alle har været advaret i årevis. Men først da krisen blev akut, reagerede politikerne for alvor. Herhjemme er vi ikke nået så vidt. Men vi oplever de samme tendenser. Vi oplever, at selv yngre politifolk i stigende grad søger væk. Vi oplever større slid og mindre tillid til, at situationen bliver bedre. Vi er også i krise. Og vi er presset i bund, fortæller forbundsformanden.

Claus Oxfeldt advarer mod, at bandekonflikten løses med signalpolitik, da den har det med at gøre ondt i mange år frem. 

- Og med politisk bevilgede ressourcer følger som regel Finansministeriets signatur i form af konsulentundersøgelser eller effektiviseringskrav stukket ned baglommen, mener forbundsformanden.