facebook twitter
Blog
tvang16.jpg

Psykisk syg virkelighed

Er psykisk syge virkelig en kerneopgave for politiet, bare fordi resten af samfundet skærer ned eller holder lukket?

Læs artikel

Trivselsundersøgelsen - de vigtige svar findes under overfladen

Overordnet var trivselsundersøgelsen og lederevalueringen positiv, men dykker man ned i de lokale tal er der grund til dybe panderynker, særligt i beredskaberne
DANSK POLITI har undersøgt, hvorfor en stor trivselsundersøgelse med deltagelse af over 11.000 ansatte fra politi og anklagemyndighed tegner et så markant anderledes billede af virkeligheden, end der ofte gives udtryk for andetsteds?
Svaret lyder: Det gør den heller ikke! Udfordringerne og det pressede beredskab fremgår faktisk tydeligt, men er gemt under overfladen.
  20/4-2017

Hvad! Jeg forstår ikke det resultat?

Sådan lyder tilbagemeldingerne fra flere af de politifolk, DANSK POLITI har talt med, når det drejer sig om trivselsundersøgelsen fra Politi- og Anklagemyndighed foretaget fra november til december sidste år.

Resultat af undersøgelsen blev offentliggjort i en pressemeddelelse den 9. januar fra Rigspolitiet med følgende tekst:

”Ny måling viser, at politiet og anklagemyndigheden samlet set er gode arbejdspladser, hvor medarbejderne trives og føler de har en god leder. Dette er glædeligt i lyset af et 2016, som har budt på mange ressourcekrævende opgaver og et tungt arbejdspres mange steder i organisationen.”

Glad rigspolitichef og rigsadvokat

Både rigspolitichefen og rigsadvokaten kommenterede samme sted på resultatet:

”Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og rigsadvokat Ole Hasselgaard er tilfredse med resultatet.

-  Vi er glade for undersøgelsens positive resultat og ikke mindst i lyset af det store pres, der har været på ledere og medarbejdere de seneste år. Det er et udtryk for en imponerende indsats fra både ledere og medarbejdere. Nu ser vi frem til de opfølgende dialoger og trivselsskabende initiativer, som sættes i gang i den kommende tid, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Rigsadvokat Ole Hasselgaard siger: 

- Undersøgelsens resultat bekræfter mig i mit overordnede indtryk af organisationen. Nemlig at den enkelte ansatte i høj grad føler, at arbejdet for sikkerhed og retfærdighed er meningsfuldt og vigtigt.”

Adskiller sig fra temperaturmåling

Umiddelbart aflivede undersøgelsesresultatet den megen snak om et presset arbejdsmiljø og krise i politiet. Yderligere var der en svarprocent på over 82. Flere end 11.000 ud af godt 13.000 ansatte i koncernen har svaret. Herunder en stor del af de cirka 10.500 politifolk.

Lige siden er DANSK POLITI blevet kontaktet af flere, som har andre oplevelser af situationen i politiet. De kan ikke genkende ”undersøgelsens positive resultat”.

Dertil kommer, at resultatet står i skarp kontrast til den temperaturmåling, DANSK POLITI foretog blandt 200 politifolk i beredskabet i tre kredse ved årsskiftet. Her afslørede målingen enorm utilfredshed med ledelsen, samt at 60 procent overvejede at søge ud af politiet, og at 20 procent af de adspurgte allerede havde sendt ansøgninger afsted.

DANSK POLITI er ligeså blevet kontaktet af studerende, som har lavet en tilsvarende måling og fået samme negative resultat. Nemlig dyb mistro til ledelsen, og at mange politifolk sender ansøgninger for at komme væk. De havde også svært ved at forstå resultatet af trivselsundersøgelsen, som det blev meldt ud oppefra.

Hvordan flugter deres og DANSK POLITIs målinger med en gennemarbejdet og positiv trivselsundersøgelse, hvor de fleste har svaret og haft muligheden for anonymt at vurdere, hvad de synes om ledelse og arbejdsmiljø?

Umiddelbart dårligt skulle man tro.

Men nej. De flugter godt og har samme resultat. Men det kræver, at man kender de egentlige tal fra trivselsundersøgelsen, som i øvrigt også var hele hensigten med at lave den.

DANSK POLITI nr. 1 2017 kunne fortælle, hvordan 60 procent af de ansatte i beredskabet i København, Østjylland og på Vestegnen overvejer at søge væk fra politiet. 20 procent er allerede i gang med at sende ansøgninger. De gav virkelighedsfjern og dårlig topledelse, manglende mening i arbejdets udførsel, og dårlig sammenhæng mellem arbejde og privatliv som årsager. Politiets egen store trivselsundersøgelse bakker faktisk de tal op, hvis man dykker ned i de lokale svar. Men det kan ikke ses af de overordnede konklusioner.

 

Beredskabet blinker rødt

Faktisk støtter trivselsmålingens og ledelsesevalueringens resultater helt op om såvel de studerende som DANSK POLITIs temperaturmåling.

Det viser lokale resultater fra målingen, som DANSK POLITI har fået fat i.

Når man dykker ned i tallene lokalt, blinker beredskabet faktisk rødt. 

Eksempelvis oplever 46 procent i Østjyllands Politi ikke at have en god balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde, samme sted har 15 procent svært ved at se det meningsfulde ved arbejdet, og 66 procent af beredskabet på Station City i København svarer, at de ikke oplever god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Faktisk slår beredskabet negativt ud i de fire kredse, Vestegnen, Østjylland, Nordjylland og København, som DANSK POLITI har set de lokale tal for.

Og det i en måling, hvor der ikke kan skrives kommentarer, og hvor designet næsten er skabt til at give positive resultater, mener nogle af de involverede. 

Netop de lokale tal var hele idéen med at lave målingen. Ikke gennemsnittet nationalt, men blikket på afdelinger.

God undersøgelse, ærgerlig udmelding

Hensigten med trivselsundersøgelsen var, og er, at der ikke skulle være fokus på et samlet overblik eller gennemsnit, men at den skulle bruges helt lokalt på afdelingsniveau som en øjebliksmåling. En øjebliksmåling, som i mange afdelinger heldigvis har vist sig at være positiv.

Men den kan ikke tegne et overordnet billede af politiet som en arbejdsplads med god trivsel. Det er nemlig slet ikke hensigten med undersøgelsen.

 

Jørgen Olsen

 

Det blev da også aftalt, at der ikke skulle sættes nationalt fokus, men at undersøgelsen kun skulle være et arbejdsredskab for nærmeste leder til at tage fat på problemer i sin afdeling eller sektion.

Det oplyser Jørgen Olsen, medlem af Politiforbundets Forhandlingsudvalg.

Han har været med i hele arbejdet og tilblivelsen af trivselsmålingen og ledelsesevalueringen, og har oplevet hele forarbejdet og intentionerne som meget positive.

- Det er et rigtigt godt og gennemarbejdet redskab, som alle organisationer har været involveret i forberedelsen af. De ansatte har fået lov til at vurdere deres egen situation lokalt, og det skal så danne grundlag for, at den lokale leder kan indkalde til gruppemøder og følge op i MUS-samtaler. Altså et redskab, som kun skal bruges på afdelingsniveau, og kun i forhold til et øjebliksbillede. Det er positivt, fordi det giver et godt udgangspunkt helt lokalt, fortæller Jørgen Olsen.

Men undersøgelsen er jo blevet brugt som, og præsenteret som, en samlet vurdering af tilfredshed med ledelsen og med arbejdsmiljøet i politi og anklagemyndighed?

- Det er ærgerligt, at man, med fokus på hovedtallene, fjerner fokus fra de lokale forhold, hvor problemerne skinner tydeligt igennem – det er vigtigt i den sammenhæng at bemærke, at trivsel er en individuel følelse og skal håndteres sådan, svarer Jørgen Olsen. 

Stik imod hensigten

Så pressemeddelelsen fra Rigspolitiet er altså i strid med hensigt, formål og det aftalte?

- Ja, det er stik imod hensigten. Trivselsmålingen skulle slet ikke bruges sådan, forklarer Jørgen Olsen.

Han er skuffet over, at en gennemarbejdet og konstruktiv måling således har fået et forkert fokus. Samtidigt er han glad for målingen, fordi den kan bruges konstruktivt af eksempelvis de politikommissærer, som nu skal til at bruge resultaterne lokalt.

- Når jeg ser de lokale resultater fra beredskaberne, understreger det netop, at der virkelig er noget at arbejde med, og advarselslamper der lyser. Det er faktisk skræmmende tal, der gemmer sig lokalt i målingen, siger Jørgen Olsen.

Har ondt af nærmeste leder

Resultatet er altså brugbart og et godt redskab. 

Bare ikke måden, det er brugt over for offentligheden, hvis man skal tro Jørgen Olsen og andre i arbejdsgrupperne bag målingen.

Hvilket måske ligefrem har skadet de ansattes tiltro og tillid til en undersøgelse, der ellers har som formål at hjælpe med deres trivsel.

Det er i hvert fald Jørgen Olsens frygt. 

Det gælder selve trivselsundersøgelsen. Men hvad med ledelsesevalueringen, som er en del af samme?  

Her er svarene generelt positive. De ansatte er tilfredse med ledelsen.

På det punkt er undersøgelsen altså i strid med det resultat, DANSK POLITI kom til i den tidligere nævnte temperaturmåling. 

Her fik ledelsen bundkarakter i forhold til de forventninger, politifolkene har til god ledelse. 

Men kritikken går ikke på nærmeste leder. Ham eller hende har man derimod ondt af og bakker op om. Ofte fordi nærmeste leder, politikommissæren, opleves som i et hårdt krydspres mellem ”virkelighedsfjern topledelse og virkeligheden”, som det blandt andet fremgik af kommentarerne i temperaturmålingen fra DANSK POLITI. Det er langt hen ad vejen oplevelsen, at nærmeste leder, afdelingslederen, bestrider en uriaspost i forhold til trykket oppefra, til ikke at have tid til personaleledelse, og til at skulle få vagtplaner og -hold til at fungere under de vilkår. Kritikken går i stedet på ledelsen i niveauerne over, og særligt øverst. De fleste uchargerede politifolk, DANSK POLITI har spurgt opfølgende, svarer, at de har mistet tilliden til alt, hvad der ligger over nærmeste leder. Nærmeste leder har de dog tillid til.

Lederforeningen: God undersøgelse

Michael Agerbæk

Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen og dermed landets cirka 900 politiledere, er godt tilfreds med undersøgelsen og hele arbejdet omkring trivselsundersøgelsen og ledelsesevalueringen.

- Vi har været med og inddraget i hele forarbejdet. Det har alle organisationer, ikke i følgegrupper, men derinde hvor selve undersøgelsen blev skruet sammen. Derfor har vi også fået en brugbar måling, som kan udmøntes i konstruktive indsatser. Det er et dialogværktøj for leder og ansatte, siger han. 

Når Michael Agerbæk ser på den samlede evaluering, hvor lidt over 600 af de 900 ledere i politiet har svaret, så ligger gennemsnittet for tilfredshed generelt højere end det samlede gennemsnit.

Kun ét område skiller sig ud.

- I forhold til arbejdsmængde tyder det på, at lederne er mere pressede end det samlede gennemsnit for alle ansatte. Det er en ekstra indikator på det, vi allerede arbejder med og forsøger at hjælpe på, nemlig at mange ledere er ekstra pressede i forhold til arbejdsmængde, siger han.

- Hvis vi så sammenholder evalueringen fra leder til nærmeste leder, med de uchargeredes evaluering af nærmeste leder, så tyder det på, at politikommissærdelen har scoret lavere. Det kan også have noget at gøre med krydspres eller arbejdsmængde, men det er da i hvert fald noget, vi skal se nærmere på, siger foreningsformanden.

Kommentarer skal ikke forpurre fokus 

Trivselsundersøgelsen og ledelsesevalueringen har ikke givet mulighed for kommentarer. 

Derfor er den også under kritik for at være ”designet til at blive positiv”. Eksempelvis kunne kommentarer netop have påpeget forholdet med tillid til nærmeste leder og mistillid til niveauerne over.

Men om det forholder sig således er gætteri.

Forhandlingsudvalgsmedlem Jørgen Olsen får dog spørgsmålet:

Kan man overhovedet kalde det en ledelsesevaluering og trivselsundersøgelse på den baggrund?

- Ja, det mener jeg godt, man kan, indirekte. Ledelsen skal selvfølgelig kunne forholde sig til svar om, hvorvidt de ansatte føler, at arbejdet er meningsfuldt, om der er balance i arbejdsbyrden med mere. Men det er klart, at det selvfølgelig handler om den nærmeste leder i første omgang, og hans eller hendes mulighed for at arbejde med sin afdeling ud fra svarene i undersøgelsen. Det er også derfor, vi fravalgte muligheden for, at der skulle kunne skrives kommentarer i forbindelse med svarene. Det skulle ikke mudre billedet lokalt, hvis der sad to og skrev meget hårde kommentarer, og de så fik al fokus. Det skulle handle om gruppen som sådan, siger Jørgen Olsen.